Nakkekotelet med tzatziki

Øj, en træt dag. Det lykkes mig ellers at komme i fitnesscenter i formiddag, og med det besøg har jeg nu været der 2 gange i 2011, hvilket betyder, at jeg er lige ved at slå rekorden for 2010. Jeg synes, fitnesscentre er verdens røvhul, men mit skinneben driller, og jeg kan ikke løbe, og de har jo altså nogle smarte maskiner, hvor jeg kan få pulsen op med  mindre belastning. Jeg havde ungerne med, og de legede lystigt i den indhegning, som bliver kaldt børnehjørnet. De blev nærmest fornærmede, da jeg kom og sagde, at vi skulle hjem og jeg endte med at måtte love dem, at vi ville blive længere næste gang. Da jeg kom hjem, tog jeg bad og faldt i søvn på sofaen og sov 40 min. Godt så.

Dagens menu blev i dag båret af aftensmaden. En økologisk nakkekotelet med grillede peberfrugter, asparges og tzatziki.

En god tzatziki kan jo næsten løfte enhver ret. Jeg laver den helt simpelt med revet, drænet agurk, græsk yoghurt 10% (jow, det skal være 10%, du får bare slet, slet ikke samme resultat, hvis du vælger 0,01% varianten), hvidløg, citronsaft, salt, peber og lidt olivenolie.

Mmh, dejlig cremet tzatziki. Jeg lavede en stor portion, så jeg også har til gæsterne i morgen. Jeg skal på arbejde hele dagen men have gæster til middag. Det kræver lidt planlægning.

Frokosten var desværre ingen nydelse. Idéen var en blandet salat med nogle lækre radiser, som jeg havde købt på vej hjem fra fitness, og så med en gang vildlaks og lidt feta og lidt god olivenolie. Men fetaen var dårlig og blev erstattet med manchego, og det virkede bare slet ikke. Og laksen var alt for salt, og salaten havde en mærkelig bismag. Det ser man selvfølgelig ikke på billeder, men det var altså ingen nydelse.

Og nu hvor ungerne sover, er jeg bare ved at falde ned af stolen af træthed. Så jeg ryger lige fluks på sofaen med en kop the, og inden klokken er 22 (ja, okay 21.30, arh, 21.15) ligger jeg nok i min seng. Gamle liv.