Hverdagsgæster

Jeg synes faktisk, at hverdagsgæster er et genialt koncept. Om end det er noget, jeg dyrker enormt sjældent. Men idéen i, at man inviterer gæster til hurtig hverdagsmad, en kort sludder, og så siger farvel og tak for mad, når ungerne skal puttes, den holder altså! Alle har en travl hverdag, fritiden er kraftigt indskrænket, man ser sine venner alt for sjældent, særligt i de år hvor man har små børn. Men alle skal jo spise aftensmad, og om man skal lave kødsovs til 4 eller 8 personer betyder jo ikke alverden. For nogle år siden havde jeg et nytårsfortsæt om, at jeg ville stifte en madklub. En madklub bestående af et hold travle småbørnsforældre, der en gang om måneden på skift spiste hos hinanden. Hurtigt ind-ud. Ankomst efter arbejde/hentning af børn, spise, snakke og drible hjem igen. Desværre går jeg meget højere op i at lave nytårsfortsæt end i at holde dem. Så idéen er stadig ikke nået ud over tankebrættet.

I går var det fredag, og jeg skulle have gæster til middag. Godt nok skulle jeg ikke hente børn, for de blev passet af gæsterne hjemme hos os, imens jeg var på arbejde, men jeg skulle alligevel nå hjem og diske op med noget lækkert til spisetid 17.30 (man er vel børnefamilie). Det kræver lidt planlægning men kan jo sagtens lade sig gøre.

Temaet var græsk – det er jo simpelthen så taknemmeligt – og på menuen var der ovnbagte unghanebryster, græsk salat, kogte nye kartofler, rosmarinbrød og tzatiziki. Tzatzikien havde jeg lavet dagen før,  og rosmarinbrødet hentede jeg ud fra fryseren fra en anden god gang. Brødet er så kønt, at det fortjener et gensyn. Desværre er det hverken glutenfrit eller lchf-venligt. Men det er gæsterne heldigvis ligeglade med.

Jeg startede med at lave en hurtig marinade til unghanebrysterne bestående af olivenolie, lidt citronsaft, hvidløg, salt, peber, basilikum, timian og oregano og penslede den på unghanerne, imens ovnen varmede op. I samme moment rørte jeg en hurtig vinaigrette til salaten af olivenolie, citron, sennep, hvid balsamico og salt/peber.

Jeg stænkede lidt dressing på salaten med lod ellers gæsterne selv dosere. En græsk salat er jo altid lækker. Særligt (i min optik) hvis man bruger ægte feta og ikke det der mærkelige salatternskoncept. Slut salaten af med at drysse lidt tørret oregano henover.

Unghanerne fik 40 minutter i ovnen, og så var de sprøde.

Til dessert fik vi sommerbær med frivilligt tilbehør af god, økologisk, hjemmebragt vaniljeis. Enkelt og lækkert.

Min dag var startet 5.30, så jeg var taknemmelig, da gæsterne gik kl. 21.00, og jeg lige kunne nå en halv times afslapning på sofaen, inden turen gik til drømmeland. Kunsten i dag består så i at være klar til at servere lækker frokost til gæster kl. 12.00. Og her er ambitionsniveauet lidt højere. Men meget mere om det senere…

Årets julegave-idé❤️

120 lækre, sunde og mættende opskrifter til alle dagens måltider + lidt ekstra lækkert til de særlige lejligheder.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

3 kommentarer til “Hverdagsgæster”

Skriv en kommentar

  1. Det er jo ikke et must at den der tager initiativet også laver maden. Vi bruger ofte det at dem der kommer forbi, selv har det med de havde tænkt sig at spise til aften, så bliver alt sat på bordet, og man deles om det hele.
    I aften er der fx veninde aften, alle har en ost med, og så sørger værtinden for vin (med skrueprop går det oven i købet hurtigt) og brød (jeg har så lige mit eget med), så bliver vi opdateret på hinandens liv, og går hjem igen ved 21.00 tiden, fabelagtigt :-)

    Svar