Kyllingespyd og naanbrød

Mine børn er sådan indrettet, at de vil spise alt, hvis det serveres på en pind. I dag skulle datteren have en veninde med hjem og derfor måtte hun bestemme menuen til aften. Hun valgte “kylling på pind” og fladbrød. Så det fik hun. Jeg lavede to slags kylling. En vendt i æg og sesam, paprika, timian og en med en marinade af ketchup, sojasauce, 2 tsk birkesød, et fed hvidløg og  2 tsk frisk ingefær. I stedet for birkesød burde det have været brun farin, men jeg havde ikke noget. Jeg proppede en pind i hver kylling og puttede dem i ovnen i 15-20 minutter.

Og naanbrødene er også altid et hit. Jeg bruger denne opskrift.

NB: Ikke Low Carb – dette er en helt almindelig opskrift.

Naanbrød

Udskriv
|

Ingredienser

ca. 10 stk

  • 300 g hvedemel
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk bagepulver
  • 1 dl mælk
  • 10 g gær
  • dl yoghurt naturel
  • 1 spsk nigellafrø (kan udelades men smager forrygende i)

Sådan gør du

  • Lun mælken og opløs gæren heri.
  • Bland yoghurten i og tilsæt de tørre dele. Ælt godt og lad hæve en times tid.
  • Lav ti små kugler og klat dem flade og steg dem i olie på en varm pande i ca. 8 min.
  • Lad dem afkøle på en rist og server.

Jeg puttede nigellafrøene ovenpå halvdelen af dem, så ungerne kunne vælge dem til og fra. De blev dog alle spist.

Denne middag er ikke ligefrem lchf, og min tallerken så dog også noget anderledes ud. Jeg fik sesamkyllingen med hvidkålssalat og mayo-dip.

PS: chilimayoen fra weekenden er næsten allerede spist. Jeg siger jer, det går stærkt!

Årets julegave-idé❤️

120 lækre, sunde og mættende opskrifter til alle dagens måltider + lidt ekstra lækkert til de særlige lejligheder.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

5 kommentarer til “Kyllingespyd og naanbrød”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej
    jeg undrer mig over opskriften på Naan brød, hvor der er hvedemel i. Jeg troede hvedemel var no GO på LCHF ? Og er gær ok?

    Venlig hilsen
    Lene

    Svar
  2. Ha ha! Opskriften her er en jeg sirligt nedskrev i min notesbog med opskrifter for maaaange år siden. Jeg skal da ikke afvise, at jeg dengang var gået målrettet efter en fedtfri version. :)

    Svar
  3. Mangler der ikke seriøst smør/ghee i de naaan brød ;) lol
    Jeg bruger næsten samme opskrift – men pensler dem med riiiiiigeligt smør og bager i ovn.

    Naan brød er en af de ting jeg savner lidt – så det sker at de bliver spist afmålte mængder

    Svar