Er dine favoritopskrifter de samme som PLUS-medlemmernes? Jeg har stalket mine medlemmers mest gemte opskrifter, altså de opskrifter, som de hyppigst har gemt eller lavet madplan med. Det er altid sjovt at se, om det har ændret sig siden sidst. Og det har det! Faktisk er mange af de gode, gamle favoritter udgået og hverken Vikingegryde eller Karameliseret hvidkål med spicy oksekød er med på listen
Madbanditten har i 2024 rundet 2.000 opskrifter og der er kommet næsten 200 nye opskrifter til.
Top 10 opskrifter
Listen af PLUS-medlemmernes favoritter består både af tilbehør/bagværk og hele retter. Der er rigtig meget kylling og meget der er gratineret med ost. Men det er jo også bare megalækkert! Den helt nye liste ser sådan her ud:
- Chaffles / Chaffler
- Gratineret oksekød i fad
- Proteinrig pizzasandwich
- Squashboller
- Ranch fad med kylling og bacon
- Kylling i fad med bacon, blomkål og ost
- Cheeseburgerfad
- Kyllingepizza
- Kylling i hvidløgssovs med ost og spinat
- Mørbrad à la crème
Favoritopskrifter og egne madplaner
Som medlem af MadbandittenPLUS kan du gemme dine mest brugte favoritopskrifter. På den måde kan du lave dine egne samlinger eller selv sammensætte dine egne madplaner og automatisk få genereret en indkøbsliste. Det er altså ret smart, hvis jeg selv skal sige det.
Du kan lave et ubegrænset antal og når du først har lavet dem, kan du bruge dem igen og igen og igen. Du kan reelt bruge en søndag på at lave 51 madplaner – så har du til et helt år og kan gentage brugen af dem år efter år. Personligt ville jeg dog bare lave en 10 stykker og så gentage dem, men vi har jo alle forskelligt behov for variation.
Se udviklingen her:
- Low Carbernes mest populære retter (fra 19. december 2023)
- De mest populære opskrifter (2022)
- De 10 mest populære Low Carb opskrifter (2021).
Det er virkelig sjovt at se over et år, hvordan mine opskrifter bruges. Jeg glæder mig over, at langt de fleste er opskrifter med protein i fokus. Så føler jeg, at jeg har gjort mit job godt.
Interessant og inspirerende.
For mit vedkommende er vikingegryde og karameliserede hvidkål med oksekød, stadig favoritter.
Men fordi jeg har lavet dem igen og igen, sidder de på rygraden og jeg har dem derfor ikke som favoritter, på min egen side.
Det er de virkelig også her – og god pointe med at man bare kan dem nu :)