100% sukkerfri – erfaringer og tanker


I dag ville jeg kunne fejre et år uden sukker, hvis jeg vel at mærke havde holdt fast i min 100% sukkerfrihed. I stedet blev det til 8 mdr. Jeg ved, at mange af jer fulgte nysgerrigt med og flere af jer har spurgt til en update, så i dag vil jeg prøve at opsummere på tiden uden sukker og på perioden efterfølgende.

Allerede i min status ved 6 måneder, skrev jeg om, at jeg var i tvivl om, hvad jeg ville gøre fremover. Jeg skulle til Paris og New York og syntes, at jeg snød mig selv lidt ved at skulle træffe særlige valg der. Jeg kunne ikke gennemskue, om det var min junkie-hjerne, der talte, men i hvert fald smagte jeg på Silas’ crème brûlée, da vi var i Paris. Den smagte ikke godt. Ens smagsløg tilvænner sig jo, når den ikke får sukker og en almindelig dessert smager derfor kvalmende sødt.

I New York spiste jeg dessert den dag, hvor vi spiste på Contra, en superfed restaurant, vi havde booket hjemmefra, og som serverede en fast 5-retters menu. De desserter er til gengæld noget af det bedste, jeg har smagt.

Og hvad så siden? Ikke så meget. Jeg har spist lidt chokolade eller desserter, hvis det har passet, men det har ikke været sådan, at jeg er svunget fra at spise ingen sukker til at frådeæde Dumlekarameller, som blev jeg betalt for det.

Faktisk er jeg lidt træt af den der diskurs om, at hvis man vælger noget fra, så grovæder man af det senere. Jeg føler mig talt ned til, for det behøver selvsagt ikke være sådan. Og jeg er bange for, at det bliver en slags selvopfyldende profeti, hvis vi bliver ved med at gentage, at det hænger sådan sammen.

Min oplevelse er i hvert fald anderledes. Det modsatte faktisk. At afstå 100% er stadig hundrede gange nemmere for mig end at spise sukker i moderation. One is too many and a thousand is never enough, siger de i traditionel misbrugsbehandling. Og jeg kan godt følge det. Men…

Er det nemmere at spise sukker i moderation efter et langt sukkerstop?

Ja, det er det måske. Jeg ved det ikke rigtigt. Oplevelsen svinger lidt, synes jeg. Hvis noget, så synes jeg, det har givet mig en ny sans for kvalitet. Jeg gider fx ikke spise en dårlig ispind lavet af tvivlsom margarinesubstans. Hvis jeg skal spise is, skal det fannerme være noget ordentligt. Og det kan godt være, at det er en trend i øjeblikket at vise sit bland-selv-slik frem og hashtagge #balance, men jeg har ikke lyst til at spise det. Faktisk frastøder tanken mig lidt.

Så vil jeg hellere betale 60 kr for et glas med Bülow-lakrids.

Og den kvalitetssans har jeg ikke haft tidligere, hvor jeg gik målrettet efter så stor cocktaileffekt af sukker, farvestoffer og e-numre som muligt, mens Søren fx hellere ville starte bilen og køre for at få en flødebolle fra Summerbird.

Så der er sket et skred. Hvis jeg skal spise sukker, skal det være det værd.

Men det handler jo slet ikke om sukker

Det allervæsentligste, jeg har lært, er, at det ikke handler om sukker. Hvis det overhovedet handler om mad, handler det om triggere. At nogle ting, herunder sukker og/eller nogle former for mad, trigger uhensigtsmæssig adfærd.

Og så er det min oplevelse, at det også handler om misbrug. Jeg abonnerer ikke nødvendigvis på sukker=kokain-diskursen, men jeg anerkender at nogle (herunder mig selv) til tider kan føle sig magtesløse ift. sukker, som er allevegne.

Min oplevelse er, at hvis man har en misbrugshjerne, så misbruger man generelt. Sukker er bare én substans ud af mange i den forbindelse. Og der er masser af andre ting, man kan misbruge, helt uden at spise sukker. Jeg nævner i flæng: mad, alkohol, spil, shopping, sociale medier, dyrke sin Facebook-persona, andre mennesker, relationer, træning, sex, etc.

Alt sammen ting, som kan give en den respons, eller den aktivering af belønningscentret, man leder efter, uden at sukker nogensinde krydser ens læber.

Og hvis man ikke tør tage sin øvrige adfærd under lup, så kommer man kun halvt i mål ved at stoppe med at spise sukker.

Det vigtigste, jeg lærte

Jeg har aldrig været sådan en, der har brølt op om mine madpræferencer – altså andre steder end her på min egen blog. I den virkelig verden omgås jeg det langt mere stilfærdigt og spiser hellere lidt af det hele for ikke at skille mig ud. Sådan kan jeg bedst lide det.

Men fordi målet her var at komme så tæt på 100% sukkerfrihed som muligt, så blev jeg pludselig nødt til at stille krav. Spørge til ingredienser på restauranter, ringe til venner inden vores besøg og høre, om jeg kunne tage desserten med etc. Og det har ikke faldet mig nemt.

Men samtidig har det tvunget mig til at stå ved mit valg i stedet for at gemme det væk. Og det har været godt for mig. Samtidig gjorde det mig glad at opleve at det faktisk kunne lade sig gøre at leve, spise ude, rejse, feste, elske etc. uden sukker.

Vil du læse mere?

Hvis du vil læse eller høre mere om at stoppe med at spise sukker, kan du læse videre i alle mine indlæg om sukkertrang og sukkerafhængighed her: Sukkerstop

Sommerabat på Keto kostplan ‘den fleksible’

Få et superfleksibelt værktøj til at spise Keto med henblik på vægttab.

Læs alt om kostplanen her >>
(og spar 18%)

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

13 kommentarer til “100% sukkerfri – erfaringer og tanker”

Skriv en kommentar

  1. Hej Jane

    Tusind tak for den fantastiske blog. Jeg har været utroligt glad for at bruge den og dine bøger – faktisk er jeg lykkedes med at smide 12 kg. og har nu nået mit målvægt, så det er virkelig skønt!

    Men mindre skønt er, at jeg er begyndt at overspise i sukkerholdige sager. Jeg havde en forestilling om, at når jeg nåede min målvægt, kunne jeg tillade mig selv lidt mørk chokolade en gang i mellem og generelt stille og roligt indfase lidt flere kulhydrater i kosten. Men det var en illusion, jeg er aldeles elendig til at nøjes med en smule, og efter en plade chokolade er jeg lige pludselig ret ukritisk med, hvor low carb det næste jeg spiser er, så kan alt sukkerholdigt bruges. Det føles som en meget stærk drift i mig at fortsætte med at spise sukker, når først jeg er gået igang. Jeg identificerer mig utrolig godt med den sukkeafhængighed, du beskriver. One is too many and a thousand is never enough. Men jeg har alligevel svært ved at finde ud af, hvad jeg stiller op. Er 100% afholdenhed den bedste løsning? Eller kan man træne sig selv op til at nøjes med lidt?
    Jeg synes faktisk, at det var super nemt at tabe mig, men det er svært at være i mål.

    Hilsen Christina

    Svar
    • Åh det ved jeg simpelthen ikke. Jeg veksler lidt. I perioder praktiserer jeg 100% afholdenhed, i andre perioder er det ikke realistisk af forskellige årsager og så er det anderledes.

      Har du mon læst dette indlæg: https://www.madbanditten.dk/vaelg-den-rette-strategi-naar-du-vil-aendre-vaner/

      Det var det, der skød det hele i gang hos mig. Og selvom jeg mest er ‘abstainer’ med søde sager, betyder det ikke, at det hedder enten nul sødt eller lange mængder af sødt. Men det betyder at sødt/sød smag (jeg ved faktisk ikke præcis hvad det er, der gør det) afføder en reaktion hos mig, så jeg får lyst til at spise mere og mere og mere af det. Det betyder ikke at trangen er så stærk at jeg ikke kan stå den imod men blot at jeg skal kæmpe med viljestyrke mod en kedelig indre dialog om ‘jamen vi kunne da også liiiige…’. Og det gider jeg simpelthen ikke (til daglig).

      Der er andre måder at øge kulhydratindtaget på end med sukker/søde sager. Det kunne fx være ris eller kartofler, som jeg fx overhovedet ikke får den reaktion på. Dem kan jeg spise eller lade være og det er helt uden lyster eller tanker om. Chokolade derimod har jeg det sværere med.
      Jeg synes, det handler om at identificere de ting, der trigger og så omgå dem forsigtigt eller med bevidsthed.

      Selv spiser jeg ret så low carb trods normalvægt. Jeg synes, det fungerer fint. Og så en gang imellem gør jeg ikke, og det fungerer faktisk også fint. Men til daglig vil jeg helst have det så godt som muligt og det sidste, jeg gider er at bruge tid og ressourcer på er en indre dialog, der synes, vi skal spise sukker. Så jeg spiser den mad, der gør, at den stemme tier.

      Og så synes jeg, det er vigtigt også at understrege at der er en masse andre faktorer, der spiller ind. Især stress og søvn er min erfaring. Så maden kan ikke helt stå alene.

      Beklager det lige blev lidt usammenhængende. Håber, du kan bruge det til lidt alligevel :)

      Svar
    • Hej Line

      Tak for din omsorg, men mine børn har et helt normalt liv. Jeg ved ikke, hvorfor du tror, at du ved, hvilket liv mine børn måtte eller ikke måtte have.

      Antallet af dine fjendtlige kommentarer har efterhånden nået min grænse for tålmodighed, så jeg vil foreslå dig to ting:

      1. Mød mig til en kop kaffe en dag og lad os tage en snak om, hvorfor du mener, mit liv er så forkert (og måske også hvad der gør dig berettiget til at være dommer over det).

      2. Find et andet sted at komme af med din negativitet. Du har givet fint udtryk for dit synspunkt nu.

      Fang mig på jane[snabel-a]madbanditten(.)dk hvis du er frisk på 1’eren.

      Svar
  2. Kære Jane

    1000 tak for at dele dine erfaringer med at forsøge at gå 100% sukkerfri. Det er virkelig inspirerende at læse om, hvad du har oplevet på din krop og i dit sind, og særligt at det handler om meget mere om sukker.

    Og 1000 tak for din blog og dine bøger, der virkelig har inspireret mig både til masser af spændende mad, men det har også i den grad sat tanker i gang om min kost – ja hele min families kost.

    Jeg startede op på LCHF midt i august, da jeg gerne ville ud af et sukkermisbrug og en enorm sukkertrang – også ville jeg gerne spise mere grønt.
    Der er blevet åbnet en hel ny verden for mig, og jeg er begyndt at tænke meget mere over mine vaner omkring min kost, og hvorfor er det, jeg har lyst til sødt. Det er mit håb, at jeg bliver herre over sukkeret, fremfor at jeg er en slave af sukkeret.
    Indtil videre går det godt, og jeg er blevet rigtig god til at gå udenom de mange slikskåle, der bliver sat frem på mit job, som var et af mine store ønsker. Og det at sige nej tak til slik, det er jo helt nyt for mig – og især lidt socialt udfordrende.

    Svar
    • Tusind tak for den fine kommentar, Anette. Hvor lyder det til at du er godt på vej :) En af de helt store AHA-oplevelser for mig har også været, hvordan min “impulskontrol” blev bedre og det blev uproblematisk at sige nej tak. Det er fantastisk! :)

      Svar
  3. Jeg har stor respekt for dit forsøg/holdning, men hvordan pokker får du det til at fungere i virkeligheden? Jeg syntes det er SÅ svært at komme uden om sukker, på trods af jeg gør et ihærdigt forsøg. Men når du både kan rejse og spise ude, så kan det selvfølgelig lade sig gøre…

    Svar
    • Ja, i praksis er det også lidt vanskeligt. Og når man spiser ude fx, ved man ikke altid, om der er sukker i. Jeg har gået udenom de tydelige sukkerkilder (desserter) men har spist mad på restaurant. Hvis noget har smagt usædvanligt sødt, har jeg konkluderet, at der var sukker i og har ladet det ligge. Men jeg har drukket vin fx som jo teknisk set kan indeholde restsukker og spist frugt etc. Ikke meget men noget. Så 100% er jo også et definitionsspørgsmål. Mit ønske var bare at udfordre det og se, hvad der skete, når jeg tog så meget væk, som det er muligt.

      En ting, der har hjulpet mig på fx rejser er, at min grundkost er LCHF, og jeg derfor kan springe måltider over uden at der kommer ballade, sult eller ubehag ud af det. Jeg faster fx ofte når vi rejser langt, fordi jeg hellere ikke vil spise end spise flymad, som jeg synes er klamt.

      Socialt synes jeg har været det sværeste men jeg har mødt stor forståelse og for mig var det egentlig også en del af opgaven. Nemlig at lære at stå ved mig selv – normalt ikke noget, jeg har svært ved, men lige på det her punkt vil jeg egentlig helst gemme mig i mængden.

      Svar
    • Jo jeg drikker vin ind imellem og har også spist frugt, tørret frugt etc. Ikke i enorme mængder men du ved. Det er det tilsatte raffinerede sukker, jeg har taget fra.

      Svar
  4. Jeg har et spørgsmål til dig Jane: jeg ved at du har skrevet om Kambucha-drik her på blokken. Jeg ved ikke om dete r noget du stadig bruger, selv er det 18 år siden jeg startede på det.
    Med hvordan hænger den sammen med 100procents sukkerfri? Der kommer jo temmelig meget sukker i, og det siges jo at svampen “spiser” al sukkeret, men ved du om det rent faktisk er rigtigt”

    Svar
    • Jeg har drukket mere vandkefir end kombucha men samme princip. Jeg har ikke drukket det i de 8 mdr, hvor jeg holdt mig fra sukker. Dog køber jeg en kombucha, når jeg besøger min far i frankrig, som har 2 g restsukker pr. 100 g. Jeg kan faktisk ikke huske, om jeg har drukket den eller ej i den periode men det kunne jeg muligvis godt have.
      Det er meget svært at afgøre restsukkerindholdet. Jeg bruger denne logik: smager det sødt = en del sukker.

      Svar