Verdens bedste chokoladekage (LCHF hvis man vil)

Verdens bedste chokoladekage er som bekendt en Gateau Marcell. Vidste du ikke det? Nåmen det er det altså. Uden diskussion. Okay, der findes også andre virkelig lækre chokoladekager, men denne her, den slår alligevel bare de andre med flere længder. En af dens helt klare fordele – særligt for mig – er, at den ikke indeholder mel. Overhovedet! Bare smør, sukker, æg og chokolade. Voilà!

Jeg bagte en LCHF-version af kagen i dag. Vi skal have dinner party på lørdag, og til desserten skal jeg imponere herskaberne med denne lækre skabning, men jeg orker ikke rigtig at opleve mig selv høj på sukker, og jeg orker slet ikke sukker-tømmermændene. De almindelige tømmermænd kan jo være stygge nok i sig selv. Nå men meningen var, at jeg lige ville teste, om det kunne lade sig gøre at lave denne kage uden blodsukkerudsving. Og det kunne det i den grad! Se selv, er den ikke smuk?

Jeg var simpelthen så utålmodig, da den kom ud af ovnen, at jeg kun lod den få 30 min. i køleskabet, og den smagte da fint nok, men jeg følte mig i den grad forpligtet til at give den et forsøg mere her til aften, hvor den så havde tilbragt hele eftermiddagen på køl. Og nøj, en forskel! Jeg siger jer, det var himmerigsmundfulde, det der. Helt fast, næsten konfektagtig kage med intens chokoladesmag. I’m in luurve!

Verdens bedste chokoladekage - gateau Marcel i LCHF-klæder - glutenfri, sukkerfri opskrift

Verdens bedste chokoladekage (LCHF hvis man vil)

Udskriv Pin
|
30 min

Ingredienser

  • 150 g mørk chokolade (jeg brugte 85%)
  • 150 g sukker eller tilsvarende af dit foretrukne sødningsmiddel. Jeg brugte halv sukrin, halv birkesød (reklamelinks)
  • 150 g smør
  • 150 g æggeblommer
  • 150 g æggehvider

Sådan gør du

  • Pisk æggehviderne luftige og stive.
  • Chokolade, smør og sukker smeltes i vandbad (hedder det ikke det, når man har en skål ovenpå en gryde med kogende vand?). Når chokolademassen er ensartet, røres æggeblommerne i. Jeg brugte pasteuriserede blommer af hensyn til konsistensen og nemheden, men det er selvfølgelig unødvendigt.
  • Til sidst vendes de stive æggehvider i massen, og man rører på livet løs, indtil vi igen har en ensartet masse, og herefter hældes hele herligheden i en smurt springform og bages 20 min. ved 180 grader.
  • Kagen kan godt hæve op og få en lidt mærkelig form, men den falder sammen, når den køler ned. Og smager altså virkelig bedst helt kold. Det kan virkelig betale sig at vente.

Verdens bedste chokoladekage. Uden blodsukkerstigning og humørsyge og akut appetit og deslige. Tak. Jeg elsker dig.

Se flere chokoladekager her:

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

85 kommentarer til “Verdens bedste chokoladekage (LCHF hvis man vil)”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej :)
    Hvis jeg skal lave denne low Carb chokolade kage og du skriver 150g sukker hvor meget sukrin Gold ska man så erstatte med hvis det kan bruges

    Svar
    • I princippet omtrent det samme. Jeg bryder mig dog ikke om sødemidler i de mængder, da det simpelthen smager for grimt og jeg ville som minimum halvere mængden.

      Svar
  2. Hej med jer. Jeg vil bare lige informere om at hvis man udelukkende bruger Sukrin Gold i sin kage, får man sandsynligvis diarré. Taler af bitter erfaring.. Så måske man skulle blande det op med noget andet også

    Svar
  3. Endnu et spørgsmål :) Tror du jeg kan skifte sukkeret ud med kokossukker, og hvad er din generelle tanke om kokossukker.? Vh Sofie

    Svar
    • Det tror jeg sagtens du kan! Min generelle holdning til kokossukker er, at det er bedre end almindeligt sukker men at det stadig er sukker :) Jeg bruger det gerne selv og faktisk er det blandt mine foretrukne sødeningsmuligheder. Jeg bruger hellere lidt ægte end meget af noget mindre naturligt.

      Svar
      • Jeg har en ven der har laktoseintolerans og jeg skal bage en kage – overvejede denne. Tror du at det ville gøre noget med en laktosefri smør? Har du erfaring med det?

        Tak for LÆKRE opskrifter. Prøves jævntligt af herhjemme :-D

        Svar
        • Ja det tror jeg såmænd da godt. Jeg har aldrig brugt laktosefrit smør. Men husk at tjekke chokoladen også. Tror godt, den kan indeholde spor af laktose også.

          Svar
  4. Hej Jane.

    jeg bar bagt denne idag, mmm lækker!
    jeg brugte dadler til at søde den med i stedet for sødemiddel.
    kan så meget anbefales.
    Til en posion brugte jeg 90-100 gram som jeg blendede.

    Svar
  5. Hvis man som jeg er super utålmodig – især når lækkersulten melder sig – kan den bages i microovn. Jeg har haft succes med at dividere opskriften ned med 3, altså 50 g af hver ingrediens, og så bage den i en passende form i microovnen ved halv effekt (300-350 watt) i 11 min. Med en tur i fryseren efterfølgende er der en spiseklar kage på 30 min.

    Svar
  6. Det er jo ikke som navnet antyder en Gateau Marcel…
    Den rigtige laves ved at bage den ene halvdel af ‘dejen’ og derefter – når den er kølet af – komme den anden ubagte halvdel ovenpå som en slags mousse…

    Svar
    • Jamen det er vel ikke sværere end at du blot laver dobbelt portion, bager halvdelen og den anden halvdel bliver smurt ovenpå efter afkøling.
      Sådan gør jeg og det smager også rigtig dejligt evt med friske bær

      Svar
  7. Jeg brugte 75 g kokossukker og 75 g sukrin gold og den blev FANTASTISK!! Jeg bagte både den og en helt almindelig non-LCHF pæretærte med marcipancreme og gæt hvad der blev spist først! :-) Jeg tror min nevø på 9 år, tog fire gange!! Men som han sagde “Jeg har altså taget meget små stykker”…

    Svar