Valnøddebrød – wauw!

Dette valnøddebrød indeholder slet ikke mel.

Jeg har ikke spist brød, siden jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne tåle gluten. I starten eksperimenterede jeg med glutenfrie brødopskrifter men endte altid med, at det var tørt som bare fanden og smagte af jord. Og så droppede jeg brødet helt og har i stedet bagt nogle knækbrøds-kikse-agtige tingester, hvis jeg har syntes, at pålægget skulle have et underlag.

Men så så jeg opskriften på dette valnøddebrød ovre hos Trillians Hörna, og det måtte prøves. Og nøj, det blev godt! Det smager jo af brød. Lækkert brød, uden den bitre jordagtige eftersmag. Og så er det både glutenfrit og LCHF-venligt.

Jeg justerede opskriften efter de ingredienser, jeg havde i huset, så det blev noget i stil med:

  • 4 dl hørfrø (malet til mel i den gamle kaffemølle fra før-Nespresso-dagene)
  • 2 spsk fiberhusk
  • 2 tsk bagepulver
  • 1,5 tsk salt
  • 1 spsk krydderi (jeg brugte rosmarin)
  • 150 g valnødder (næste gang bruger jeg flere endnu)
  • 250 g. creme fraîche
    6 æg

Sådan:
Hørfrø og fiberhusk males til mel og blandes med grofhakkede valnødder. Salt og krydderier tilsættes. Æg piskes let sammen med creme fraîche og blandes med de tørre dele til en meget klæbrig dej. Men vær ikke nervøs. Fibrene fra hørfrøene og fiberhusk skal nok suge væden til sig. Dejen hældes i en smurt bageform og bages på nederst rille i 80 min. ved. 175 grader.

Hurra! Det fortjener det! God bagelyst!

Valnøddebrød

Udskriv
|

Ingredienser

  • 4 dl hørfrø malet til mel i den gamle kaffemølle fra før-Nespresso-dagene
  • 2 spsk fiberhusk
  • 2 tsk bagepulver
  • 1,5 tsk salt
  • 1 spsk krydderi jeg brugte rosmarin
  • 150 g valnødder næste gang bruger jeg flere endnu
  • 250 g. creme fraîche
  • 6 æg

Sådan gør du

  • Hørfrø og fiberhusk males til mel og blandes med grofhakkede valnødder.
  • Salt og krydderier tilsættes.
  • Æg piskes let sammen med creme fraîche og blandes med de tørre dele til en meget klæbrig dej. Men vær ikke nervøs. Fibrene fra hørfrøene og fiberhusk skal nok suge væden til sig.
  • Dejen hældes i en smurt bageform og bages på nederst rille i 80 min. ved. 175 grader.

Trænger du til en frisk start?

Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

57 kommentarer til “Valnøddebrød – wauw!”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Tak for svaret Jane. Har du eventuelt nogle bud på , hvad jeg vil kunne bruge i stedet for hørfrø og stadig få det samme lækre brød.

    Svar
  2. Hej Jane. Jeg vil spørge om jeg i opskriften på valnøddebrød vil kunne erstatte de 4 dl hørfrø med 4 dl sesamfrø malet til mel, og er der noget jeg skal være opmæksom på i forhold til sesamfrø.

    Svar
    • Ja det er jeg ikke sikker på, at du kan. Nu er det godt nok næsten et årti siden jeg har lavet denne sidst, men min tanke går på, at hørfrøene er meget fiberrige og spiller en rolle i at få dejen til at hænge ordentligt sammen.

      Svar
    • Hej Dorte

      Hverken rug, boghvede eller mælk er noget, vi bruger på Low Carb/keto. Hasselnødder bruges ind i mellem til drys og nok er der ingen drikkemælk, men der indgår andre mejeriprodukter (fløde, ost, flødeost osv).

      Svar
  3. Jeg har prøvet mange forskellige lchf brød de sidste halve år og i dag har jeg bagt valnødsbrød. Det er super lækkert og mega nemt at lave. Det er ikke sidste gang. Tak for opskriften :-)

    Svar
  4. Hej . Har set opskriften på valnøddebrød, det ser lækkert ud. Hvor fed en creme fraiche bruger du ? Mvh Susanne

    Svar
  5. verdens bedste brød :D, har savnet brød i min hverdags kost og dette fungere bare perfekt for mig, har tabt mig det jeg skulle(65kg) selv om brødet var en del af kosten :) kan anbefalde at putte kokosmel i hvis man ikke har nok hørfrø, fjolset her gik jo bare i gang med at bage,men da jeg kom til hørfrø fik jeg set jeg slet ikke havde nok,så tog glasset med kokosmel som jeg bruger til drys på yogurt og det blev slet ikke så tosset igen :D

    Svar
    • Tak for det lækre tip og kæmpestort tillykke med det flotte vægttab. Hvor er det bare vildt imponerende! Husk at klappe dig selv godt og grundigt på skulderen!

      Svar
      • Det var så lidt :), det er ikke sidste gang jeg bruger kokosmel..

        Mange tak :D, det er utroligt hvad livet med LCHF kan gøre, for har bare spist efter den kur samt cyklet min. 20km om dagen, så ingen trylleri med en OP. for at gøre mavesækken mindre osv..

        og det bedste er jeg slet ikke savner min gammel levestil, pasta er byttet ud med bønnepasta, brødet ja med dette valnøddebrød og som sjovt nok os mætter mere end alm rugbrød og sådan kan jeg blive ved :).. så tak for dine råd+opskrifter :)

        Svar
  6. Hej
    Har du prøvet at bage brødet som boller???? Duer det? Og hvad vil der ske, hvis jeg finhakker nødderne???? Generelt med brød… Handler det ikke bare om at hakke/finhakke alle mulige nødder til mel….. Førhen magte jeg boller af mel, olivenolie, gær og salt. Kan jeg ikke bare male en masse nødder til mel, bruge bagepulver i stedet for gær og så bare følge min gamle opskrift???? Måske putte lidt cremefraiche eller æg i som samler det lidt bedre????
    En hel masse spørgsmål…. :)
    Irene

    Svar
    • Hvis det er cadmium, du er nervøs for, ville jeg ikke bekymre mig. Medmindre du vil leve af hørfrø herfra og til juleaften. Jeg er mere bekymret for de sarte fedtsyrer, der opvarmes i ovnen. Hvor varmt, der bliver inde i brødet, ved jeg ikke, men som du måske også har set, er indlægget med valnøddebrødet 3 år gammelt. På den måde udvider jeg også min viden om verden.
      I mellemtiden har jeg dog set, at visse helsekostbutikker har fået fedtreduceret hørfrømel. Det kunne måske være en idé at anskaffe sig det og prøve at lege lidt med det. Ellers kunne det være en idé at lege lidt med Pofiber, men det produkt fandtes ikke i DK dengang jeg lavede dette brød.

      Svar
  7. Hej Jane.

    Nu har jeg fulgt din blog de seneste 3 måneder og købt alle dine bøger. Du er en kæmpe inspiration for mig og min familie :-)
    Jeg har flere gange læst at du bruger en kaffemølle til hørfrø og det gjorde jeg med!! Men jeg syntes at jeg ville dele min store gejst med dig, jeg har købt en kitchenaid blender, og woww den kan blende alt!!!!! Også hørfrø den laver dem til mel på max 30 sekunder. Bare lige et lille fif :-)

    Er i øvrigt ved at bage valnødbrød lige nu, hvad skal man ellers lave fredag aften ;-)

    Venlige hilsener
    Ann-christin

    Svar
  8. Hold da op, sikke et lækkert brød, både smag og konsistens. Har lavet det idag af HELE hørfrø plus en ekstra spsk. Husk og så brugte jeg soyayoghurt istedet for cremefraiche, da det skulle være brød uden gluten og mælkeprodukter. Valnødder og rosmarin klæder hinanden GODT. Smør en skive af brødet med tahin og lidt frugt (f.eks æble eller banan) det er überlækkert…

    Svar
  9. Hejsa jeg er ny her og vil gerne tabe mig jeg så om denne måde i går i tv og den tiltaler mig, vi er desværre nød til at bruge brød med pålæg pga vores arbejde, jeg kunne godt tænke mig at vide om man kan bruge majsmel i stedet for alm. mel og er det ok at spise ymer og tykmælk om morgen og kan man bruge tykmælk eller ymer og kærnemælk i ¨brød¨i stedet for mælk, jeg kan se at der ikke er gær i nogen af opskrifterne Hvorfor? undskyld at jeg har så mange spørgesmål men gerne gør det rigtigt

    Svar
  10. Hej. Har lige sat i ovnen, men var ved at glemme at komme bagepulver i!
    Du har glemt at nævne det i teksten!

    Vh
    Th

    Svar
  11. Hej Jane..

    Jeg undre mig meget.. Der står i rigtig mange LCHF opskrifter at hørfrø skal males til mel… Meeeeen…
    Det kan jeg ikke forstå når det er ‘giftigt’.. Når man maler hørfrøene udskiller de blåsyre og dette er meget farligt.. Jeg har fundet mine oplysninger fra Fødevarestyrelsen hjemmeside som fra råder at man maler hørfrøene, men man kan fint bruge dem i hel tilstand dog ikke i overdrevet mængder..

    http://www.altomkost.dk/services/nyhedsrum/nyheder/2008/foedevarestyrelsen_frarader_+hoejt_indtag_af_solsikkekerner_og_horfro.htm

    Ved ikke om det har noget på sig med de mængder der bruges i opskrifterne, men jeg ville nok være forsigtig med at male dem.. :)

    VH
    Louise

    Svar
    • Jeg ville være forsigtig med det af hensyn til de sarte fedtsyrer! Indlægget du har ramt her er jo næsten tre år gammelt og min viden udvikler sig også…

      Svar
      • Ja det kan jeg godt se.. Men man bliver da en del skræmt over det.. Det var ikke fordi jeg på nogen måde ville anfægte dig/dine opskrifter.. Det må du undskylde hvis du har følt… Dvs. at man godt kan male hørfrøene og bruge dem i små mængder i opskrifterne til brød m.m. Altså uden at det sådan skader og er giftige???
        Bliver bare mega forvirret over alle de forskellige informationer man får fra alle sider af.. Man ved næsten ikke hvad man kan stole på.. Håber du kan hjælpe mig med at få klarsyn over min problemstilling..

        VH
        Louise

        Svar
        • Nej, nej, slet ikke. Blåsyre ville jeg ikke være så bange for men af hensyn til hørfrøenes sarte fedtsyrer ville jeg hellere bruge dem hele eller bage dem ved meget lave temperaturer :)

          Svar
  12. Hej fra New Zealand!
    Jeg er vild med din side og dine skønne opskrifter, Jane. Tak!
    Kan man evt. putte olie i brødene istedet for mejeriprodukter, hvis man f.eks. er allergisk overfor mejeriprodukter eller er veganer? Hvis ja, hvilke ville være bedst og hvad med målene? Tak igen. Jeg glæder mig til at høre tilbage.
    Go’e knus, Helle

    Svar
  13. Valnøddebrød.
    Hej Jane
    Er også ny på dette område, vil høre om der er et alternativ til produktet husk, det er ikke lige til at få fat i.
    Jeanette

    Svar
  14. Hej Jane
    Lagde mærke til at der var en som spurgte om brødet skulle på køl.. Skal det det? Jeg har tidligere haft det på køl og der holder det sig i minimum 2 uger! Men jeg kan bedre lide når mit brød ikke er koldt, derfor spørgsmålet. Hvis du ikke ved det, så må jeg jo bare teste det ;)

    Svar
    • Det tør jeg ikke sige, Betina. Umiddelbart tænker jeg, at der skal nogle fibre til at holde sammen på det, men du må eksperimentere lidt her, tænker jeg :-)

      Svar
  15. Hej Jane.

    Kunne man evt bytte nogen af hørfrøene ud med noget mandelmel, eller er den så klæ at man bare kan ud over hørfrø kan tilsætte noget mandelmel? Eller er det overhovedet nogen ide at tilsætte mandelmel, smiler?

    Svar
  16. Hej igen.

    Jeg vil bare lige høre dig om du mener det samme når du skriver at man skal bruge Husk eller loppefrøskaller? Jeg har altid æret af den opfattelse at det er det samme, men der tager jeg måske fejl, eller hva? Glæder mig utrolig meget til at å prøvet dine opskrifter af, smiler.
    Betina.

    Svar
    • Det er det samme. Jeg bruger de grove husk/loppefrøskaller. Der findes også en gul fiberhusk, som er pulveriserede skaller, som også kan bruges, men så skal mængden cirka halveres, tror jeg.

      Svar
  17. Hold da op… Det her er virkelig wauw! Tusind tak for noget der faktisk smager af brød ;-) Lækkert. Lige et sidespørgsmål. Hvordan opbevarer du dine brød? Skal de på køl? Bagte på et tidspunkt det efterhånden så kendte stenalderbrød, hvor der stod ved opskriften det skulle på køl. Mon det også gælder for “dine” brød?

    Svar
  18. Hejsa,

    Er fuldstændig vild med din blog, så lækre opskrifter. Jeg vil høre om du ved hvor mange kulhydrater der er pr. skive. Kan ikke lige selv regne det ud :-)

    Svar
    • Det ved jeg ikke, Mette. Jeg regner aldrig den slags ud. Men generelt skal nøddebrød kun udgøre en ganske lille del af din kost, hvis du gerne vil spare på kulhydraterne :-)

      Svar
  19. Hej Jane,

    Tak for denne opskrift! Bagte brødet med kanel og rosiner – og det smager helt fantastisk. Det samme synes resten af familien.

    Svar
  20. Hejsa,
    Jeg er ny læser på din blog og jeg vil gerne sige at jeg syntes din blog er herre Nice.
    Nu er det sådan at jeg bruger din opskrifter til at tabe mig og så har jeg et spørgsmål ang kcal på valnøddebrødet, når jeg beregner kcal så er der 283 kcal pr 100 gram er det et sundt brød.. ?
    Hjælp mig – jeg savner nemlig brød..

    Svar
  21. Hej Jane
    Jeg har lige fået konstateret PCO og skal til at undgå hvide kulhydrater, som jeg ellers har spist i stor stil. Jeg faldt over din blog i min søgen efter opskrifter, og er meget begejstret :))
    Jeg har bagt dit knækbrød med stor succes – selv ungerne kan lide det – den 6-årige som ellers er EKSTREMT kræsen udtalte: EJ mor, det smager jo så godt som om det var usundt ;)
    Nu er det dette brød der står for tur – og så må jeg lige spørge hvilken type creme fraiche du bruger? skal det være en bestemt fedtprocent for at det virker?

    Svar
    • Hvor dejligt at høre, Rikke, Altså ikke med PCO, men at du finder noget, du kan bruge ;-)

      Jeg har kun lavet brødet med cremefraiche 38 %. :-)

      Svar
  22. Bagte valnøddebrødet idag, men finthakkede valnødderne, og lod hørfrøene være hele. Det blev til det lækreste “rugbrød”, som børnene spiser med velbehag. I den ene halvdel af brødet puttede jeg rosiner, da jeg tænkte at det så kunne bruges som en eftermiddagshapser med smør på

    Svar
  23. Har lige bagt brødet med kanel som krydderi – det smager fantastisk (især med smør…) Krummen er porøs, men det gør det bare ekstra lækkert! Tak for inspiration :)

    Svar
    • Øj, det gode valnøddebrød. Det havde jeg helt glemt! Med kanel, siger du, det lyder spændende. Jeg skal bestemt snart bage igen, kan jeg godt mærke :-)

      Svar
  24. Hej Louise
    Beklager det sene svar. Jeg holder ferie i øjeblikket :)

    Nødderne kan du male i en foodprocessor eller en minihakker eller måske en blender, hvis du har en god en af slagsen. Her skal du dog måske bruge lidt væske. Det er kun hørfrø, det er nødvendigt at male i kaffemølle. Deres yderkant er så genstridig, at i det er det eneste instrument, der kan kværne dem til mel, så du får gavn af de gode fibre, som gemmer sig bag den hårde skal.
    Alternativt kan du bruge frøene hele og hakke nødderne groft med en kniv. Det kunne også være lækkert, tror jeg.

    Hej fra Jane

    Svar
  25. Hej,
    Jeg er ny LCHF’er og det lyder gudeskønt med et LCHF brød! Jeg har ingen kaffemølle, har du nogen idéer hvad jeg ellers kan bruge til at male frøerne og nødderne til mel? Jeg er normalt ikke vant til at bage så er helt ny i denne verden.
    Mvh Louise

    Svar
  26. Kul att du gillade det =)

    Jag bakade brödet igår igen och la till lite russin och det gjorde brödet ännu godare. Blev lite fler kolhydrater per skiva, men det stannar fortfarande vid 1 g kolhydrater per skiva, så jag är mer än nöjd.

    Ha det gott!

    Svar