Barcelona – tapas

Lad mig bare sige det, som det er. Jeg har spist tapas, så det står mig ud af ørerne. Faktisk har jeg spist så meget pølse, skinke og ost, at jeg knap kan overskue at nærme mig den kæmpe chorizo, der nu ligger i mit køleskab sammen med de to store stykker manchego, som jeg bare skulle have med hjem. Pause, folks! En lille pause.

Inden vi rejste derned, havde vi fået alverdens tips til gode restauranter med helstegt lam og andre lækre sager, men sandheden er, at det var bragende varmt dernede. En 28-29 grader faktisk, og det, vi egentlig mest havde lyst til, var et bord fyldt af små smagsoplevelser som akkompagnement til de gode dråber i glassene. Så den stod på tapas i lange baner. Lige med undtagelse af frokost lørdag, hvor vi med tunge ben og forbrændte skuldre fortrak til den mørkeste restaurant, vi kunne finde for at spise rôtisseriekylling og drikke kold hvidvin.

Men tapas. Hvilken pragtfuld måde at spise på. Slow food med retterne, der kommer dryppende lidt efter lidt. Genialt for børnefamilien, der er vant til at kaste maden i sig, som om det var sidste måltid i livet. Det gode ved tapas er også simpliciteten. Se fx denne menu. Ikke så meget pis!

BARCELONA TAPAS
Her er et udpluk fra de gange, hvor det lykkedes mig at få taget et billede, inden vi kastede os over lækkerierne.
BARCELONA TAPAS BARCELONA TAPAS BARCELONA TAPAS BARCELONA TAPAS BARCELONA TAPAS BARCELONA TAPAS BARCELONA TAPAS BARCELONA TAPAS

Særligt hyggeligt var det at tage middagen ved baren og nyde synet af de hængte skinker, imens den snakkesaglige bartender underholdte med sin livsvisdom. Jeg elsker den slags.

Jeg er jo ellers frankofil og valfarter til Paris ved enhver given lejlighed. Men her vil jeg sige, at Paris har fået kamp til stregen. Barcelona, vi kommer igen! Det kan du regne med. Måske med rollingerne. Nu ser vi.

Madbandittens Juleopskrifter

Tag alle mine bedste juleopskrifter med i køkkenet med denne lille jule-ebog.

Low Carb juleopskrifter uden gluten og uden sukker.

Madbandittens Juleopskrifter: 59,-

6 kommentarer til “Barcelona – tapas”

Skriv en kommentar

  1. Det blev faktisk ikke til meget cava. Lidt en uskik, faktisk, kan jeg godt se her i bakspejlet. Jeg havde bare sådan lyst til rødvin. Men vi fik en god flaske cava med hjem.
    Jeg tager gerne imod tips til restauranter og andet i Barcelona. Jeg vil helt sikkert tilbage dertil :)

    Svar
  2. Åh, for lækkert!

    I drak vel osse en masse cava?
    Kram Rikke, som også kunne have tippet om toplækre restauranter, men kom lidt for sent igang med det… måske man skulle samle en base et sted?

    Svar
  3. Jane taler du spansk ?
    Tænker at man får mest ud af det hvis mn kan klare sig på lidt spansk
    Men skønt og dejligt ser det ud.
    Jeg troede ikke at jeg kunne lide spansk mad indtil jeg så Anne mads version af det :)

    Svar