Det, du kan læse her, er en personlig historie baseret på mine personlige erfaringer. Du er selvfølgelig velkommen til at lade dig inspirere, men det, jeg beskriver her, er ikke for alle. Det er ikke en metode, jeg vil foreslå nogen som det første. Det er en slags sidste udvej for de få, som oplever, at det at spise sukker har negativ indvirkning på deres liv.
Det handler om at stoppe med at spise sukker for evigt. Ja, for evigt.
Min historie kort fortalt
Tidligere følte jeg mig som en reel sukkerjunkie. Jeg spiste sukker ofte og oplevede altid, at jeg aldrig kunne overholde mine aftaler med mig selv om kun at spise en lillesmule af det. Mere ville altid have mere.
Sidenhen stødte jeg på LCHF og oplevede, hvordan en kost med få kulhydrater og meget fedt kunne holde min sukkertrang i skak. Det var dejligt og befriende.
Da jeg hverken var overvægtig eller havde alvorlige helbredsproblemer, spiste jeg stadig fx mørk chokolade og sukkerreducerede lækkerier med kokossukker, tørret frugt etc.
En gang imellem valgte jeg også at spise helt almindelige sukkerholdige ting. En lækker dessert på restaurant, eller hvis familien og jeg valgte at købe noget lækker is. En god balanceret livsstil, synes jeg egentlig. En slags alt-med-måde LCHF-style, kan man kalde det.
Alligevel var jeg ikke helt tilfreds…
Selvom jeg ikke længere spiste store mængder sukker, var der stadig nogle ting, der nagede mig. To ting primært:
- Jeg oplevede det, som om jeg ændrede karakter, når jeg spiste sukker – selv i små mængder
- Sukker tilfredsstillede mig aldrig! I stedet fik jeg altid lyst til mere.
Især punkt 1 med karakterændringen gik mig på.
Mit humør svingede op og ned, jeg blev mere opfarende og utålmodig overfor mine børn, jeg følte mig bedøvet, som om der var lagt et tæppe over mig og verden, jeg fik lyst til at isolere mig, jeg følte mig modløs, alle udfordringer virkede enorme, jeg kunne ikke sove etc. Bare for at nævne nogle af tingene.
Uden sukker føler jeg mig derimod normal, mit humør er stabilt, jeg føler mig godt tilpas, er optimistisk og forhåbningsfuld ift. fremtiden, jeg er social og har lyst til at se mennesker, jeg sover fint om natten, har mindre mavepine og oppustethed, bedre appetitregulering, færre cravings etc.
Jeg var meget opsat på at spise sukker med-måde. Forbud er noget skidt, tænkte jeg og hørte jeg allevegne, så jeg var nærmest insisterende omkring stadig at spise chokolade eller en is om sommeren.
Men sagen er, at det bragte mig ingen tilfredsstillelse. INGEN tilfredsstillelse overhovedet. Det eneste, det gjorde, var at skabe trang til mere. Uhm sukker! Giv mig noget mere! Det var ikke en trang, som var uovervindeligt stærk, så jeg senere fandt mig selv i færd med at røve en slikbutik, men det var en trang, som jeg syntes var dødsyg at bruge energi til at bekæmpe. Og jeg er et voksent og rationelt og ikke-sindssygt menneske med et ganske afslappet forhold til mad og mig selv og min krop. Det var mig en gåde og en frustration, at jeg skulle reagere sådan på sukker.
Så jeg besluttede, at jeg ville stoppe med at spise sukker helt. For evigt. Det var i starten af oktober 2015.
Men forbud fører jo til fokusering og overspisning...
Overalt hørte jeg, hvordan det at udelukke noget fra kosten 100% ville føre til øget fokusering og trang. Men sådan har jeg aldrig oplevet det. Tværtimod, faktisk. I stedet oplever jeg det som en kæmpe frihed, at jeg ikke længere behøver at tage stilling.
Det betyder også, at jeg for første gang i mit liv kan have chokolade i huset, uden at jeg spiser det. For jeg spiser det ikke. Jeg rører det overhovedet ikke, det kalder ikke på mig, jeg ikke så meget som overvejer en lille bid. Det er så langt udenfor diskussion, at jeg ikke har nogle opslidende indre dialoger om skal-skal-ikke. Det betyder, at jeg ikke skal bruge viljestyrke eller beslutningspower, for beslutningen er allerede taget. Det gør det virkelig nemt. Ja nemt!

Det svære valg
Det sværeste bestod i at tage beslutningen om, at det måtte være sådan. Det var svært, fordi det simpelthen stred imod, hvad jeg tror på og nok i virkeligheden også imod den måde, jeg egentlig gerne vil leve på. Men én ting er teori, og en anden er praksis. For jeg oplever det at spise sukker som et fængsel og det at være sukkerfri som den ultimative frihed. Og sat op på den måde er valget jo nemt nok.
Min erfaring er, at det ikke så meget er fravalget af sukker, der fører til overspisning men snarere sukkeret i sig selv. Dét og så underspisning (altså at spise for få kcal). Fordi kroppen sulter. Og her står søde sager og hurtige kulhydrater ofte øverst på spiselisten. Meget få overspiser i kød eller (rent) fedt.
Enten-eller vs. alt-med-måde
Tanken om at opgive sukker fuldstændigt kom sig egentlig af, at jeg læste – og skrev om – en spændende bog, jeg havde læst, der beskrev to typer inden for vaneændring, og hvorfor de to typer havde behov for forskellige strategi for at lykkes. Abstainer (en som afstår 100%) og moderator (en som fungerer bedst med alt-med-måde), kaldtes de to typer.
Når jeg kiggede min egen fortid igennem, kunne jeg se, at de ting, jeg var lykkes med bedst (at undvære gluten fx) var noget, jeg havde gjort 100% uden nogensinde at se mig tilbage. Det er over 5 år siden og ikke én eneste gang har jeg overspist i brød af den grund. Og det startede tankerne om at gøre det samme med sukker.
100% er urealistisk
Medmindre jeg har lyst til at lave min egen mad og kun spise den fra nu af og resten af mit liv, er 100% et urealistisk mål. Det ved jeg godt. Når jeg formulerer det så skarpt, er det en taktik, jeg bruger for ikke at give min hjerne nogle smuthuller.
En sidste note
Jeg ved, at valget om at stoppe med at spise sukker kan virke provokerende, men inden du bliver vred på mig, vil jeg gerne bede dig undersøge, hvorfor mit valg provokerer dig.
Samtidig vil jeg gerne understrege, at jeg ikke dømmer nogen eller afviser, at alt-med-måde kan være en fin livsstil. Det kan det sagtens. Bare ikke for mig i det her tilfælde. Hvis jeg kunne få det til at fungere, ville det være mit førstevalg, men eftersom det ikke er tilfældet, har jeg det rigtig fint med dette valg.
Læs mere:
Om at stoppe med at spise sukker – 3 mdr’s opfølgning
Sukkerfri i 6 mdr – opfølgning
Sukkerfri i 8 mdr – tanker og erfaringer
Bliv sukkerfri i en fart med disse 4 gode råd
Hvad sker der i kroppen, når vi spiser sukker?
Hjælp til at blive sukkerfri?
Mit 6 uger lange online kursus kan hjælpe dig både med at slippe sukkeret rent fysisk men også med at lære at håndtere den mentale del af et liv uden sukker og kulhydrat. Læs mere om kurset her: Kickstart – 6 ugers online kursus
Hej Jane
Jeg elsker din blog – mange af de ting du skriver, er bare SÅ meget mig.
Hvordan er det med sukkerfri sodavand, må jeg drikke det? Det skal lige siges, at jeg godt kan drikke det, uden at få trang til mere sukker, som jeg synes at have læst kunne være problemet.
Hej Mikkel
Tusind tak – det er jeg glad for at høre :)
Hvad angår sødemidler tænker jeg umiddelbart, at hvis du ikke oplever nogle negative effekter ved det, så tror jeg ikke, det er noget, du behøver spekulere videre over. Jeg har skrevet lidt generelle overvejelser om sødemidler her: https://www.madbanditten.dk/keto/keto-og-soedemidler/
Spændende læsning Jane. Vil det sige jeg må spise fede fisk.
Kød med fedt mamorering, mere enl. Mindre.
Jeg elsker stegt flæsk, hvad med det ? Hvis jeg bare undlader kart. RIs, pasta M.m
Men steg flæsk med masser af broccoli og andre sunde grøntsager ?Morgenmaden har jeg lidt svært ved at være kreativ til, da jeg ikke har mod på varme retter og grøntsager
På så tidligt et måltid.
Har du et godt foreslog.
Håber at høre fra dig rImelig hurtigt, da jeg må se at tabe mig.
Jeg er ikke på Facebook.
Har også din sidste bog KETO bog, bestilte den selvfølgelig før jul, for at være iblandt de første.
Hilsen Britta
Hej Britta
Du kan læse de indledende kapitler i KETO-bogen. De beskriver helt tydeligt, hvordan du skal spise grøntsager, kød og fedt. Du kan også læse lynguiden her: https://www.madbanditten.dk/keto/begynderguide-til-keto/
Du finder masser af morgenmadsopskrifter i bogen eller her: https://www.madbanditten.dk/opskrifter/morgenmad/
Hej Jane
Allerførst tak for din inspiration, livsglæde og ærlighed.
Jeg er lige startet på LCHF 31/12-18, dog med alkohol samme aften.
Jeg “ælsker” fed mad, så det her er bare lige mig. Jeg forsøgte med LCHF for 5 år siden på et Detox hold hos Moritzon – det stressede mig helt vildt meget, og jeg blev enig med mig selv om at det krævede alt for meget køkkenkundskab, und ich bin kein hausfrau. Med den konstatering var jeg tilbage i det gamle.
Jeg lærte dog at spise hvad jeg kan lide, også sukker – jeg fik så en anbefaling om, hver morgen på fastende hjerte drikke i lunkent vand en 1/2-1 presset citron og en teske god honning. Zap det fjerne min sukker craving, så fantastisk, jeg kunne selvfølgelig stadig spise det, men stoppe igen, helt fantastisk at opleve.
Her den 30/12 var en af mine naboer på besøg og forelagde mig at hun ville starte på LCHF. Som om jeg aldrig havde hørt om det før, blev jeg fyr og flamme, vi gik på nettet og kikkede, mest på din side, da jeg har fulgt dig i en del år og brugt dine opskrifter. Så var vi igang, tog må af talje og hofte, det gør jeg så om en god rum tid, kroppen skal lige have en chance.
Jeg er SÅ tilfreds, allerede føler jeg mig meget bedre tilpas, min krop hviler på en rar måde. Idag forsøger jeg mig med 2 måltider, jeg har haft en ting med at spise, før jeg mærkede sult, det har jeg forsøgt at komme til livs i flere år, men jeg spiste op til 6 måltider i løbet af en dag, uden egentlig at mærke sult.
Der er så mange muligheder i denne lækre fede måde at spise på, så mit hoved myldrer med idéer – tror mig – sådan har jeg ved Gud aldrig haft det nogensinde før omkring mad.
Jeg glæder mig til denne livsstil, høre nyt fra dig og se mig om på nettet.
Hjerteligst
Christie
Hvor er det fantastisk læsning, Cristie. Tænk hvilket nyt år, du går i møde!
For første gang imit liv – jeg er 69 – oplevede jeg mig selv sige nej tak til et stykke kage – og MENE det! Detvar efter Quick Start på ketose. Jeg glæææder mig til at komme dertil igen efter en december i ‘sukkerbad’ ❤️??
Ja, det er fantastisk, ikke? Jeg har også haft en lidt for sukkerfyldt december så jeg glæder mig også til alle de gode bivirkninger :)
Jeg synes det er fedt at fravælge sukker. Det har jeg også selv gjort. Det er virkelig det rene gift og så voldsomt som det bliver tydeligt at flere og flere sygdomme kommer af sukker. Men jeg forstår ikke hvorfor der er så mange kage og dessert opskrifter på bloggen med alle mulige former for sukker? Agavesukker, kokossukker osv. Det er jo det samme.
Virkelig fedt indlæg (og bloggen generelt!), jeg er virkelig sukkerafhængig og det har kunnet ses på vægten over det sidste års tid.
Dertil kommer at mine tænder også har taget skade :(
Turen til tandlægen har endelig fået mine øjne op for hvor skadeligt sukker er for mig og at vejen frem nok også er at cutte det helt væk. For jeg kan heller ikke styre det der med kun at tage lidt.
Har allerede savlet over flere af dine opskrifter og de skal klart prøves :)
Tak Julie. Jeg er glad for at høre, at du kunne bruge indlægget til noget. Håber, du finder en vej ud:)
Hej Jane
Når jeg overvejer at sige 100% nej til noget, specielt ting som sukker- og fedtholdige ting, så ender jeg altid med at give op efter en måneds tid, fordi det simpelthen er for svært i sociale sammenhænge. At tage ud og spise hos venner og så sige helt nej til dessert kan, for mig, virke meget uhøfligt. Forstår du hvad jeg mener? Hvordan har du håndteret den slags “udfordringer” til 100%-forbuddet.
Mvh Maria
Jeg forstår 100% hvad du mener. Jeg har jo spist mere eller mindre sukkerfrit i 5-6 år, så folk omkring mig er jo vant til det. De sidste 5-6 mdr her hvor jeg har gået 100% har egentlig gledet fint igennem.
Men.. helt uproblematisk er det selvfølgelig ikke. Jeg brygger på et nyt indlæg om mine erfaringer her i forbindelse med at jeg kan fejre 6 mdr som helt sukkerfri, og der vil jeg komme ind på nogle af de sociale problematikker :)
Jeg er så meget en moderator! Min mand så meget en abstainer. Han har een for een kvittet: 1. cola 2. juice 3. sødestoffer 4. mælk og sukker i kaffen. Og han er fuldstændig konsekvent med det, jeg FATTER ikke hvordan han kan! Det er en sjov aha-oplevelse at det er beskrevet som et begreb af nogen anden før,
Ja enig, det er så sjovt. Jeg er (for det meste) så meget abstainer, at jeg nogle gange kan glemme, at ikke alle er sådan! Det er helt skørt :)
Hej Jane,
hvor er det fantastisk, at der bliver sat ord på det sukker kan gøre ved os.
For mig er det nærmest invaliderende og en kamp jeg bare ikke kan vinde.
Er vild med udtrykket abstainer :O) fedt at man godt må være en enten eller :O)
det har jeg været nød til ifht. alkohol og nu også med sukker. Har ikke spist sukker i 1 mdr og bliver bare bekræftet i at det skal jeg bliver ved med at holde mig fra, ifht den fysiske og psykiske frihed det er ikke at spise sukker.
Har ikke mødt nogen som kunne forstå mig, før nu hvor jeg læser dit indlæg, så 1000 tak.
Hej Jane jeg har læst din blog og jeg tror og håber at du kan hjælpe mig med opskrifter :) jeg har type 2 diabetes og jeg har nu også fået gluten allergi har du nogen opskrifter jeg kan bruge hvor begge dele harmonere :) på forhånd tak for din hjælp.
Hilsen Anni
Hej Anni
Stort set alle opskrifter her på bloggen er glutenfrie og de fleste er low carb og velegnede til diabetikere. Enkelte steder kan du støde på kager med dadler men dem må du så hoppe over, men ellers er det bare at tage for dig af retterne.
Hej Jane, det er et virkelug godt indlæg om dit valg med at blive sukkerfri. Jeg lever selv et sukkerfrit liv, fordi jeg lider af sygdommen PCOS. Hvor sukker nemlig har de negative påvirkninger på kroppen. Så jeg kan rigtig godt følge dine tanker og overvejelser. Nogle gange er de sværeste valg, nogel af de bedste.☺️
Hej Jane. Meget spænende blog? Hvad med frugt og alkohol? Er det også en del af dit liv uden sukker? Er selv sukkerjunkie, men svært ved at se mig selv helt uden disse nydninger…
Jeg synes ikke, det væsentlige er, hvor jeg har valgt at lade grænsen gå, for jeg tror, den er meget individuel. Hverken frugt eller alkohol (vin) giver mig de negative konsekvensker, som jeg beskriver her i indlægget, at jeg oplever fra sukker, så jeg har ingen grund til at vælge dem fra. Ingen af delene er dog noget, jeg spiser/drikker ofte. Læs evt. opfølgningen på sukkerhistorien med svar på spørgsmål som dette her: Sukkerfri livsstil – opfølgning
Kære Jane. Tillykke med dit valg. Jeg har svært ved at se, hvorfor dit personlige valg skulle falde nogle for brystet. Jeg lever hverken LCHF eller sukkerfrit, men jeg får stadig masser ud af dine blog-indlæg (på den gode måde) og en god og saglig indsigt i tingene. Kh. Birgitte
Tak for det, Birgitte B. Det er jo også fjollet, at mine valg skulle kunne gøre andre vrede, men internettet er et sært sted nogle gange, og derfor tager jeg lidt forbehold. Og det glæder mig at du kan bruge siden her. Tak for din kommentar :)
Kære Jane. Ja det var rigtig interessant at læse! Og sejt gået. Tak for alt det du deler. Det er rigtig rart med denne gode blog som støtte når man spiser lchf.
Tak for det, Sara. Dejligt at det kunne bruges. Min mand siger også “sejt gået”, men jeg holder fast i, at det er virkelig nemt. Det svære (for mig) består i at spise lidt sukker og holde det ved det ;-)
Kære Jane
Spændende læsning igen igen. Jeg forstår dit valg og har haft samme oplevelse som dig (bare ikke med sukker) – at det bare er nemmere helt at lade være. Din historie giver stof til eftertank og det er ikke utænkeligt at jeg en dag vælger samme taktik – abstainer som jeg er ;-) Rigtig godt nytår :-)
Tak for de søde ord, Nanne. I lang tid var jeg faktisk usikker på, om jeg havde lyst til at dele denne sukkerhistorie her på bloggen, men imens jeg holdt ferie, fik jeg lyst alligevel. Med alle de søde tilkendegivelser, jeg har fået, er jeg glad for, at jeg tog mod til mig :)
Godt du gjorde det! ? ♥