100% sukkerfri i 6 måneder – update


Det er nu mere end 6 mdr siden jeg lagde sukkeret helt på hylden

Jeg har ikke skrevet vildt meget om det her på bloggen, og det er der egentlig flere forskellige årsager til. Først og fremmest har det føltes som en ret privat ting, og samtidig har det også været vigtigt for mig ikke at få det til at fremstå, som at jeg mener, det er den vej, alle bør gå. For det mener jeg virkelig overhovedet ikke. Jeg mener, at mange ville have gavn af at skære ned på sukker, men derfra og så til at afstå 100% er der et stykke.

Hvis jeg kigger tilbage på de seneste 6 mdr. er det svært at sige noget, der sådan er alment gældende. 6 måneder er lang tid, og forskellige perioder byder på forskellige oplevelser og erfaringer. Hvis jeg alligevel skal prøve…

SUKKERFRI I 6 MDR – EN TIDSLINJE

De første tre måneder var forbavsende lette, som jeg også beskrev i min 3 måneders opfølgning. Jeg skøjtede igennem både oktober og en miniferie i Frankrig, november, som ellers stod på fødselsdagsfejring og kagebord hver weekend og december, som bød på fristelser, en lang rejse og et brag af en nytårsfest. Alt var godt. Det var ren honeymoon!

Så ramte januar. Januar føltes som ét langt tilbagefald. Alle de gode ting, jeg syntes, jeg havde oplevet med sukkerstoppet forsvandt ind i baggrunden, og selvom jeg stadig ikke spiste sukker, cravede jeg sukker og oplevede en tilbagevenden af mange af de samme sortseende tanker og følelser, jeg egentlig gerne ville væk fra.

Jeg var ved at få grå hår af at prøve at opklare, hvorfor det var sådan. Jeg ved det stadig ikke. Måske var det bare januar. Måske var det, fordi jeg på Zanzibar havde drukket alkohol næsten hver dag. Ikke store mængder men bare et glas vin til aftensmaden om aftenen. I don’t know…

Til sidst blev jeg så træt af cravings og tyede til det mest effektive, jeg kender til: striks LCHF. Jeg spiste mig i ketose og alle cravings forsvandt som dug for solen. Det var dejligt, og det lærte jeg en masse andre ting om, som jeg skal fortælle om en anden dag. Nu er jeg tilbage i mine egen liberale kost og har det fint.

Men jeg har fået lidt mere respekt for det at stoppe med at spise sukker.

Det er nemt at stoppe med at spise sukker. Det, der er svært er at blive ved med ikke at spise sukker.

Det er nemt at stoppe med at spise sukker. Det, der er svært er at blive ved med ikke at spise sukker. --> Madbanditten.dk

DET HANDLER IKKE OM SUKKER

En af de vigtigste ting, jeg har lært er, at det ikke handler om sukker. Det handler om, at man har vænnet sig til at bruge substanser til at håndtere andre ting i livet i stedet for at håndtere dem voksent. Det kan både være til at håndtere highs and lows. Sukker både bedøver og forstærker følelser ret effektivt, og vi kan føle, vi har brug for begge dele. Glade følelser kan forbavsende nok være lige så svære at rumme som triste følelser.

Sukker kan også (mis)bruges til at rette op på nogle indre ubalancer i signalsubstanserne (serotonin, dopamin, beta-endorfin). Og hvis man ikke spiser sukker, så finder det da bare et andet udløb. Summen af laster er konstant, siger man vist.

Så det handler om at lære sig selv bedre at kende, at turde se sit indre i øjnene og konfrontere de fejlslutninger, man igennem et helt liv har lært sig. Og det er en meget større opgave end selve det at stoppe med at spise sukker (og i øvrigt slet ikke en opgave, jeg mestrer).

At stoppe med at spise sukker behøver heller ikke betyde, at man “falder i og overspiser i sukker en dag”, selvom det er en meget populær idé. Faktisk det stik modsatte er min oplevelse.

De gange, jeg har været stået overfor enten virkelig stærke cravings eller fristelser (som da Bülow sendte mig en pressegave med store mængder påskelakrids = mit crack-heroin) har jeg stillet mig selv spørgsmålet: Er dette værd at opgive 3-4-5 mdr’s sukkerfrihed for? Og svaret har indtil videre været nej.

Så for mig har sukkerstoppet ført en slags selvforstærkende effekt med sig. Havde jeg haft det ene ben i sukkeret, havde jeg derimod tømt minimum ét af de glas lakrids. Det ville have været lettere end at lade være. Men det er måske bare min abstainer-personlighed, der fungerer sådan.

MARKANT MINDRE MAVEPINE (og måske mindre smerte generelt)

En af de ting, der har undret mig og glædet mig er, at jeg har haft markant mindre ondt i maven og mindre oppustethed. I hvert fald lige indtil jeg i Madrid havde den største IBS-opblusning siden… meget længe. Men generelt set har min mave været gladere.

En anden ting, som jeg heller ikke har skrevet meget om, er de smerter, jeg de sidste par år har døjet med i lænde/hofteområdet. I 3 år har jeg haft ondt, i perioder mere end andre, men til tider på en måde, der har tvunget mig på sofaen i selskab med stærke smertestillende. Sidste år så tit, at jeg begyndte at kigge på, hvor mange arbejdstimer, det faktisk kostede mig.

Jeg har ikke taget smertestillende siden mellem jul og nytår, og jeg er endda begyndt at træne lidt. Med kyndig hjælp, og det går over al forventning, men det skal jeg fortælle jer om en anden dag.

HVAD SÅ NU?

Jeg ved ikke hvad nu. Lige nu er det ikke noget, jeg tænker så meget over.

Selvom jeg har kaldt det 100% sukkerfri, så har det jo ikke været 100%. For jeg har jo stadig spist på restaurant, været på rejser og sådan. Og jeg synes ikke, jeg har ikke oplevet nogle negative ting ved at få små mængder sukker igennem maden.

Måske handler det i virkeligheden om at identificere sine triggers. Måske kan man godt spise en streg køberemoulade til sin fiskefrikadelle, mens et tern mørk chokolade sætter en anden reaktion i gang. Jeg har i hvert fald aldrig haft lyst til at spise resten af tuben med remoulade, mens det altid har været en anden historie med chokoladen.

Jeg har nogle virkelig spændende rejser i de kommende måneder, og en del af mig synes, jeg snyder mig selv. Og når jeg siger det, er det så min junkiehjerne, der taler? Jeg ved det ikke.

Og samtidig husker jeg mig selv på, hvorfor det overhovedet var, at jeg startede på det her skøre eksperiment. Nemlig: 1) jeg ændrer personlighed, når jeg spiser sukker og 2) jeg finder INGEN glæde af at spise sukker. Det eneste, det giver mig, er lyst til mere. Læs uddybningen af det HER

Så jeg ved sgu ikke lige…

I hvert fald var dette en 6 mdr’s update. Har du spørgsmål til noget af det, så stil dem i kommentarfeltet her nedenfor, så skal jeg besvare dem så godt jeg kan.

Mere om sukker

Se alle mine indlæg om sukkerafhængighed og -misbrug her: Sukkerstop

Invitation til dig🫵🏼

Prøv MadbandittenPLUS gratis i 7 dage!

Få adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast. Du får også adgang til en lukket spørgeside, hvor du kan stille spørgsmål til mig.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Ja tak – start gratis prøveperiode nu!

 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

18 kommentarer til “100% sukkerfri i 6 måneder – update”

Skriv en kommentar

  1. Virkelig inspirerende at følge din blog. Har selv haft rigtig god erfaring med at spare på sukker og kulhydrater. Dette resulterede i et en vægttab på 20 kg. Jeg har selv lige startet en blog op omkring det at spare. Spare til gavn for bla. en selv, ens helbred, miljøet og pengepungen. Der skal spares på sukker, benzin, penge, sæbe osv. For at få plads til selvforkælelse, oplevelser og meget andet. Tænker at der helt sikkert bliver hentet lidt inspiration her fra din side.

    Hilsen Stephanie

    Svar
  2. Tak fordi du deler, selvom det er privat for dig. Det er meget interresant, du opnår så meget, selvom du i forvejen lå så lavt på sukker. Jeg har lige læst bogen “Bryd den onde cirkel”, som er en diæt, der taler for 100% stop af sukker, men også mange andre ting, deriblandt alt korn. En enten eller diæt, for der er ingen grund til at følge den, hvis man ikke gør det 100% skriver forfatteren. Diæten skulle have helbredt mange tarmsyge efter 1 år, nogle hurtigere andre langsommere, Tænkte på dig, da jeg læste den og om du kender den?

    De smerter du beskriver omkring hofte/lænd lyder også bekendte her. Noget af det jeg tydeligt kan mærke, når jeg har styr på maven, er at mine mavemuskler er spændte hele tiden (ubevidst) men det forsvinder straks, når der er bare det mindste luft/smerter, samt når jeg er meget udtrættet. Men det er jo de muskler, der også stabiliserer ryggen, så problemet breder sig som ringe i vandet. Det er så vigtigt med en stærk coremuskulatur, men den skal også have forudsætningerne for at kunne arbejde. Min fyskollega fortalte engang, at har man bare haft ondt i ryggen 1 gang, træder coremusklerne ikke i kraft automatisk som ellers. Men bevidst opspænding (sug navlen ind) fremmer automatikken på sigt.

    Kh.
    Anne-Marie

    Svar
    • Hej Anne-Marie
      Den bog kender jeg slet ikke, men den lyder rigtig spændende!
      Mit problem lyder ikke helt som dit. Jeg har en ret stærk korsetmuskulatur, men mit problem er snarere en overaktivering af musklerne end en underaktivering. Ikke bare i coren men i det hele taget. Jeg indgik i et langt (og dyrt) samarbejde med fysioterapeuter/osteopater sidste år, og de arbejdede netop ud fra core-tesen, som jo er meget populær til rygsmerter, men vi kom ikke rigtigt i mål, for jeg fortsatte jo med at have ondt. Pt. arbejder jeg med en dygtig træner, som lokaliserer smerterne i lænden/bækkenet til spændinger i balderne, og det går over al forventning. Jeg tør jo næsten ikke skrive det af fare for at jinxe det, men jeg har ikke ondt. Og jeg træner! Og løber endda lidt. Noget, der har været komplet umuligt for mig i tre år. Og jeg begynder stille og roligt at turde tro på, at vi er på rette vej. :)

      Svar
      • Det lyder rigtig dejligt Jane. Jeg har aldrig fået årsagen til mine smerter adresseret præcist, men har meget ofte ondt dybt ind i ballen, samt foran svarende til hoften. Jeg aktiverer desværre ikke mine muskler godt nok, efter jeg blev ramt af Borrelia. Så hos mig stammer det nok nærmere fra en underaktivering. Jeg tror jeg glider lidt længere ud i leddene, end det burde kunne ske, med afklemning i ballen som følge. Jeg har hævelser i alle de store led, så jeg må nøjes med at cykle. Det er jeg også glad for. Men fedt at du har fået hul på problematikken og kan løbe lidt.

        Kh.
        Anne-Marie

        Svar
  3. “Jeg ændrer personlighed, når jeg spiser sukker” – count me in!!!! Hvis jeg har spist pænt i et stykke tid – men falder i fredags-snolder-fælden, er jeg et MONSTER om lørdagen. Ustabil og råbende – jeg græmmes..

    Svar
    • Jeg bliver også helt vildt opfarende og irritabel. Det er frygteligt! Min søn tåler sukker nogenlunde men min datter begynder altid at græde efter hun har spist sukker. Altid… Og jeg kan godt genkende det. Jeg føler mig overvældet, kan ingenting overskue etc. Den stakkel at hun har arvet det fra mig :-/

      Svar
  4. Det giver stof til eftertanke og mod på at gøre noget ved det – altså det at sukkeret efterhånden fylder hele min dag.

    Jeg går ledig og har lidt for let adgang til slik og chokolade, problemet opstår egentlig når børnene kommer hjem eller i weekenden. Det går jo at børnene ser jeg spiser slik for så vil de også have. Så jeg er begyndt at gemme slik de mærkeligste steder fx i mit undertøj. Endnu et tegn på at jeg er ved at komme alt for langt ud.

    Men selvom jeg udmærket godt er klar over at det her er en meget dårlig vej, så er det bare forbandet svært at gøre noget ved det, for fristelserne er der jo hele tiden.

    Og det er lige her at det er så utrolig inspirerende at læse din historie, for selvom du udadtil virker som at det er legende let for dig at sige farvel til sukker, så oplever du også udfordringer.

    Så jeg tror faktisk, at jeg vil gå til bekendelse over for min mand og sige hvordan det står til, og så må jeg altså smide alt slik ud. Det andet er uholdbart og det påvirker mig og mit humør for meget. Tusind tak for god inspiration.

    Svar
    • Åh hvor jeg føler med dig, Charlotte! Jeg synes, det lyder som en SUPER GOD idé at gå til bekendelse overfor din mand. Det er vigtigt at have støtte tæt på. Min mand har lagt ører til lidt af hvert også :)

      Svar
  5. Jeg synes det sværeste er hele tiden at skulle “forklare sig selv” overfor andre, især familien. Jeg er fra en familie, hvor der serveres søde sager uanset hvilken anledning og hvilket tidspunkt man kommer på besøg. Og man kan få følelsen af at fornærme folk, hvis man ikke spiser den slik, kage m.m. som der er stillet frem på bordet til én. Håber det gav mening:)

    Svar
    • Du kan tro, jeg forstår, og jeg synes egentlig også godt at der kan være tidspunkter, hvor det giver mening at spise for at please. Men det er jo dig, der skal leve med konsekvensen, og derfor også dig, der skal gøre op om det er det værd.
      At lære at sige nej tak og stå op for sig selv og sine valg er ikke en dårlig øvelse. Mad og søde sager bruges ofte som udtryk for kærlighed, men mad og søde sager er ikke kærlighed. Og med det i baghovedet kan man godt formulere et pænt nej tak, synes jeg.

      Svar
  6. ? Jane , jeg skal altså lige høre dig…gælder det også erstatning…sukker erstatning, har du holdt dig fra det også ?
    Eller er det kun alm sukker ? ? jeg har også i perioder på 2-4 mdr droppet alt sukker…også kunstigt…og det kunstige , har samme dumme virkning på mig som alm sukker…spiser jeg det…er jeg i ubelance og vil have mere ?? det er satme trist…men så siger mange omkring..aaarh det er jo stevia og ikke rigtig sukker..du er fanatisk, Rikke…bla bla…men seriøst..de ser jo ikke at jeg 14 dage efter propper mine kæver med chokolade og til sidst ligner et hamster der gemmer til vinter…det er så irriterende….for ærligt…føler skam når jeg ryger i kælderen…( ved du vil sige…det må du ikke rikke) og jeg bliver irritabel, træt …og ærligt…da jeg var yngre..spiste jeg chokolade for at sove…for jeg har diagnosen adhd, i slem græd…så det har været min medicin ofte…

    Tillykke med de 6 mdr??? knus Rikke

    Svar
    • Hej Rikke
      Jeg ved jo godt efterhånden, at du er i en særlig situation og jeg kender slet ikke nok til din sygdom til at vide, hvad du har brug for.
      Det lyder på mig, som om du er fanget i sådan et enten-eller. Enten spiser du ikke sukker, ellers voldæder du sukker. Og det synes jeg er en farlig spiral, må jeg indrømme.
      Jeg har undgået sukker og har spist små mængder sukkererstatninger. Hvis jeg har kunne mærke, at det har påvirket mig negativt, har jeg lagt dem på hylden i en tid. Men det vigtige her er jo ikke, hvad jeg har gjort. Det vigtige er, hvad der fungerer for dig (på den lange bane).

      En anden ting, jeg synes hjælper er at se på det med sukker som et indre arbejde. Læs evt. afsnittet “Det handler ikke om sukker” igen. Det er der, du skal finde løsningen, tror jeg.

      Svar
  7. Det lyder dejligt med den afklaring, der fulgte med den sukkerfri periode. Har det haft indflydelse på din vægt?

    Svar
    • Hej Annette
      Det er helt bevidst, at jeg overhovedet ikke nævner vægt. At fokusere på vægt(tab) og kalorierestriktion samtidig med at man vil blive sukkerfri, er opskriften på en katastrofe, hvilket jeg uddyber her: Bliv sukkerfri i en fart

      Når det er sagt, oplever jeg at det med vægt er væsentligt nemmere uden sukker. Men jeg vejer mig aldrig. Jeg ved ikke hvad den vægt skulle fortælle mig, som jeg ikke allerede ved.

      Svar
  8. Har ingen spørgsmål. Synes du er sej og klog. ☺️
    Jeg tænker kun på, at det idag også er præcis 6 mdr. siden jeg fødte min første søn. ? Tiden er bare så forunderlig. God fornøjelse med at blive ved med ikke at spise ligegyldigt sukker. ????

    Svar
    • Tak søde Julie og stort tillykke med de første 6 mdr af din søns liv. Hvor sker der bare vildt meget på sådan et halvt år, ikke?

      Svar
  9. Hvis jeg dog bare havde din rygrad – og var ligeglad med de kommentarer man får med på vejen, når man melder ud, at man gerne vil skære ned på sit sukkerindtag. Du er en kæmpe inspiration for mig! :)

    Svar
    • Hej Nadia
      Jeg forstår godt hvad du mener, men jeg synes samtidig det er vigtigt, at det her handler ikke om rygrad. At sige nej til sukker, når man er sukkerfri, er nemt. At sige nej til sukker, når man har det ene ben i sukkeret allerede, er (for mig) næsten umuligt.
      Men det er rigtigt, at det er svært med folk omkring en. Jeg har jo mange års øvelse her, da jeg har spist overvejende sukkerfrit i 5-6 år, så min omgangskreds er vant til det. Når det er sagt, så har 100%-eksperimentet her tvunget mig til at “stå mere op for mig selv” end jeg tidligere har gjort, hvor jeg bare har taget et lille stykke og fedtet rundt med det for ikke at tiltrække mig opmærksomhed. Men at lære at stå op for sig selv synes jeg heller ikke er en dum læring :)

      Svar