Oopsies og schawarmafrokost

Oopsies – eller cloud bread – som amerikanerne kalder disse var noget af det eneste LCHF-brød, der fandtes, da jeg startede med at spise LCHF for 100 år siden. Så dem har jeg bagt hundredevis af gange.

Dagen i dag har, til trods for tømmermænd, været produktiv. Startede ud med at bage Oopsies, som er en slags æggeagtigt brød. Minder faktisk mest om vandbakkelser og jeg tror nok, at jeg supplerer med lidt mandelmel næste gang, så det får lidt mere brødkonsistens.

Oopsies - cloud bread - de første og de originale LCHF brød. Prøv den gode gamle opskrift her:

Oopsies

Udskriv Pin
6 stk
|
30 min

Ingredienser

Oopsies

  • 3 æg
  • 100 g flødeost naturel
  • en smule salt
  • en smule bagepulver
  • ca. 1/2 spsk loppefrøskaller (reklamelink)

Drys

  • sesamfrø, nigellafrø

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 150 grader.
  • Separer blommer fra hvider i to skåle.
  • Pisk hviderne helt stive.
  • Pisk blommerne sammen med de øvrige ingredienser og vend dem forsigtigt i de stive hvider.
  • Så lægger man denne her mærkelige dej ud på bagepapir, drysser dem med sesam, nigellafrø eller ingenting og giver dem 25 min. ved 150 grader.

Noter

De indeholder stort set ingen kulhydrater og kan varieres i det uendelige.
oopsies - LCHF - Madbanditten.dk

Og så rørte jeg lige en tzatziki.

Søren havde nemlig købt en stor bøtte dejlig, cremet 10% græsk yoghurt, og det blev til en skøn spand stærk tzatziki. Sammen med tzatzikien fik jeg ægte schawarma. Ægte, fordi det faktisk var købt forleden nede hos Schawarmapusheren rundt om hjørnet, som laver så enorme portioner, at vi havde en hel bøtte til overs.

Så det blev til en vaskeægte tømmermandsfrokost bestående af schawarma, tzatziki, salat og oopsie. Glutenfri, LCHF, sund og med rigelig smag.

Opskrift på den bedste tzatziki her: Bedste tzatziki

Faktisk slet ikke tosset:
Oopsies

Og som prikken over i’et, meldte jeg afbud til dagens familiefødselsdag og sendte mand og børn afsted uden mig.

Så inden længe tror jeg, at jeg pakker mig ind i jakker og uldtæpper og sætter mig ud i et vindstille hjørne på altanen med en varm kaffe latte og et dameblad. Solen skinner for vildt over København, og selvom jeg er lidt lysfølsom i dag, længes jeg efter at mærke varmen i ansigtet. Det der weekendkoncept, det holder altså!

God weekend derude!

Trænger du til en frisk start?

Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

58 kommentarer til “Oopsies og schawarmafrokost”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. For første gang bagte jeg oopsies med mandelmel i. Og for første gang kan jeg ikke få dem af bagepapiret…..)c:

    Hvad gør jeg?

    Svar
    • Hej Susanne
      Uanset om jeg har mandelmel i eller ej, løfter jeg dem altid fra bagepapiret med en spatel, når de kommer ud af ovnen. Det gør jeg faktisk med alt bagværk. Derefter lader jeg dem afkøle.

      Svar
  2. Jeg har også lavet vafler ud af denne opskrift og de blev faste og bløde i konsistensen. De er så hjernedøde nemme at lave. Tak for opskriften ??

    Svar
  3. Jeg erstatter husk med 15g smagsløs proteinpulver. På den måde er der lidt flere proteiner i kosten, hvilket er nødvendigt for mig ?

    Svar
  4. Hold nu op❤️❤️❤️Tusind tak for disse skønne og nemme brød. I weekenden fungere de som lækre rundstykker med smør og fuldfed ost, i hverdagen ryger de i madpakken med alverdens lækre hjemmerørte fiskesalater, pålæg eller bare ost. Så passer rødpeber super godt til???TAK

    Svar
  5. Jeg ved ikke hvad jeg gør forkert, jeg følger opskriften som jeg skal, men synes virkelig de smager så meget af salt,at jeg ikke kan spise dem ?

    Svar
  6. Hejsa har prøvet den opskrift flere gange, lækre. Jeg har prøvet at lave en variant, hvor jeg har skiften osten ud med , buko bacon ost og udeladt salt, bliver også lækre.

    Svar
    • Det ved jeg ikke, men du kan selv regne det ud. Der findes masser af online kalorietællere, hvor du kan plotte ingredienserne ind i :)

      Svar
  7. Hej Jane, dejlig blog – og dejlige bøger, og derfor også lidt synd, at den opskrift på Oopsies, hvor du bruger 1 tskf salt nu kan ses på Nemlig.com i dag. Her henviser de til dine opskrifter, og jeg tænkte, at hvis de gør det, må det vel være med din tilladelse, så hvis andre beder om lov til at trykke dine opskrifter, kunne du måske få indføjet, at den hele tsk. salt skal ændres til ½… (eller mindre) – .. Vil det være håbløst besværligt? Jeg ved selvfølgelig godt, at når det først er ude i form af bøger, kan det være svært at ændre. Så det er mere de steder, hvor du efterfølgende er i dialog om opskrifterne.

    Svar
  8. Hej :)

    Elsker din hjemmeside og alle opskrifterne er virkelig lækre !!

    Jeg har dog et problem med Philadelphia ost og har andre i familien der simpelthen ikke kan spise det… Er det muligt at man kan bruge et andet mælkeprodukt som erstatning og få nogenlunde samme resultat ?? :)

    Mange tak

    Svar
  9. Hej hej
    Hvor længe kan oopsies holde sig (både i køleskabet og ikke på køl)?
    Jeg skal nemlig til en turnering i weekenden og mangler noget brød, som jeg kan tage med. Da jeg spiller curling ville de naturligvis nemt kunne ligge rimeligt koldt det meste af tiden :)
    Thea

    Svar
  10. hej :)
    Først tak for en super lækker blog! Dejligt med inspiration til en masse lækre retter.
    Kan disse Oospies fryses?

    Svar
  11. Hejsa Jane, nu har jeg bagt disse mange mange gange og tænker hver gang på om dejen mon kan bruges til at lave Profiteroles af? Jeg vil bage dem i muffins forme for at få højde på og så lave en vanilje creme som jeg sprøjter ind i også direkte i fryseren. Tror du er Mission impossible?

    Svar
    • Jeg har tænkt det samme men har ikke prøvet. Hvis du giver det et forsøg, må du meget gerne give en tilbagemelding :)

      Svar
  12. Hej Jane
    Jeg har af ren nysgerrighed læst om Gluten allergi, og jeg fandt anbefalinger til erstatninger af mel.
    Hvad siger LCHF til disse forskellige typer?:
    • Amarant
    • Boghvedemel
    • Hirseflager
    • Kartoffelmel
    • Maizena
    • Majsmel
    • Quinoa
    • Rismel
    • Sagomel
    • Sojamel
    – hvad med skummetmælkspulver?

    Jeg har nogen af disse stående i skabet og er nysgerrig på om de kan bruges, når jeg skal begynde mit nye LCHF liv :-D

    hilsen Dorte

    Svar
  13. Hej Jane… Er lige startet på LCHF, så der er mange spændende udfordringer for mig, Tak for nogle inspirerende opskrifter, både her på din blog og i dine bøger. Jeg har været igang med at bage oopsies, men kan ikke se noget om hvordan de opbevares bedst. kan de fx fryses?
    …Sonja

    Svar
  14. Jeg har lavet oopsies i dag for første gang og med stor succes :-)
    Har lige spist en hvidløgs-model med røgeost, røget laks og agurkeskiver. Den anden var en sesam-model med et par skiver ost på. Mums :-)
    Dog vil jeg kun bruge den halve mængde salt ved næste portion.

    Svar
  15. Hejsa

    Er ved at lave oppisies for første gang, hvorfor bliver dejen flydende i bunden, hviderne var helt stive og ost/blommer blev vendt forsigtig i ?

    Mvh Mia

    Svar
  16. Ohøj. Tak for en super bog. :-)

    Herhjemme er vi vilde med oopsies. Men men.
    Vi laver en lidt anden opskrift som jeg lige deler. Det kan være ret dyrt i længden med al den Philadelia os. Så istedet kommer vi 100g græst jughurt i. Vi putter en spiseske fuld mandelmel, og kun en halv teske fuld salt. De bliver virkelig gode, og så er det ikke så dyrt med den græske jughurt. Især vigtigt som studerende ;-)

    Svar
  17. Hej Jane.
    Jeg kunne så godt tænke mig, om der kunne findes ud af hvad oopsisbrødene indeholder af protein, kalorier og kulhydrater. Jeg er ved at prøve at finde ud af hvad det er der gør at jeg ikke taber mig….så jeg prøver at se ved at føre hvad jeg spiser ind i et skema som regner ud hvad man har spist af proteiner, kulhydrater og, fedt, sådan bare for at se om jeg holder mig indenfor de 50-70 kulhydrater.
    Jeg har nu i ca. 3 uger spist brød, pasta, ris og næsten ingen rodfrugter. Næsten ikke rørt slik eller drukket sodavand, øl eller juice! Jeg håber snart at kunne se eller mærke noget på vægten eller tøjet for ellers bliver jeg vist desperat

    Svar
  18. Hej :)
    Er det meningen at de der oopsies skal have konsistens og smag som en lidt luftig æggekage ? Og hvis det ikke er, har du så nogen ide om hvad jeg kan have gjort forkert ?

    Hilsen Anna

    Svar
  19. Hej,
    Dejlig inspirerede blog! :-)
    Jeg har lige bagt oopsies for allerførste gang og de blev megago’e selvom jeg glemte at piske æggehviderne for sig :-/ Jeg havde heldigvis to pasteuriserede hvider som jeg piskede og kom i plus lidt ekstra husk. De blev virkelig lækre, så de skal prøves som burgerboller til aftensmaden i dag :-)
    Og jeg er i gang med frøkiksene, som står og trækker – glæder mig til at smage dem!

    Svar
  20. Hej Jane,

    Jeg er blevet ret vild med opskriften på Oopies fra din bog. Men jeg synes, at resultatet bliver allerbedst når jeg æggehvider og æggeblommerne, men bare pisker alle ingredienserne godt sammen og tilsætter kokosmel.

    Tak for inspirationen!

    Svar
  21. Sikke dog en dejlig side… Jeg blev den anbefalet af min svigerinde, og har nu været på LCHF-kost i 10 dage (tabt ca 2 kg so far)
    Sønnike vil gerne have burger i aften, så jeg skulle da lige bage disse burgerboller – jeg tilsatte dog philadelphia med forårsløg og sort peber. De er netop gået i ovnen, er mega spændt på resultatet. Tak for en god inspisationskilde til den nye kost!

    Svar
  22. HejJane

    En helt igennem super hjemmeside :-)

    Jeg tænker lige om disse Oopsies kan bruges til Pizza bunde? Jeg har prøvet at lave dem en enkelt gang og især mine to tøser var helt vilde med dem, så tænker de måske vil glide bedre ned end den med blomkål ;-)

    Hilsen
    Dorte

    Svar
    • Mjaah, det er en noget blød pizzabund. Put evt. en håndfuld revet ost i dejen, så den bliver mere fast. I min bog har jeg også nogle ostebunde til minipizzaer, som ungerne plejer at elske. Det er bare revet ost, æg og loppefrøskaller, hvis jeg ikke husker galt!

      Svar
      • Jeg må ha’ overset de opskrifter i din bog, men har googlet oopsie pizza og der dukker faktisk et helt hav op :-)

        Det må prøves ;-)

        Svar
      • Hvis der er flere der som jeg bor i udlandet og ikke kan finde noget lignende HUSK, så vil jeg bare lige fortælle at de sagtens kan bruge hørfrø der er blendet i stedet for.
        Jeg bagte Oopsies med blendet hørfrø og de blev så gode.

        Svar
  23. Hej jane
    Jeg kan ikke finde den opskrift på de oopsies hvor der er cremefraiche og mayo og 5 dl blandet nødder :). Tusind tak for alle de lækre opskrifter du har en rigtig go blog
    Hilsen Lene

    Svar
    • Det er ikke en oopsie. Det er et af brødene. LCHF-brød, tror jeg det hedder. Find det under brød i arkivet. Jeg er i sommerhus og kan ikke lige linke til det :)

      Svar
  24. Jeg vil egentlig anbefale flødeosten fra Aldi i stedet for Philidelphia – den har mere fedt og mindre kulhydrat, plus den har færre ingredienser! Den er ikke øko, men den er bare bedre kvalitet i min verden.

    Svar
  25. Hejsa nu kan jeg se at du i rigtig mange opskrifter bruger HUSK, kan man ikke bruge hvedeklid istedet? Det er billigere og har jo samme funktion for maven. Mvh en ny fan:-)

    Svar
    • Jeg ved ikke om hvedeklidene har samme funktion som loppefrøskallerne som jo er rene fibre. Jeg bruger ingen glutenholdige produkter selv… :-/

      Svar
  26. Hej Jane,
    Er det bare mig, eller er der ingen fuld opskrift på den plain version? Hvor meget er fks. en smule fiberhusk? Fiberhusk, er der kun en slags, jeg har nemlig set de har det i matas, men er ikke sikker på det er dét?

    Tak for god inspiration :)

    Hilse Steph

    Svar
    • Hej Steph, der findes masser af fiberhusk. Jeg køber varierende mærker, nogle gange HUSK, nogle gange loppefrøskaller fra Urtekram eller et andet helsekostmærke. Jeg er i Barcelona, men jeg skal undersøge de præcise mængder, når jeg kommer hjem. :-)

      Svar
      • Hej igen Jane,
        Du vendte aldrig tilbage ang. den originale opskrift på disse plain oopsies. Jeg kiggede på nogle af de andre, og gætter på at opskiften er den samme, blot uden fyldet. Men skal der ligeledes mandelmel i dem der er plain?

        Svar
        • Ej, det glemte jeg helt. Sorry :-( Du kan sagtens tage udgangspunkt i de andre opskrifter og så bare uden fyldet. Den “originale” opskrift, jeg har lavet dem efter, siger ½ spsk. husk men også at det kan udelades helt.

          Svar