Morgenmad uden mælkeprodukter er noget, mange har spurgt til igennem tiden, og selvom jeg egentlig ofte spiser mælkeprodukter, så spiser jeg også mange måltider uden.
I mine øjne er der flere ligheder end forskelle mellem paleo/stenalderkost og LCHF, og selv lander jeg tit mellem stolene. Jeg spiser jo ofte både rodfrugter og lidt frugt og har endda en hed affære fra tid til anden med søde kartofler, men jeg spiser også mejeriprodukter.
Særligt sidstnævnte var grunden til, at jeg i sin tid følte mig mere hjemme i LCHF end i paleo (det var før paleo 2.0 og alt det der). Jeg synes, jeg tolererer mejeriprodukter ok, og eftersom de smager så lækkert, havde jeg svært ved at finde på en god grund til, at jeg ikke skulle inkludere dem i min kost.
Færre mejeriprodukter
I virkeligheden er jeg ligeglad med ideologier og hvilke etiketter, der bliver sat på min mad. Det er min mave, der afgør, hvad jeg spiser. Med det mener jeg, at jeg stræber efter at spise mad, der giver mig mindst ondt i maven. Og når man er så udfordret på det område, som jeg er, kræver det nogle gange en hel masse selveksperimenteren. Det er kedeligt og trættende, men har jeg en periode, hvor jeg har meget ondt i maven, er det ting som mejeriprodukter, nødder og chokolade (suk), jeg skruer lidt ned for og et par gange også de der fodmaps for lige at komplicere tingene yderligere.
Nogle gange hjælper det lidt, andre gange slet ikke, og jeg ender lige så tit med at konkludere, at det ikke har en skid med kosten at gøre og eksperimenterer i stedet med afspændingsøvelser (det hjælper faktisk) og stressreducering.
Morgenmad uden mælk
Der er mange grunde til at ville spare på mælkeprodukterne og jeg har derfor været en tur i arkiverne for at se, hvad der lå af mejerifrie opskrifter her på bloggen, og der lå jo heldigvis en del. Jeg har startet med at grave morgenmadsopskrifter frem, og derfor får du her 10 x lækker morgenmad uden mælkeprodukter.
- Spejlæg med avokado og kokos-latte
- Kål-skål med kylling, avokado og æble
- Karameliseret hvidkål med spejlæg og avokado
- Spejlæg, laks, salat med blåbær og bananskiver med mandelsmør og kanel
- Grøn chia-grød med kogte æg med mayo
- Grøn pølsebix
- Banan-omelet med kokos-latte
- Kokosgrød
- Karameliseret hvidkål med spicy oksekød
- Chiagrød på mandelmælk og en grøn juice
Har du en airfryer? Så er min e-bog “KETO airfryer opskrifter – Morgenmad & frokost” lige noget for dig. Her får du 30 hurtige Keto-opskrifter på morgenmad og frokost, du kan lave i din airfryer. Nemt, hurtigt, lækkert og sundt. Køb e-bogen lige her>>
Spejlæg med avokado og kokoskaffe
Kål-skål med kylling, avokado og æble
madbanditten.dk” width=”651″ height=”651″>
Karameliseret hvidkål med spejlæg og avokado
Spejlæg, laks, salat med blåbær og bananskiver med mandelsmør og kanel
Grøn chiagrød med kogte æg med mayo
madbanditten.dk” width=”651″ height=”651″>
Banan-omelet med kokos-latte
Madbanditten.dk” width=”651″ height=”868″>
Karameliseret hvidkål med spicy oksekød
Ser lækkert ud, ligner min morgenmad lidt :p høhø
Har læst mig til i andre blogindlæg at du er maveopereret og at din historie derfor er særlig kompliceret..Måske findes forklaringen der :-)
Dybt uretfærdigt er det at du som gør så meget for gode maver til os andre, skal kæmpe sådan med det.!
Ja det gør den nok desværre. Men 30 år gammelt arvæv og sammenvoksninger står jo ikke til at ændre og det har jeg det rimelig anstrengt med at skulle acceptere, må jeg indrømme… :-(
Allerførst tak for dine bøger og tanker. Jeg har flere af dine bøger og anbefaler dem glad og gerne til mine klienter, og det er rigtig mange, som døjer med fordøjelsesproblemer og får et andet liv, når de holder op med at spise kornprodukter, og for nogens vedkommende mælkeprodukter.
Man kan godt ændre på arvæv. Hos Allergica har de et homøopatisk midler til det. Både som forebyggende inden OP, men kan også tages som en kur, når man har gammelt arvæv. Jeg er ikke homøopat men DK- Kinesiolog RAB og har rigtig gode erfaringer med bl.a. at afbalancere mennesker med maveproblemer. Man kan også selv lære at mærke, hvordan man rent energimæssigt reagerer på forskellige kost emner, inden man tager dem indenbords. Kroppens stress niveau har stor betydning og er vigtig at få afbalanceret. Jeg har oversat bogen Find din indre kraft af norske læge Audun Myskja som også har skrevet bogen Mer enn mat. (Fås kun på norsk) i bogen Find din indre kraft er der mange rigtig gode øvelser til at få krop og sind i balance. Derfor måtte vi ha den på dansk. Den er udkommet på Klims forlag.
Mange hilsner
Kisser/ Kirsten Bjerregård
Igår fik jeg en snackpeberfrugt, halveret og fyldt med tun rørt med mayo og citron..Nemt og virkeligheden lækkert :-)
Hvor er det ØV, at du skal føjes sådan med maven :-(..Håber du finder en løsning på det..
Jeg har også døjet med mavesmerter på det sidste, men fandt ud af ( via din blot ) at jeg havde for lidt mavesyre..Fik bestilt HCL betaine hjem fra England og det har vist sig at hjælpe øjeblikkeligt..Samtidig har jeg også taget dit råd om Vita biosa til mig og kan mærke at også dét gør mig godt, så tak :-)))
Åh ja, HCL tabletterne har jeg også været omkring. Det er ikke min fornemmelse at mavesyre er et problem her. Jeg spiser og fordøjer lystigt kød. I det hele taget har jeg det rigtig fint i maven i perioder mens jeg i andre har det elendigt. Kosten er stort set den samme…?!
Ej, hvor ærgeligt du døjer sådan med maven. Jeg kender i den grad følelsen af, at være selveksperimenterende med hvad det er. Og for hunnen hvor er det svært. Jeg følger primært Low FODMAP, men man skal jo genindføre fødevarer… Når først der er uorden i min mave kan det tage 4-7 dage før den er stabiliseret igen. Jeg bruger en yoga dvd indimellem, der er nogle fordøjelsesfremmende øvelser, måske det kan hjælpe dig? Gå og cykelture, eller den liggende cykeløvelse er også gode. Varme uldtæpper og varm mad. Håber du snart får det bedre.
Kh.
Anne-Marie
Afspænding hjælper i hvert fald. Det oplever jeg også når det er værst. Fordøjelsesfremmende øvelser ved jeg ikke lige. Jeg ville nærmest hellere have nogle fordøjelsesstoppende ;-)
Jeg tror ikke fordøjelsesfremmende øvelser sætter yderligere skub i en for hurtig exit, hvis det er det, der er problemet. Motion er med til at normalisere/ bedre tarmfloraen, viser de nyeste undersøgelser.
Der er en interresant fokusartikel i Helse’s juniudgave. Bl.a. om at det er svært, at skelne forstoppelsesdiarre fra diarré, selvom behandlingen er stik modsat. Men der findes stoppende midler på Apoteket, hvis de forværrer er det for langsom exit og i bedste fald hjælper de. (Og så er det jo desværre ikke altid så enkelt…) Men heldigvis forsker de på livet løs. Smørsyre spiller muligvis en rolle, og det dannes fra nogle kulhydrater, måske værd at gå dybere ned i?
Og jeg kan sandelig godt forstå du ikke accepterer tilstanden. Alene det at du har gode perioder, indikerer jo at der er mulighed for bedring. Håber den kommer snart til dig.
Kh.
Anne-Marie
Dejligt dejlige tilgang du har til mad – det er noget som skal nydes og ikke sættes “titler” på! Tak :-)
Jeg kender kun alt for godt det med mavesmerter – men godt nok kun fra sidelinjen, da det er min mand som er mega intolerant overfor alt muligt. Det har hjulpet meget med streng fodmap diæt – dvs ingen laktose, mel, kål (overhovedt!), løg, hvidløg, avokado (stakkel), nødder, mandler mv. Der er rigtig mange ting og det tog ham mere end 5 uger med den strenge diæt før han var fri for mavesmerter. Men hvilken befrielser!
Så måske du skal gå “strengere” til værks og være (meget) mere tålmodig,…..
Held og lykke med at finde niveauet igen – mavesmerter er noget møg :-(
Det er sejt at holde ud i 5 uger uden bedring. Det tror jeg ikke, jeg har i mig, må jeg indrømme… :-/
Hertil skal det tilføjes, at lowfoodmap ikke nødvendigvis virker. Jeg var på diæten 8 uger uden synderlig forbedring. I mit tilfælde fungerer det at undgå tørrede bælgfrugter og nedsætte stresskvoten. Jeg håber det kan hjælpe.
Jeg holdt ud i 3-4 uger og oplevede heller ikke synderlig bedring og gav derefter op. Men nogle af tingene har jeg taget med. Som fx hvorfor jeg får totalt mavekneb af æbler men fint tåler tropefrugter. Well, der er nok desværre ikke nogen universalløsning og det er er derfor det er så svært… :-/
Hei Jane, her hos oss er det Lchf/paleo. Min datter tåler ikke så bra melk så det har vi kutter ut men ost tåler vi alle så det må vi ha. Jeg tåler ikke så bra frukt men barna spiser det. Men uansett så spiller det ingen rolle hva man kaller kostholdet så lenge man spiser det som holder en frisk. Ha en fin dag!
Hvor er det hyggeligt at du kigger forbi, Janicke! Og så fint at I har fundet en model i jeres familie, der tager højde for jeres forskellige tolerancer! :)