Omelet med kanel

Omelet med kanel smager super dejligt og mest af alt som en sødlig pandekage. For mange er det lidt en uvant tanke at man faktisk godt kan lave sin omelet om morgenen med søde eller aromatiske krydderier men det fungerer faktisk super godt. Det fungerer også fint at putte bær i som fx ved den lækre blåbær-omelet.

Den lækre omelet med kanel er faktisk også rigtig god at have med på farten. Den mætter godt og den smatter ikke, så hvis du har brug for noget i tasken eller du skal spise en hurtig bid mellem to møder, er denne genial.

Kanel omelet LCHF

Omelet med kanel

Udskriv Pin
|

Ingredienser

OMELET MED KANEL – 1 PERSON

  • 2-3 æg
  • 1 sjat fløde eller kokosmælk
  • 1 tsk stødt kanel
  • 1-2 tsk sødning fx Sukrin Gold
  • 1-2 tsk loppefrøskaller kokosfibre eller det fedtreducerede mandelmel
  • smør til stegning

Sådan gør du

  • Pisk æg sammen med fløde/kokosmælk, kanel, sødning og fibre.
  • Opvarm en klat smør på panden og hæld æggemassen på. Skru ned og lad omeletten sættes sig.
  • Luk omeletten i en halvmåne og steg den færdig på begge sider.
  • Server evt. med en klat flødeskum for en luksus-agtig weekend-version.

Madbandittens Juleopskrifter

Tag alle mine bedste juleopskrifter med i køkkenet med denne lille jule-ebog.

Low Carb juleopskrifter uden gluten og uden sukker.

Madbandittens Juleopskrifter: 59,-

22 kommentarer til “Omelet med kanel”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane. Lækker pandekage! Jeg har købt 3 af dine bøger og fandt opskriften i en af dem. Ved du hvor mange kh der er i pandekagen? I 2 af bøgerne skriver du kulhydrater under opskrifterne, men ikke under denne. Mvh Caroline

    Svar
    • Det er fordi du ikke skal tænke det som opskrifterne, der ‘er strikse’ eller ej. LCHF handler om at spise få kulhydrater samlet set over dagen, så hvorvidt omeletten passer, afhænger af din samlede kost.

      Væn dig til at se det sådan. Det gør det både nemmere og mere fleksibelt for dig.

      Svar
  2. Hej Jane
    Først tak for dine gode opskrifter
    Har fulgt LCHF i 2,5 mdr nu og tabt 10 kg
    ( det var det jeg skulle nå for at komme videre
    Og få en gastric bypas )..
    Ville jo gerne blive ved med LCHF efter OP
    Men bliver måske lidt svært med fedt indtag
    Nå er ved godt mod … Og ser fremad
    Stor tak for inspiration

    Svar
      • Godt point, Jane! Jeg er anæstesisygeplejerske og bedøver patienter til gastric bypass, og efterfølgende kompliktations-operationer. Jeg syntes det er sygt at man kan lave om på sin anatomi for at tabe sig! Det er simpelthen noget af det mærkeligste man har fundet på… Og det er desværre ikke den “nemme” løsning.

        Ps. Tak for gode opskrifter! :-)

        Svar
  3. Åh Jane, hvor jeg dog bare elsker din inspiration. Denne pandekage er nu afprøvet på teen-age-sønnen, som gerne vil leve (bare lidt) sundt. Har lavet omeletten med ½ tsk kanel + 2 tsk kokosmel (en variant af den fra Rawandmore, som dog indeholder lidt mere kulhydrat). Ender som en dejlig tyk “pandekage-ting”, som han guffer i sig til morgenmad. Han “snyder” så lige lidt, for han skal have lidt jordbærmarmelade på, men han er på vej. Nu vil jeg have købt mandelmel fra Funktionel Mad, og så skal der testes i alle varianter.
    God dag.

    Svar
  4. Hej igen
    Det er svært at sige noget entydigt om. Jeg tror, det handler om at mærke sig frem til, hvad din krop trives med. Hvis du ikke spiser brød, ris, pasta, kartoffel eller andre stivelsesholdige fødevarer, tror jeg (næsten) ikke, du kan få for meget fedt. Men det er da vigtigt, at du ligger lavt i kulhydrater. Jeg trives ikke med at tælle noget. Hvis du er anderledes, kan du prøve at taste din mad ind i de madberegnere, der findes, fx madlog.dk eller madital.dk. Mit hovedprincip er: spis rigtig mad og stop når du er mæt. Det sidste er ikke altid så nemt…

    Jeg har læst en masse om lchf på svensk. Jeg har samlet kostdoktorns bedste tips her: http://madbanditten.wordpress.com/om-lchf/ Det tager lidt tid at læse, men det giver en god intro.

    Jeg skal prøve at poste nogle indlæg med beskrivelser af en dagskost.

    Hej fra Jane

    Svar
  5. Tak for svaret :O)
    Spørger lige lidt mere, det lyder til du har godt styr på det;O) hi hi
    Men nu har jeg prøvet at leve lidt efter LCHF i lidt over en uge, men synes bare jeg vokser, tror måske jeg spiser liiidt mere fedt end man skal.
    Men hvor meget, hvad og hvordan skal jeg tælle?

    Er ikke så god til alle de svenske bøger(er der nogen på norsk?) og kan ikke finde noget konkret på dansk. Eller har du allerede indlæg, hvor jeg kan finde svar på mine spørgsmål?

    <3 Pia Sabine

    Ps. Omeletten smagte dejligt, spiste lidt creme fraiche til, det gjorde den lidt mere spændende. Tror også den kunne være god med grofthakkede mandler:)

    Svar
  6. Hej Pia Sabine. Håber du kunne lide omeletten :) Jeg tager altid et olieshot til min morgenmad. 1 spsk olie (som regel fiskeolie fra Nordic Naturals eller Udo’s Choice/Livets Olie) i lidt grøntsagsjuice.

    Som hovedregel er opskrifterne på bloggen LCHF. Af og til viser jeg dog mad, jeg har lavet til gæster, almindeligt brød jeg har bagt eller tilbehør, jeg har lavet til resten af familien. Hvis jeg synes, at der er for lidt fedt i maden, tilføjer jeg lidt ekstra olie, enten på maden eller ved siden af. Når man skærer ned på kulhydraterne, skal kroppen hente energi fra fedt. Det er derfor vigtigt ikke at spise low carb og low fat på samme tid.

    Hej fra Jane

    Svar
  7. Gó morgen :O)
    Så er omeletten på panden, og glæder mig til at smage den.
    Spiser du andet til?
    Vi også lige spørge om alle dine opskrifter er LCHF eller om du skriver det ved dem der er?
    <3
    Pia Sabine

    Svar
  8. Hvor sjovt – jeg troede, jeg var den eneste, der havde en ting for æg og kanel. Når jeg steger spejlæg, drysser jeg det næsten altid med kanel og steger det i smør. Det er til min gemals morskab, men det er simpelt hen så lækkert. Fik inspirationen fra en rigtig arabisk mama engang.
    :) C.

    Svar
  9. spændende- det må jeg prøve i næste uge.
    Jeg er sikker på at jeg kommer til at ha brug for lidt variation i morgenmaden.
    Jeg plejer jo at spise ymer 3 gange om ugen men har valgt det fra i min bootcamp
    Mon ikke også at jeg kan sælge det til teenageren;)
    God søndag

    Svar