Nostalgi på Sankt Hans Torv

I går var der dømt voksenaften. Jeg hentede manden på kontoret i Nansensgade efter arbejde, og vi slentrede langs søerne over til Sankt Hans Torv. Jeg kommer sjældent på de kanter, hvilket egentlig er ærgerligt, dels fordi det er et rart og hyggeligt sted, dels fordi det er total nostalgi. Som unge og barnløse spadserede vi tit fra residensen på Østerbro og derned for at tage en kop kaffe, imens vi havde lange snakke om, hvor pragtfuldt alting ville blive, når vi endelig fik de børn, vi ønskede os så meget. Derudover var det også der, jeg tilbragte mine sidste timer i frihed. Jeg var 38 uger henne og havde været på Rigshospitalet om morgenen for at blive sat i gang, og herefter tog vi til Sankt Hans Torv og vandrede lidt rundt. Vi gik ind på Kaffeplantagen og fik en kop kaffe, og så gik vi på over på Pussy Galore og spiste frokost. Under frokosten fik jeg simpelthen så ondt i maven. Det kom i bølger, og det nev som bare pokker. Og jeg spekulerede ikke engang på, at det kunne være veer. Var ikke lige verdens kvikkeste der! Gad vide, hvad det frokostspisende folk har tænkt om den prustende højgravide, der sad med et fjernt blik og forsøgte at klemme en sandwich ned i pauserne?! Efter frokost tog vi tilbage på Riget og røg direkte på en fødestue og senere den dag fødte jeg to små, fedtede babyer. Det er 5½ år siden nu, og det er uden sammenligning den største oplevelse i mit liv.

Nå, men derfor bliver jeg altid lidt sentimental og nostalgisk, når jeg er omkring Sankt Hans Torv. I går var ingen undtagelse.

Vi havde billetter til Melancholia kl. 19.15 så vi nappede en tidlig dinner på The Food lige over for Empire. Jeg fik en tallerken lmed intet mindre end 5 lækre små lammekoteletter med sauteret sommergrønt og tzatziki. Det smagte himmelsk!

Vi sprang desserten over  og gik i stedet ned på Kaffeplantagen, som altså i min optik er Københavns bedste kaffebar. De serverer kaffe med sjæl og indlevelse. Jeg sprang dog kaffen over af hensyn til min nattesøvn, men manden hoppede ud i en dobbelt cortado og fik den serveret med kærlighed.

Mit kulhydratorgel af en mand var allerede begyndt at tale om den store pose godis, han skulle have til filmen, og jeg kørte en lang og opslidende indre dialog om, hvorvidt det ikke var en fremragende idé, at jeg bare kastede mig i total grams i bland-selv-slik-afdelingen. Når først den indre dialog er startet, er det uhyre sjældent, at jeg vinder. Men det gjorde jeg i går! Og i stedet gik vi i 7Eleven og købte en ramlösa og en pakke lækerol. Sikke en fest! Men det betyder altså, at jeg i dag har det glimrende og ikke behøver slås med kvalmen, selvleden og alle de andre ting, der følger i kølvandet på sukkerindtag. Hurra for det!

Filmen var ret fantastisk, synes jeg. Jeg havde ikke svært ved at identificere mig med Justines tunge sind, og det gav mig en uventet optur. Næste gang jeg har en dag, hvor jeg tager et dyk, vil jeg huske på, at fordelen ved at have det sådan, er, at man ikke behøver frygte verdens undergang. Og det er da også værd at tage med.

Den eneste Low Carb-kogebog, du behøver

Low Carb-Keto-LCHF. Kært barn har mange navne. Få styr på forskellene og få samtidig 120 af mine bedste opskrifter til alle dagens måltider. Perfekt til at lave ugens madplan og tage med i køkkenet

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

2 kommentarer til “Nostalgi på Sankt Hans Torv”

Skriv en kommentar