I øjeblikket florerer der sådan en “fortæl 20 ting om dig selv”-leg på Instagram, men den rykker jeg lige over på bloggen, som jeg synes er et mere egnet medie til den slags. Jeg kan selv så godt lide, når bloggere deler noget om sig selv, så jeg får et indtryk af personen bag skærmen. Og da jeg i en lang periode har haft alt for meget om ørerne, er bloggen her blevet lidt forsømt. Så det råder jeg bod på med 20 random facts om mig selv.
20 random facts om mig
1. Jeg taler jysk – lidt i hvert fald!
Jeg er oprindeligt fra Aarhus, og selvom det er små 800 år siden jeg flyttede derfra, har jeg stadig en lille snert af en jysk accent. I hvert fald nok til at folk tit kigger mærkeligt på mig og spørger, hvor jeg er fra.
2. Jeg har boet i Paris
I 1997 rejste jeg til Paris. Uden penge, lejlighed eller job. Det er sådan noget, man kun kan gøre, når man er 19-20 år. Men det hele ordnede sig jo også. De planlagte seks måneder blev til 2 år, og selvom de både bød på op og nedture, er det blandt de bedste to år i mit liv. Det her var både før internet og sms (jo, jo), og jeg kan afsløre, at man er langt væk, når man skal kommunikere via taletidskort i telefonboksen fremfor at lave en facebookopdatering. Men det gjorde mig voksen, og jeg kom hjem som verdens ældste 22-årige. Jeg bliver af samme grund yngre for hvert år, der går!
3. Jeg lider af Wanderlust
Jeg drømmer om at rejse ud i verden og bo et andet sted med min familie. Nogle gange er den drøm så stærk at jeg kan mærke den som en fysisk trang til at gøre det. Desværre er jeg den eneste i familien, der rigtigt har den drøm. Et foreløbigt kompromis er, at vi skal rejse rundt i Sydøstasien i fem uger til sommer. Ikke helt det samme, vel? Men ikke desto mindre noget, jeg glæder mig helt sindsygt til!
4. Jeg ville egentlig gerne være “noget med sundhed”
I 2004 blev jeg færdig på universitetet. Jeg har en kandidatgrad i fransk og retorik – gennemført på normeret tid med et tårnhøjt gennemsnit. Da jeg stod der som færdiguddannet og tænkte, hvad jeg nu skulle stille op med en uddannelse, der var rimelig uanvendelig ude i det virkelige liv, stillede jeg mig selv spørgsmålet: Hvilken uddannelse ville jeg have valgt, hvis jeg skulle vælge uddannelse i dag? Svaret var “noget sundhedsorienteret”. Jeg husker det tydeligt, selvom det er næsten 10 år siden. Men i stedet for at gå efter det, fik jeg tvillinger og senere snublede jeg ind i mediebranchen, hvor jeg blev i en årrække
5. Jeg forstår mig ikke på vægttab
Heller ikke selvom jeg nu har skrevet en bog om det! Derfor prøver jeg også at forholde mig ydmygt omkring det. Der er alt for meget retorik, der centrerer omkring, at “her er løsningen på alle vægtproblemer” (inkl. i LCHF-verdenen), men sagen er jo, at hvis nogen havde knækket den kode, så sad de jo ikke her i kulden men lå snarere og solede sig på deres yacht i Middelhavet ud for Monaco.
6. Men jeg har engang tabt 10 kilo
For omkring 14-15 år siden ville jeg virkelig gerne tabe mig. Jeg var blevet lidt rund i det efter at være flyttet hjem fra Paris og af at have levet med for meget junkfood og for mange øl og for lidt bevægelse, og da jeg så oven i det stoppede med at ryge, tog jeg yderligere fem kilo på. Det var jeg lidt ked af, så jeg fulgte alle råd med at spise (ekstremt) fedtfattigt og sundt og motionere meget. Men der skete ikke en hujende fis. Omtrent et år senere tabte jeg mig 10 kilo på 3 måneder. De raslede bare af mig. Uden at jeg havde ændret så meget som et komma i mine mad- og motionsvaner. Jeg tror, min krop lige skulle vænne sig til at jeg ikke røg mere.
7. LCHF interesserer mig egentlig ikke
Jeg interesserer mig for rigtig mad og for hvad der sker i kroppen, når man spiser forskellige typer mad. Det at sætte en etiket på den mad, vi spiser, synes jeg er unødvendigt. Ift. forlagene og pressen er det dog meget vigtigt, for det er jo noget med diskursfællesskab, gruppefølelse og identifikation, og så bliver det en kamel, man sluger i den gode sags tjeneste.
8. Jeg tror ikke på One-Size-Fits-All
Jeg synes, det er uhyre interessant, hvorfor vi trives på forskellig kost. Hvad er det, der afgør det? Hvorfor er der nogen, der trives på en High Carb veganerkost, når jeg skal have kød og fedt for at fungere optimalt? Det findes der jo masser af teorier om, og det synes jeg, er megainteressant.
9. Jeg kan ikke finde ud af det spirituelle
Jeg er ikke et spirituelt menneske. Det er ikke, fordi jeg ikke anerkender eksistensen af, at der kan være mere end det, vi ser med det blotte øje, Jeg føler mig bare lidt utilpas omkring det. Derfor elsker jeg også Charlotte, som får mig til at trække englekort og alt muligt andet flippet, når vi ses. For hun gør det på en helt utrolig fin og jordnær måde, så jeg sagtens kan være med. Det giver mig følelsen af, at der gemmer sig noget, som jeg slet ikke har med i mine anskuelser. Og så tænker jeg, at hun måske i virkeligheden har fat i den lange ende her.
10. Jeg har en skamferet mave
Jeg har to store ar på maven fra da jeg var barn og blev opereret for blindtarmsbetændelse og efterfølgende tarmslyng. Som voksen blev jeg opereret for en stor cyste på æggestokken, og det gav mig et ar på tværs. Det er ikke kønt, men når man har levet med noget hele ens liv, bliver det bare, sådan det er. Og så griner vi af, at man kan bruge mit maveskind til at spille kryds og bolle. At det samtidig giver mig en masse problemer med maven er til gengæld virkelig irriterende. Det kan du læse mere om HER.
11. Jeg bryder mig ikke om at være i centrum
Jeg vil hellere spille birollen end hovedrollen. Og det volder mig lidt problemer ind imellem. Men jeg synes, at jeg det sidste år er blevet bedre til at håndtere det. Jeg har lært at tage min “arbejdskappe” på. For selvom der er sammenfald mellem mit arbejde og mit privatliv, så er jeg jo ikke “madbanditten”, når jeg går på gaden. Så er jeg mere Jane – mor til Silas og Vega. Og derfor bliver jeg nogle gange helt paf, når folk kommer hen til mig og siger et eller andet, som relaterer sig til, at de kender mig fra bloggen. Ikke fordi jeg synes, det ikke er hyggeligt og fint, at de kommer og siger hej, men mere fordi jeg lige skal skifte persona, om man vil.
12. At få tvillinger var ikke nogen dans på roser
Mit første år med tvillinger var et af de hårdeste år i mit liv, og selvom det ikke er noget, jeg går og spekulerer på nu, hvor jeg er begavet med verdens to bedste 8-årige, har jeg stadig reaktioner, der stammer tilbage fra det år. Fx ift. stress. En dag skal jeg nok arbejde med en eller anden form for forløsning, men lige nu virker det nemmest at lægge låg på (smart move, I know….)
13. Jeg skriver, altså er jeg!
Jeg har skrevet hele mit liv. Først i dagbøger og siden hen på blogs. Jeg kan simpelthen ikke lade være. Jeg bliver rastløs og ufokuseret, hvis jeg ikke for afløb for skrivekløen. At fylde bloggen her med mad og sundhed er bare en undskyldning for at skrive om livet. De ting, jeg ikke synes hører til her på bloggen eller i mine bøger, skriver jeg i lange mails til Rikke, som er blevet min ventil bag kulissen
14. Jeg yder, før jeg nyder
Jeg ved ikke, om det er mine jyske gener, min opdragelse, tidsånden eller noget andet, men det ligger meget dybt i mig, at man skal “yde, før man kan nyde”. Mit problem består så bare i, at jeg glemmer at nyde. Fx har jeg aldrig rigtig fået fejret, at min bog blev sådan en kæmpe succes. For jeg havde alt for travlt med alt muligt og siden hen med at skrive en ny bog. Men nu skal der snart nydes, det kan jeg garantere jer, og der skal drikkes bobler i spandevis, når vi rammer udgivelsesdatoen d. 30. januar.
15. Jeg bliver ked af det, når folk går i LCHF-selvsving
Med selvsving mener jeg, at LCHF ophøjes til noget, det overhovedet ikke er. Når billeder på Instagram liiige får en kommentar med på vejen om, at gulerødder vist ikke er LCHF, imens der rask væk kværnes en plade mørk chokolade. For det er i det mindste på plus-listen. Så bliver jeg helt træt indeni. Be’ om lidt perspektiv!
16. Jeg synes, badevægten bør brændes på bålet
Jeg tror, at mange ville blive lykkeligere (og slankere) mennesker hvis de fandt en anden målestok for succes end tallet på badevægten. For det fortæller jo reelt ingenting. Et andet bud kunne være at pakke badevægten væk og kun finde den frem hver 2.-3. måned. Mit indtryk er, at mange tror, at de tager på, hvis de ikke vejer sig hver dag. Jeg tror, de tager på, fordi de vejer sig hver dag.
17. Jeg er ved at uddanne mig til kostrådgiver
Jeg gik faktisk i gang med at uddanne mig til kostrådgiver indenfor LCHF og Paleo, og jeg tilbragte derfor en del tid i Malmö i efteråret, og det var en af grundene til, at jeg var så sygt stresset. For samtidig havde vi lige rykket bogens udgivelsesdato seks uger frem, så jeg var fuldstændig lagt ned af arbejde. Jeg nåede at sætte alverdens tiltag i gang for at nå det hele, inkl. midlertidig flytning til Malmö, før jeg indså det, jeg egentlig godt vidste hele tiden: At jeg var nødt til at udskyde resten af uddannelsen. Bogen er første prioritet, uddannelsen anden. Så det gjorde jeg. Så imens mine studiekammerater bestod deres eksamen på stribe, tager jeg de sidste moduler og eksamen til januar.
18. Det stod ikke lige i kortene, at jeg skulle være selvstændig
Jeg har aldrig ønsket mig at være selvstændig. Jeg kan jo ikke noget, folk vil betale for, plejede at være mit argument. Men egentlig var jeg også glad for den tryghed, der fulgte med at der kom en løncheck hver måned. Men nu hvor jeg har været selvstændig i et lille års tid, tænker jeg, at jeg aldrig – forhåbentlig aldrig – går tilbage til lønmodtagerlivet.
19. Jeg dyrker ikke motion
Og det synes jeg gør mig til et lidt sløjt forbillede. Tidligere løb jeg rask væk 20-25 km om ugen og stornød det. Men så kom skade på skade, og jeg kom aldrig rigtig i gang igen. Jeg fik heller aldrig startet rigtigt på noget nyt. Det er ikke, fordi jeg mener, at hverken vægtvedligehold eller vægttab behøver betyde, at vi skal tilbringe tid i fitnesscenteret, men det er, når vi snakker vægt. Når vi taler sundhed, kan vi ikke komme udenom de utroligt gode effekter, som motion har. Så mere motion kunne godt blive et indsatspunkt for næste år (Åh gud, hvor starter man!?)
20. Jeg er rastløs og fremadstræbende
Dette her er både en gave og en forbandelse. For selvfølgelig er det fedt med fremdrift og sådan, men det er ufedt, hvis man hele tiden leder efter noget bedre. Nå, to bøger udgivet: Tjek! Hvad skal jeg så nu? Når man starter noget nyt op, bruger man enormt mange kræfter og ressourcer på alle opgaver, fordi de allesammen er nye. Senere bliver nogle af dem rutine, og derved glider man nemmere igennem dem. Og det er en god ting! Men hvis man hele tiden skifter retning, når man aldrig til, at nogle ting bliver rutine, og så bruger man alt for mange kræfter, som kunne være brugt bedre andetsteds. Tror jeg.
Det var 20 ting om mig. Er der mon nogen, der har lyst til at lege med? I så fald er invitationen givet videre her!
Hej,
Jeg er en pige på 17 år. Jeg har haft bulimi i 6 måneder og anoreksi i 3 måneder. Jeg prøver at komme ud af det, men det er så svært! Jeg tænkte på om du ville give mig en kostplan, eller en prøve kostplan? Fra morgen til aften. Jeg er rå veganer, jeg har glutenallergi og jeg vil ikke spise over 1200 kalorier om dagen. Lige nu spiser jeg kun 300 om dagen, så det er stort fremskridt.
Jeg håber, du vil hjælpe mig.
Kh Ally
Kære Ally – jeg er ked af at høre, at du døjer med de to grimme sygdomme. Jeg kan desværre ikke hjælpe dig med en kostplan. Dels tror jeg ikke på, at en kostplan vil være løsningen for dig, og dels spiser jeg jo LCHF og jeg har slet ikke kompetence til at lave en fyldestgørende rå veganer-kostplan.
Jeg ønsker dig rigtig god bedring og glædelig jul!
Kære Jane,
Fedt at læse 20 ting om dig -ikke at der egentlig var noget der overraskede mig meget, synes du virker til at være utrolig meget dig selv på bloggen :-)
KH Maria.
Hej Jane
God læsning om et sammensat menneske :)
Jeg vil høre dig ad om noget helt andet – ved du om man kan købe spiral-råkostjer i butikker og ikke online?
Hvis det er en til at lave spaghetti – spiraler fx af squash så har jeg lige købt en god i Urtehuset
Skønt indlæg kære Jane og tak for de søde ord. Jeg elsker, at jeg kan få lov til at åbne en “ny” verden for dig :-) At jeg kan se din undren og på samme tid nysgerrighed – det er så fedt!!
Dejligt indlæg. Jeg vil da gerne lege med:
1. Jeg har boet så mange steder, at jeg ikke aner, hvad jeg skal svare, når jeg bliver spurgt, hvor jeg kommer fra.
2. Min yndlingsfarve er blå.
3. Jeg er introvert og særligt sensitiv.
4. Jeg elsker hunde og har selv en dalmatiner.
5. Jeg bruger (for) mange penge på glittede blade med flotte billeder.
6. Jeg er A-menneske.
7. Jeg er dybt fascineret af kropsudsmykning, men har selv kun huller i ørerne.
8. Jeg er meget afhængig af lys og ville indrette mig fuldstændig i hvidt, hvis jeg fik lov.
9. Jeg ser helst ikke nyheder, fordi det gør mig i dårligt humør.
10. Mine største laster er lakrids, vin og chokolade.
11. Jeg elsker at rydde op og smide ud.
12. Alle mine favoritbands er fra UK.
13. Jeg har ikke børn og har heller aldrig ønsket mig at få det.
14. Jeg kan uden problemer spise smør uden noget til.
15. Jeg elsker snevejr.
16. Jeg er bange for at køre bil, selvom jeg har haft kørekort i 15 år.
17. Jeg foretrækker fransk rødvin.
18. Jeg er afsindig dårlig til small talk.
19. Jeg tager altid mit ur af som det første, når jeg kommer hjem.
20. Jeg drømmer om at rejse rundt i USA.
(-:
Sikke nogle fine og finurlige punkter! 3, 6, 16, 17 og 18 her er vi ens ;-)
Hej Jane
Jeg har flere gange tænkt over at skrive dette, men det er aldrig blevet til noget.
Jeg er nitten år, og udviklede som 15 årig bulimi. Bulimien var mest en måde at håndtere den panik-angst og depression, som jeg ikke vidste jeg havde. At kaste op var det eneste, som kunne give mig en følelse af forløsning og kontrol. Samtidigt begyndte mine tanker at koncentrere sig om vægttab, og kalorier. Hvilket er helt forfærdeligt, når man egentlig ikke synes, at det er særligt spændende og har en masse andre interesserer.
Jeg er vokset op med en mor, som har lært mig at spise sundt, men aldrig har givet særligt meget for de officielle kostråd (fordi hun mener, at de går ud til laveste-fælles nævner, hvilket der helt sikkert også er noget om), og jeg har aldrig set en eneste bog om sundhed, eller hørt hende give udtryk for at interessere sig for det. Hun har i hvert fald aldrig prædiket sundhed for mig.
Jeg tror i grunden bare, at min mor har haft en ret sund mavefornemmelse omkring sådan noget med mad. Derfor er jeg vokset op med spandevis af grønsager, og har altid spist fedtkanten på bøffen og skindet på kyllingen. Det skal siges, at min mor i en alder af 50 ligner og har en krop som én i trediverne, og ikke holder igen hvis hun engang i mellem vil have kage. Og det er sgu ikke fordi hun løber en eneste meter, eller sætter sin fod i et motionscenter, at hun ser ud som hun gør. Det skyldes i en eller anden grad nok nærmere kosten. Når jov, så har hun en enkelt gang sagt noget i stil med, at tomater og smør er naturlig botox.
Da mine forældre fandt ud af, at jeg havde bulimi, kom jeg igang med et behandlingsforløb på Bispebjerg. En kombination af medicinering, psykologsamtaler og så en kostrådgiver (jeg var på intet tidspunkt indlagt).
Psykologen var jeg glad for, og også lægen. Men kostrådgiveren var den vildeste anakronisme. Heldigvis var min mor med til kost-samtalerne. Kostvejledningen lød blandt andet på, at spise cornflakes til morgenmad og toast med nutella som mellemmåltid. Min mor stejlede fuldstændig over det, og spurgte om kostrådgiveren seriøst mente, at det var sundt at spise hvidt brød med nutella. Det mente hun bestemt.
Det var som om, at hun slet ikke skelnede mellem hvad det vil sige at have anoreksi og hvad det vil sige at have bulimi. For en person med bulimi har et blodsukker, der er så fucked-up (beklager sproget), at det vigtigste er at få det stabiliseret (således at man undgår overspisning efterfulgt af opkastning), Min mor er sådan en rimelig ligetil type, det mente at meget af min sygdom faktisk kunne “helbredes” ved en “striks” kostplan. Med det mente hun at tilføre store mængder protein og fedt, fordelt over små måltider (når man har bulimi, skal man passe på med for store måltider).
Hun vidste selvfølgelig, at angsten og depressionen krævede medicinering og terapi, men bulimien troede hun, at en kostplan kunne klare.
Hvilket det faktisk kunne.
Jeg har aldrig sat et label på min kost. Mest af alt fordi jeg ikke synes det betyder så meget. Kost betyder i det hele taget ikke så meget for mig længere. Bevares, jeg værdsætter god mad. Men det er ikke fordi jeg har en fest over at bruge timer i køkkennet.
Men idag spiser jeg sjældent mere end tre (store) måltider, til gengæld spiser jeg masser af smør, ost og andet godt fedt, og en masse grønsager og lidt frugt.
Det er ikke noget jeg tænker over. Tværtimod er det noget, som har givet mig plads til at tænke mere over de ting, som jeg beskæftiger mig med og interesserer mig for.
Hvis mine roomies spiser pandekager, tager jeg gerne én eller to og har jeg lyst til havregrød holder jeg mig heller ikke tilbage.
Min liberale LCHF (det er vel dét det er), har nemlig også sikret mig, at jeg nærmest har kunne holde vægten fra da jeg havde bulimi, så jeg føler ikke at alt sejler, hvis jeg skejer lidt ud.
Jeg er godt nok dårlig ti at fatte mig i korthed, men alt andet lige er min pointe at jeg idag er fri for medicin, bulimi og ikke længere går i terapi. Og det er til dels på grund af min kost.
Jeg håber sådan, at folk der lider af bulimi og overspisning søger hen mod LCHF. Det er også mit indtryk.
God jul herfra, og held og lykke med alting. Din blog og din måde at formidle LCHF er virkelig sej!
Årh Karen, sikke en fin og rørende kommentar! Din historie er til stor inspiration, er jeg sikker på. Det er også mit indtryk, at mange bulimikere oplever ro af at spise LCHF (ikke alle, men mange). Tusind tak for at du tog dig tid til at skrive her på bloggen :)
Fantastisk læsning, Jane! Jeg elsker, når personen skinner igennem bloggen. :)
Bliver helt nysgerrig omkring din uddannelse! Hvad er det for en? Vil også gerne læse noget inden for kost og træning, som supplement til min kommunikationsuddannelse.
Rigtig god adventssøndag!
Kærligst Pernille
Det er denne her: http://www.mfgruppen.se/lic-mf-kostradgivare-80-h
Jane, stor respekt for pkt. 1 :-)
Mht. pkt. 16, så har Lars-Erik Litsfeldt en pointe. Han skriver, at man skal beholde vægten, da den stadig kan benyttes til at veje sin kuffert, når man skal ud og rejse.
https://www.madbanditten.dk/kom-i-gang-med-lchf-pa-14-dage/
Elsker den pointe! :)
Pkt. 1 eller 16 ;-)
Hej Jane
Jeg er på motionssiden din modsætning: jeg løber 3 x om ugen i klub og har personlig træner til styrke træning 1 x om ugen + jeg selv styrketræner 2 x ugentligt.
Løbet er mit element! Hjernen bliver blæst igennem, så både fysisk og psykisk er jeg oven på efter en løbetur.
For godt 2 år siden frarådede en læge mig at løbe pga slidgigt. Desværre fulgte jeg det råd – desværre, fordi min krop og kondition absolut ikke fik det bedre.
Jeg har valgt at styrke kroppen ved regelmæssigt at gå i fitnesscenter og genoptog løbet i foråret. Jeg har en billet til 1/2 maraton i foråret, så jeg skal have overskud over hele linien til at gennemføre dette godt. Der er en af grundene til at jeg følger lchf principperne. En anden er at få smurt mine knirkende led, så gener og smerter fra slidgigten ikke bliver for voldsomme.
Hvor vil jeg så hen med at fortælle alt dette?
Jeg vil hen til det, du skriver om kostvejledning.
For min personlige træner, samt en kostvejleder, jeg har haft kontakt med mener, at jeg bliver nødt til at overgive mig til kulhydraterne for at ” fodre” mine muskler ellers nedbrydes mine knogler! Ligesom de mener, at jeg bør tage på.
Jeg trives – uden at tabe mig – med lchf og vil meget nødig spise stivelse igen – men hvem kan give personlig kostvejledning under hensyntagen til, at jeg ønsker at leve efter og med lchf?
Kan du eller kan du henvise til en, der kan?
God 3. Søndag i advent og tak for en rigtig god blog.
Karen
Jeg er enig med din kostvejleder i at du kan have brug for ekstra kulhydrater når du træner så hyppigt. Du har jo brug for insulin (kulhydrater) til at sikre hurtig restitution og for at undgå muskelnedbrydning. Det er nedbrydende at træne 7 dage om ugen uden hvile. Min nye bog har et kapitel om netop dette. Altså om, hvordan man kan tilpasse sin LCHF-kost til sin træning – på alle niveauer. For du kan sagtens spise LCHF og træne meget – men det kræver nogle tilpasninger.
Jeg kommer muligvis til at tilbyde individuel vejledning næste år. Men jeg har ikke helt lagt mig fast på hvordan og hvorledes :)
Hvor spændende med kostrådgiveruddannelsen. Er det mf-gruppens 80 timers?
Den lyder altså virkelig spændende og tillokkende..
Jep, lige præcis den! Den del, jeg har taget, har været virkelig interessant. Og svær! Eller vel lærerig, rettere ;-)
Hvor spændende altså – ville vildt godt høre mere om den uddannelse.. Ville være fedt med et indlæg om den uddannelse. Hvad var svært og interesant. Hvad gør at det er det værd, hvis det altså er det..Meeen lige nu skal du vist bare holde lidt ferie :)
Men måske ved lejlighed.
Hej Jane
Kunne også rigtig godt tænke mig at høre dine tanker om uddannelsen:-) Er det ikk svært når det hele er på svensk? Har du tænkt over hvordan du vil bruge den, når du er færdig? Håber du har lyst til at dele dine tanker:-)
Jeg skal gerne fortælle mere om den, når jeg er færdig :) Jeg har ikke problemer med det svenske, så det har ikke været en udfordring her. Jeg har ikke besluttet, hvordan jeg skal bruge den. Sagen er, at der mellem blog, foredrag og evt. mere bogskrivning ikke rigtig er mere tid. Men jeg har ikke truffet nogen beslutning endnu :)
Motion: lange gåture rundt om dammeren med mig, hvor vi får bearbejdet det der
første år med tvillinger og alt det andet? ☺
Den er jeg med på! :-)
Kære Jane
Tak for en superinspirerende blog og standhaftigt fornuftige synspunkter ift. mad :-)
Ang. motion, så starter man med at vende sit perspektiv. Motion hører ALDRIG til på listen over ting, man BØR gøre. Motion er et afstressende personligt frirum, hvori du hverken er madekspert, forfatter, mor eller noget som helts andet. Du er bare til. Det ser ud til at især kvinder har svært ved at give sig selv den gave det er. De siger “bør”, eller vil lægger deres motion kl. midnat, så det ikke generer familien, eller de herser børnene med på en cykel, mens de selv løber. Stop det! Motion er en gave og det er muligheden for at være til stede her og nu i sin egen krop, og på den måde er det også en glimrende stressventil. Så her kommer de relevante spørgsmål:
Når du giver dig selv lov til at bevæge dig uden hensyn til familien og tidsplanerne, vil du så samtidig have frisk luft og registrere at årstiderne skifter? Vil du have pulsen op? Vil du gerne svede? Vil du afspænde og strække ud og blive mere smidig? Vil du høre musik imens? Vil du høre radioprogrammer? Vil du høre fuglene synge?
Tænk over det :-)
Mvh. Anne Sofie
Det lyder altsamme fint Anne Sofie
– men hvad med os der bare trives bedst med at motionen er “naturlig”
ja vi kan selvfølgelig finde os fysisk hårdt arbejde men det er ikke os alle der kan blive landmænd, skovarbejdere etc :)
Jamen jeg vil såmænd rigtig gerne motion, og jeg holder meget af at røre mig og ser det aldrig som en sur pligt. Men når det hele sejler, vælger jeg det fra, for dagen har kun 24 timer og jeg prioriterer mine 8 timers søvn højt! Men gode spørgsmål! jeg vil nemlig gerne have lys, luft og stressventil. Det eneste, jeg har fundet, som giver mig det er løb – og gåture. Sidstnævnte er rart men tager lang tid. Løsningen er nok at booke kalenderen mindre op, så der bliver mere tid til MIG!
Ja præcis. Motion er mig-tid og “bør” være det for alle :-)
Jeg er enig hele vejen – og vil også bare løbe. Efter skade på skade, fandt jeg en sportsmassør, som kan kurere en ankel ved at trykke hårdt på ballen. “Det er jo ikke velvære-massage” siger han, og så trykker han til alle problemer opgiver ævred. At kunne løbe igen er alle pengene værd, og jeg ville ønske, jeg havde gjort det noget før.
Det lyder jo bare herligt. Var den sportsmassør i Kbh?
Nej desværre – han er i Randers http://www.bodyfix.dk/ men han kan måske henvise til københavnske kolleger
Jamen nu hvor du inviterer til det, så kan man da ikke bare være uhøflig, og sige nej;-)
1) jeg er født i hvidesande, men bor Idag i Århus. Jeg bilder gerne mig selv ind, at jeg har en meget “normal” dialekt
2) jeg er født og opvokset i DK , men min mor er dansk, imens min far er pakistaner. Og jeg elsker når folk spørger ind til det ;-)
3) jeg har nu været på “kur” i 17mdr. Og tabt mig 34kg . Jeg har været mest på palleo kur, men også fuldt nogle elementer hos LCHF kuren
4) jeg er meget “spirituel” . En typisk forfest for mig og min søster, er at sidde og lægge tarot kort på hinanden. Min mor er håndlæser, og hun drømmer om at jeg en dag, også vælger at springe ud idet.(not gonna happen)
5) jeg er den anden yngste af en søskendeflok på 5(hvor vi er 4 piger, og en dreng)
6) jeg elsker viden , og er nok på mange måder den mest nørdede 20årige der findes(med bøger som Helle Thornings selvbiografi , thorvald stauning, Barack Obama, “demokrati som styreform og ideologi” and so on
7) jeg elsker musik, og mit livs forbillede, er mærkeligt nok beyonce. Fordi hun får det feminine frem i mig. Men jeg finder også en styrke i hende
8) jeg tror aldrig jeg lærer at holde mig til et glas rødvin. Typisk ryger hele flasken.
9) jeg er lige blevet frivillig for dansk flygtninge hjælp. Og arbejder selv på mit eget integrationsprojekt.
10) jeg er typen som græder når jeg ser folk som er dårligt stillet. Eller andre blive uretfærdigt behandlet.
11) jeg elsker Århus, men hader århusiansk dialekt
12) jeg elsker kød! Jeg har før i tiden knap nok kunnet spise gulerødder…. Idag spiser jeg alle mulige grøntsager, ja selv broccoli .
13) jeg har aldrig forstået folk som kan få noget ud af st løbe.
14) min yndlings kanal er DR2 (også elsker jeg paradise hotel)
15) jeg er politisk aktiv – men føler sommetider jeg bare burde starte mit eget parti :p
16) jeg elsker fedt og farver
17) jeg føler selv jeg traf en stor beslutning da jeg som 12årige valgte st blive døbt, jeg har aldrig fortrudt det.
17) mine søsters børn er alt for mig, også selvom de er nogle værre banditter
18) jeg glæder mig til din næste bog kommer Jane
19) jeg drømmer om at rejse ud i verdenen. Men jeg bliver på en måde altid forhindret.
20) jeg har enormt sort humor
Hvor er det nogle gode punkter! Tak fordi du delte, Michelle! :-)
Elsker den her slags indlæg hvor du deler lidt ud om dig selv <3 Kan være jeg tager stafetten op og giver den et skud på bloggen her en af dagene når jeg får tid :D
Det vil jeg glæde mig til, Louise! :)
Jeg synes, det er så hyggeligt med disse facts :-) Og jeg er vild med din 7’er! Naturlig, uforarbejdet og mættende mad er vejen frem! Og så kan man kalde det lige præcis hvad man vil! Vi kunne jo starte med MAD ;-)
Jeg håber du giver dig selv tid og lov til at nyde dine bøger i løbet af foråret – holde en slags “barsel” om man vil – inden du springer ud i noget nyt.
Hav en dejlig søndag, skønne du :)
Det er der allerede sat tid af til, kan jeg love dig :-)
Dejligt indlæg Jane
Jeg vil da gerne lege med
1) jeg har en let århusiansk tone selvom jeg slet ikke er født der-især når jeg bliver beruset- en “skade” efter ophold fra 1993-2000
2) Jeg spise mørk chokolade og drikker grøn te hver dag og ville ønske at jeg kunne drikke vin hver dag ;)
3) Jeg elsker faktisk vegetarmad (med æg og ost) selvom jeg også er udpræget rød bøfspiser.
4) Jeg hader at dyrke formel motion (indenfor)- det skal være udenfor og meningsfyldt som at flække brænde,grave have eller cykle til Brugsen
5) Jeg trives bedst i uldent undertøj, gummistøvler og hullet jeans.
6) En perfekt fredag aften for mig er = en tapastallerken, et glas rødvin, en god bog og gerne en tidlig lur på sofaen uden mand og børn.
7) Jeg hader at skulle tidligt afsted om morgenen men skal det hver dag og har stadigvæk ikke ændret på det…. desværre.
8) Jeg elsker babyer ( især andres)-men ville ønske de aldrig blev mere end 12 måneder.
9) Jeg taler meget -om alt -og har faktisk ret svært ved at slå den indre samtale fra-men er ganske privat og introvert i virkeligheden
10) Jeg kan faktisk ikke ret godt lide at arbejde hjemmefra…men får ikke rigtigt taget mig sammen til at ændre på det da jeg er så F…. pligtopfyldende og pæn.
11) Jeg elsker iskoldt øko smør og hvis jeg er nedtrykt kan jeg godt finde på at tage en tynd skive direkte fra køleskabet= og det virker bedre end prozac
12) Jeg har faktisk 2 uddannelser -er arkæolog/historiker men har aldrig gjort mit speciale færdigt pga dårlig økonomi og præstationsangst og så har jeg en læreruddannelse som jeg bestod med kryds og bolle- selvom lærer nok på mange måder er det sidste jeg kunne forstille mig at være-og sådan er det stadigvæk…
13) Jeg er nok gladest hvis jeg kunne nusse rundt ALENE ude i haven det meste af dagen og så om aftenen gå ind i et varmt hus og spise middag med et mylder af børn og snakkende voksne- sådan en skabs”italiensk storfamilie mama er der gemt i mig :) som drømmer om et bonderøvsk liv.
14) Ind i mellem får jeg lyst til at kaste op når folk der er rygere sætter sig ved siden af mig i bussen, eller hvis folk lugter surt af sprut- dumt med overfølsom lugtesans.
15) jeg er en tyksak som faktisk har det ok med det -også selvom jeg normalt blogger om REAL foods, primal etc …
16) Jeg synes at samfundet burde indrettes med flekstid at ungerne( og os) ikke med vold og magt skulle møde kl 8 en vintermorgenen.
17) jeg tror grundlæggende ikke på det gode eller vigtige i institioner hverken vuggestue, børnehaver eller for den sags skyld plejehjem…Jeg synes at man som samfund skulle indrette sig så vi tog mere ansvar som familie- men lidt svært at forklare når man ellers er små venstreorienteret ;)
18) Jeg har en totalt hærget krop så jeg er faktisk ikke vild med at vise mig nøgen; blindtarmsbetændelse,kejsersnit,vægttab etc giver mange ar og flappende maveskind .
19) Jeg undgår faktisk helst at følge med i nyhederne da det gør mig deprimeret og sur men jeg lader som om jeg gør fordi jeg via mit arbejde helst skal være up to date men inderst inde drømmer jeg bare om at forsvinde ind i de store mørke skove .
20) Jeg kan faktisk bedst lide unge mænd 10-15 yngre end mig ….
Hahaaa Henriette! Jeg elsker 20’eren! ;-)
Hej Jane… Hvor er det dejligt at læse om mennesket bag, det sætter jeg stor pris på
Super indlæg! Synes helt klart at de blogs der er mest interessante er dem hvor man har en fornemmelse af personen bag.
Jeg er så enig med dig ift. dit punkt ang. om one (lchf) fits all. Jeg er ikke uddannet indenfor sundhed, men synes at det er interessant hvordan to mennesker kan reagere fuldstændig forskelligt på de samme kostvaner. Tror virkelig man skal gøre sig selv en tjeneste og mærke efter hvordan kroppen har det og så ikke lytte for meget til andres holdninger. Lchf fungerer så godt for mig at jeg faktisk taber mig mere end jeg vil, hvorimod min mands vægt står fuldstændig stille. Til trods for samme kost. Go figure;-). Må jeg spørge hvad det er for en uddannelse du er i gang med? Det lyder meget spændende!
Kh Maria
Ja, det kan også virkelig undre mig!
Uddannelsen er denne her: http://www.mfgruppen.se/lic-mf-kostradgivare-80-h
Sjovt at lære dig lidt bedre at kende… Det er en hyggelig leg og jeg giver dig ret i at det passer bedre på bloggen end Instagram!
Jeg glæder mig meget til din nye bog!
Kh go go søndag,
Marian
PS. jeg har også wanderlust
Jane det var dejlig læsning :-)