20 random facts om mig


I øjeblikket florerer der sådan en “fortæl 20 ting om dig selv”-leg på Instagram, men den rykker jeg lige over på bloggen, som jeg synes er et mere egnet medie til den slags. Jeg kan selv så godt lide, når bloggere deler noget om sig selv, så jeg får et indtryk af personen bag skærmen. Og da jeg i en lang periode har haft alt for meget om ørerne, er bloggen her blevet lidt forsømt. Så det råder jeg bod på med 20 random facts om mig selv.

20 random facts om mig

1. Jeg taler jysk – lidt i hvert fald!

Jeg er oprindeligt fra Aarhus, og selvom det er små 800 år siden jeg flyttede derfra, har jeg stadig en lille snert af en jysk accent. I hvert fald nok til at folk tit kigger mærkeligt på mig og spørger, hvor jeg er fra.

2. Jeg har boet i Paris

I 1997 rejste jeg til Paris. Uden penge, lejlighed eller job. Det er sådan noget, man kun kan gøre, når man er 19-20 år. Men det hele ordnede sig jo også. De planlagte seks måneder blev til 2 år, og selvom de både bød på op og nedture, er det blandt de bedste to år i mit liv. Det her var både før internet og sms (jo, jo), og jeg kan afsløre, at man er langt væk, når man skal kommunikere via taletidskort i telefonboksen fremfor at lave en facebookopdatering. Men det gjorde mig voksen, og jeg kom hjem som verdens ældste 22-årige. Jeg bliver af samme grund yngre for hvert år, der går!

3. Jeg lider af Wanderlust

Jeg drømmer om at rejse ud i verden og bo et andet sted med min familie. Nogle gange er den drøm så stærk at jeg kan mærke den som en fysisk trang til at gøre det. Desværre er jeg den eneste i familien, der rigtigt har den drøm. Et foreløbigt kompromis er, at vi skal rejse rundt i Sydøstasien i fem uger til sommer. Ikke helt det samme, vel? Men ikke desto mindre noget, jeg glæder mig helt sindsygt til!

4. Jeg ville egentlig gerne være “noget med sundhed”

I 2004 blev jeg færdig på universitetet. Jeg har en kandidatgrad i fransk og retorik – gennemført på normeret tid med et tårnhøjt gennemsnit. Da jeg stod der som færdiguddannet og tænkte, hvad jeg nu skulle stille op med en uddannelse, der var rimelig uanvendelig ude i det virkelige liv, stillede jeg mig selv spørgsmålet: Hvilken uddannelse ville jeg have valgt, hvis jeg skulle vælge uddannelse i dag? Svaret var “noget sundhedsorienteret”. Jeg husker det tydeligt, selvom det er næsten 10 år siden. Men i stedet for at gå efter det, fik jeg tvillinger og senere snublede jeg ind i mediebranchen, hvor jeg blev i en årrække

5. Jeg forstår mig ikke på vægttab

Heller ikke selvom jeg nu har skrevet en bog om det! Derfor prøver jeg også at forholde mig ydmygt omkring det. Der er alt for meget retorik, der centrerer omkring, at “her er løsningen på alle vægtproblemer” (inkl. i LCHF-verdenen), men sagen er jo, at hvis nogen havde knækket den kode, så sad de jo ikke her i kulden men lå snarere og solede sig på deres yacht i Middelhavet ud for Monaco.

6. Men jeg har engang tabt 10 kilo 

For omkring 14-15 år siden ville jeg virkelig gerne tabe mig. Jeg var blevet lidt rund i det efter at være flyttet hjem fra Paris og af at have levet med for meget junkfood og for mange øl og for lidt bevægelse, og da jeg så oven i det stoppede med at ryge, tog jeg yderligere fem kilo på. Det var jeg lidt ked af, så jeg fulgte alle råd med at spise (ekstremt) fedtfattigt og sundt og motionere meget. Men der skete ikke en hujende fis. Omtrent et år senere tabte jeg mig 10 kilo på 3 måneder. De raslede bare af mig. Uden at jeg havde ændret så meget som et komma i mine mad- og motionsvaner. Jeg tror, min krop lige skulle vænne sig til at jeg ikke røg mere.

7. LCHF interesserer mig egentlig ikke

Jeg interesserer mig for rigtig mad og for hvad der sker i kroppen, når man spiser forskellige typer mad. Det at sætte en etiket på den mad, vi spiser, synes jeg er unødvendigt. Ift. forlagene og pressen er det dog meget vigtigt, for det er jo noget med diskursfællesskab, gruppefølelse og identifikation, og så bliver det en kamel, man sluger i den gode sags tjeneste.

8. Jeg tror ikke på One-Size-Fits-All

Jeg synes, det er uhyre interessant, hvorfor vi trives på forskellig kost. Hvad er det, der afgør det? Hvorfor er der nogen, der trives på en High Carb veganerkost, når jeg skal have kød og fedt for at fungere optimalt? Det findes der jo masser af teorier om, og det synes jeg, er megainteressant.

9. Jeg kan ikke finde ud af det spirituelle

Jeg er ikke et spirituelt menneske. Det er ikke, fordi jeg ikke anerkender eksistensen af, at der kan være mere end det, vi ser med det blotte øje, Jeg føler mig bare lidt utilpas omkring det. Derfor elsker jeg også Charlotte, som får mig til at trække englekort og alt muligt andet flippet, når vi ses. For hun gør det på en helt utrolig fin og jordnær måde, så jeg sagtens kan være med. Det giver mig følelsen af, at der gemmer sig noget, som jeg slet ikke har med i mine anskuelser. Og så tænker jeg, at hun måske i virkeligheden har fat i den lange ende her.

10. Jeg har en skamferet mave

Jeg har to store ar på maven fra da jeg var barn og blev opereret for blindtarmsbetændelse og efterfølgende tarmslyng. Som voksen blev jeg opereret for en stor cyste på æggestokken, og det gav mig et ar på tværs. Det er ikke kønt, men når man har levet med noget hele ens liv, bliver det bare, sådan det er. Og så griner vi af, at man kan bruge mit maveskind til at spille kryds og bolle. At det samtidig giver mig en masse problemer med maven er til gengæld virkelig irriterende. Det kan du læse mere om HER.

11. Jeg bryder mig ikke om at være i centrum

Jeg vil hellere spille birollen end hovedrollen. Og det volder mig lidt problemer ind imellem. Men jeg synes, at jeg det sidste år er blevet bedre til at håndtere det. Jeg har lært at tage min “arbejdskappe” på. For selvom der er sammenfald mellem mit arbejde og mit privatliv, så er jeg jo ikke “madbanditten”, når jeg går på gaden. Så er jeg mere Jane – mor til Silas og Vega. Og derfor bliver jeg nogle gange helt paf, når folk kommer hen til mig og siger et eller andet, som relaterer sig til, at de kender mig fra bloggen. Ikke fordi jeg synes, det ikke er hyggeligt og fint, at de kommer og siger hej, men mere fordi jeg lige skal skifte persona, om man vil.

12. At få tvillinger var ikke nogen dans på roser

Mit første år med tvillinger var et af de hårdeste år i mit liv, og selvom det ikke er noget, jeg går og spekulerer på nu, hvor jeg er begavet med verdens to bedste 8-årige, har jeg stadig reaktioner, der stammer tilbage fra det år. Fx ift. stress. En dag skal jeg nok arbejde med en eller anden form for forløsning, men lige nu virker det nemmest at lægge låg på (smart move, I know….)

13. Jeg skriver, altså er jeg!

Jeg har skrevet hele mit liv. Først i dagbøger og siden hen på blogs. Jeg kan simpelthen ikke lade være. Jeg bliver rastløs og ufokuseret, hvis jeg ikke for afløb for skrivekløen. At fylde bloggen her med mad og sundhed er bare en undskyldning for at skrive om livet. De ting, jeg ikke synes hører til her på bloggen eller i mine bøger, skriver jeg i lange mails til Rikke, som er blevet min ventil bag kulissen

14. Jeg yder, før jeg nyder

Jeg ved ikke, om det er mine jyske gener, min opdragelse, tidsånden eller noget andet, men det ligger meget dybt i mig, at man skal “yde, før man kan nyde”. Mit problem består så bare i, at jeg glemmer at nyde. Fx har jeg aldrig rigtig fået fejret, at min bog blev sådan en kæmpe succes. For jeg havde alt for travlt med alt muligt og siden hen med at skrive en ny bog. Men nu skal der snart nydes, det kan jeg garantere jer, og der skal drikkes bobler i spandevis, når vi rammer udgivelsesdatoen d. 30. januar.

15. Jeg bliver ked af det, når folk går i LCHF-selvsving

Med selvsving mener jeg, at LCHF ophøjes til noget, det overhovedet ikke er. Når billeder på Instagram liiige får en kommentar med på vejen om, at gulerødder vist ikke er LCHF, imens der rask væk kværnes en plade mørk chokolade. For det er i det mindste på plus-listen. Så bliver jeg helt træt indeni. Be’ om lidt perspektiv!

16. Jeg synes, badevægten bør brændes på bålet

Jeg tror, at mange ville blive lykkeligere (og slankere) mennesker hvis de fandt en anden målestok for succes end tallet på badevægten. For det fortæller jo reelt ingenting. Et andet bud kunne være at pakke badevægten væk og kun finde den frem hver 2.-3. måned. Mit indtryk er, at mange tror, at de tager på, hvis de ikke vejer sig hver dag. Jeg tror, de tager på, fordi de vejer sig hver dag.

17. Jeg er ved at uddanne mig til kostrådgiver

Jeg gik faktisk i gang med at uddanne mig til kostrådgiver indenfor LCHF og Paleo, og jeg tilbragte derfor en del tid i Malmö i efteråret, og det var en af grundene til, at jeg var så sygt stresset. For samtidig havde vi lige rykket bogens udgivelsesdato seks uger frem, så jeg var fuldstændig lagt ned af arbejde. Jeg nåede at sætte alverdens tiltag i gang for at nå det hele, inkl. midlertidig flytning til Malmö, før jeg indså det, jeg egentlig godt vidste hele tiden: At jeg var nødt til at udskyde resten af uddannelsen. Bogen er første prioritet, uddannelsen anden. Så det gjorde jeg. Så imens mine studiekammerater bestod deres eksamen på stribe, tager jeg de sidste moduler og eksamen til januar.

18. Det stod ikke lige i kortene, at jeg skulle være selvstændig

Jeg har aldrig ønsket mig at være selvstændig. Jeg kan jo ikke noget, folk vil betale for, plejede at være mit argument. Men egentlig var jeg også glad for den tryghed, der fulgte med at der kom en løncheck hver måned. Men nu hvor jeg har været selvstændig i et lille års tid, tænker jeg, at jeg aldrig – forhåbentlig aldrig – går tilbage til lønmodtagerlivet.

19. Jeg dyrker ikke motion

Og det synes jeg gør mig til et lidt sløjt forbillede. Tidligere løb jeg rask væk 20-25 km om ugen og stornød det. Men så kom skade på skade, og jeg kom aldrig rigtig i gang igen. Jeg fik heller aldrig startet rigtigt på noget nyt. Det er ikke, fordi jeg mener, at hverken vægtvedligehold eller vægttab behøver betyde, at vi skal tilbringe tid i fitnesscenteret, men det er, når vi snakker vægt. Når vi taler sundhed, kan vi ikke komme udenom de utroligt gode effekter, som motion har. Så mere motion kunne godt blive et indsatspunkt for næste år (Åh gud, hvor starter man!?)

 20. Jeg er rastløs og fremadstræbende

Dette her er både en gave og en forbandelse. For selvfølgelig er det fedt med fremdrift og sådan, men det er ufedt, hvis man hele tiden leder efter noget bedre. Nå, to bøger udgivet: Tjek!  Hvad skal jeg så nu? Når man starter noget nyt op, bruger man enormt mange kræfter og ressourcer på alle opgaver, fordi de allesammen er nye. Senere bliver nogle af dem rutine, og derved glider man nemmere igennem dem. Og det er en god ting! Men hvis man hele tiden skifter retning, når man aldrig til, at nogle ting bliver rutine, og så bruger man alt for mange kræfter, som kunne være brugt bedre andetsteds. Tror jeg.

Det var 20 ting om mig. Er der mon nogen, der har lyst til at lege med? I så fald er invitationen givet videre her!

Sommerabat på Keto kostplan ‘den fleksible’

Få et superfleksibelt værktøj til at spise Keto med henblik på vægttab.

Læs alt om kostplanen her >>
(og spar 18%)

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

47 kommentarer til “20 random facts om mig”

Skriv en kommentar

  1. Sikke en skøn leg ;O)

    Her er mine 20 uvilkårlige og til tider selvrystende facts :

    1/ Jeg kan “slukke” for min hjerne … dvs at jeg kan “vågne” efter et ædeflip og simpelthen ikke huske hvad jeg har spist.

    2/ Jeg elsker at knokle så sveden driver.

    3/ Jeg hader g-strenge.

    4/ Min families historie er lige til en roman, og jeg fandt min far som i Sporløs.

    5/ Jeg har mistet et barn.

    6/ Jeg er mor til 3 absolut skønne unge mennesker, hvoraf den ene har Downs.

    7/ Jeg har en grøn post-it på rattet i min bil for at huske at holde farten. Er lidt træt af bøder nemlig !!!

    8/ Jeg er kreativ, og kan ikke gå en tur uden at se muligheder i hver en sten og pind jeg ser.

    9/ Jeg har hobbitfødder … dog uden hår på.

    10/ Mit motto er : Hellere skør, end kedelig.

    11/ Jeg hører countrymusik på fuld hammer i bilen.

    12/ Mit yndlingsband er DAD

    13/ Jeg er rengøringsassistent, og stolt af det.

    14/ Jeg ser alle stavefejl … faktisk lidt irriterende !

    15/ Jeg læser hænder …. OG kropssprog (det er helt ufatteligt hvor meget folk afslører om dem selv)

    16/ Jeg har været i avisen.

    17/ Jeg malede en gang hele mit hjem lyserødt.

    18/ Jeg er kattedame.

    19/ Når jeg snart fylder 50, så flygter jeg ud af landet, for jeg hader at være midtpunkt.

    20/ Jeg holder så meget af min frihed at jeg ikke kan trives i et parforhold.

    Sådan, summa summarum = et stk kvindemenneske med kæmpe rygsæk, som VIRKELIG er glad for at have fundet denne side, OG som snarest skal have investeret i et par bøger.

    Mange tanker og hilsner fra mig

    Svar
  2. Jeg ved intet om LCHF og det er helt tilfældigt, at jeg har læst dette indlæg i dag. Men jeg synes, at du skriver på sådan en uhøjtidelig og fin måde, og du virker sød, så jeg kommer nok (helt sikkert) igen :-) Jeg kan kende mig selv i meget af det, som du skriver. Det lyder så spændende med to år i Paris! :-)

    Svar
  3. Super gode facts :-)

    Og jeg synes bestemt ikke, det gør dig til et dårligere forbillede, at du ikke dyrker motion – Fedt at du står ved det, og det næste skridt bør være, at du er stolt over det. Man kan ikke nå alt, og ofte får folk i den delvise “sundheds-verden” vi lever i, et billede af at man ikke kan spise noget som helst, medmindre man løber 1 ironman inden speltgrød.

    Rigtig glædelig jul

    Svar
    • Det er en god pointe! Jeg er heller ikke vild med idéen om at det at spise sig mæt og holde vægten behøver involvere mange timer i fitnesscenteret…

      Og glædelig jul til dig også!

      Svar