EmediateAd
LCHF – Madbanditten

Hjemmelavet marcipan med orangechokolade og hindbær

03 december , 2012 - af Jane - Kategori: Juleopskrifter, Kager, LCHF, Lækkerier, Opskrifter - Skriv kommentar

Så er det også blevet julemåned hjemme hos os. December blev skudt i gang i går med en portion hjemmelavet marcipan. For hvad siger jul bedre end hjemmelavet marcipan? Hjemmelavet marcipan smager langt bedre end den sukkerholdige variant, hvis du spørger mig. Og det gode er, at marcipan er så nemt, så nemt at lave blodsukkervenligt.

 

Det tager lang tid at lave marcipan, så start forberedelserne i god tid. Det meste af tiden passer den dog sig selv, så arbejdsbyrden er minimal. Sidste år lavede jeg en variant med agavesirup, i år har jeg brugt Sukrinmelis. Det er ikke så afgørende, når mængderne, der bruges, er så små, som de er. Tricket til god marcipan er at samle den med æggehvider. At man så samtidig banker proteinprocenten lidt op, gør den jo ikke ringere. Marcipanen her er nem at håndtere, og den smuldrer ikke, når man triller den, som tidligere års forsøg med marcipan med æblemos har gjort det.

 

 

 

 

Lav evt. dobbelt portion. Der kommer masser af gode anvendelsesmuligheder her på bloggen.

 

Ingredienser – grundopskrift på marcipan
300 g mandler
3 spsk SukrinMelis
1 tsk mandelessens (kan udelades, men jeg synes næsten, den hører til)
1 bøger pasteuriserede æggehvider + yderligere 2 spsk

 

Overtræk:
100-150 g mørk chokolade (70-85 %)
Skallen fra ½ økoappelsin (kan udelades)
Frysetørrede hindbær som fræk topping (kan også udelades)

 

Sådan
Overhæld mandlerne med kogt vand og lad dem ligge deri i 15 minutter. Herefter er de nemme at smutte. Tør dem med et viskestykke og fordel dem på en bageplade og tør dem 2 timer i ovnen ved 50-60 grader. Jeg synes, det er svært at få mandelmelet helt fint, hvis mandlerne er våde.

Mal mandlerne til fin mel i foodprocessoren. Bland mandelmelet med Sukrinmelis, mandelessens og æggehviderne. Rør godt rundt med en ske og saml så dejen med hænderne. Sæt den på køl en times tid, inden du begynder at trille den.

 

Tril marcipanen til kugler. Smelt chokoladen i vandbad og rør appelsinskallen heri. Jeg er totalt sucker for chokolade med appelsinsmag. Elsker det bare! Dyp herefter marcipankuglerne i chokoladen ved hjælp af to gafler og stil dem på en tallerken dækket med bagepapir. Når alle kugler er overtrukket, drysser du de frysetørrede hindbær på toppen og sætter hele herligheden på køl og lader chokoladen stivne.

 

Voilà! Smukke og lækre julegodter uden blodsukkerballade!

 

 

 

 

PS: Er der smeltet chokolade til overs? Hæld resten i chokoladeforme og sæt dem på køl, og du har frække orangechokolader til aftenhyggen. Win!

 

Tilbage

48 kommentarer


  1. dec 3, 2012
    8:13 am

    Jytte Jensen

    Næh hvor ser det godt ud. Og tak for tippet om at æblemos kan få det til at smuldre, så vil jeg prøve med sukrinen istedet for :-) mvh Jytte


    • dec 3, 2012
      8:16 am

      Jane

      Jytte, jeg tror, det er æggehviderne snarere end sukrinen, der får den til at hænge sammen. Men der er ikke plads til både æblemos og æggehvider, for så bliver den for våd. Og her kommer sukrin ind i billedet :-)


  2. dec 3, 2012
    8:19 am

    frk. sveske

    Kære Jane,
    Julelækkerier mandag morgen… Suk! Ej, spøg til side, de kommer på listen over weekend lækkerier til december-måned – mon jeg når dem alle?
    De i hvert fald lækre ud, så nyd lige en kugle for mig også ;-)
    Ha’ en skøn mandag!
    KH
    - frk. sveske


  3. dec 3, 2012
    8:29 am

    Bibi

    Fantastisk!! Jeg sad akkurat igår aftes og søgte efter hjemmelavet marcipan :) Vi fik nemlig en gave til juleopvisning i lørdags som var marcipan undertrukket med lys chokolade og hvis det er udtryk for Norsk julegodter, så bliver dte en trist jul… Så tusind tak for opskriften.


  4. dec 3, 2012
    8:30 am

    Sofie

    Jane for dælen. You did it again.

    Men øhm, hvordan tror du det bliver, hvis man laver marcipanen helt uden sødning?


    • dec 3, 2012
      8:44 am

      Jane

      Hvis du stadig overtrækker den med chokolade, kan det måske godt gå. Mandelessensen vinder jo heller ikke nogen sundhedskonkurrencer, men jeg synes bare, den hører sig til.

      Måske lidt rå honning også kunne fungere som helt naturlig sødning.


  5. dec 3, 2012
    8:32 am

    Mie

    Kan man bruge mandelmel fra Funktionel Mad?


    • dec 3, 2012
      8:51 am

      Jane

      Nej, det tror jeg ikke, du kan.


  6. dec 3, 2012
    8:38 am

    Tina

    MUMS!


  7. dec 3, 2012
    8:42 am

    Mette

    Mmmm… Det ser godt ud!

    Men orangechokolade er altså spild af god chokolade. Det tangerer rent faktisk blasfemi ;-)


    • dec 3, 2012
      8:45 am

      Jane

      Ha ha! I luuuurve it! :-)


    • dec 3, 2012
      9:03 am

      Anita

      Hørt Mette, hørt! :-)


  8. dec 3, 2012
    8:45 am

    Pernille

    De ser godt nok lækre ud. Jeg er også på mandelmelsspørgsmålet:-) Jeg har mandelmel der ikke er fedtreduceret (er funktionel mads ikke det??), tror du så jeg bare kan bruge det?
    Det skal vi helt klart lave en af dagene!


    • dec 3, 2012
      8:52 am

      Jane

      Almindeligt købt mandelmel kan måske godt bruges. Det er jo svært at sige. Det fra Funktionel Mad tror jeg ikke duer her…


    • dec 3, 2012
      9:02 am

      Anita

      Jeg har med stor succes brugt uaffedtet (??) mandelmel fra Sverige så købemel fungerer fint så længe det ikke er det uaffedtede, som bare bliver tørt og mærkeligt.


      • dec 3, 2012
        9:58 am

        Anita

        Jeg vrøvler! “Så længe det ikke er det affedtede” skulle der naturligvis stå! :-)


  9. dec 3, 2012
    9:17 am

    Denice

    Tak for opskriften. Jeg lå i går aftes og tænkte på, jeg godt gad lave min egen blodsukkervenlige marcipan :) den lyder heller ikke for sød din opskrift. Kh Denice


  10. dec 3, 2012
    10:32 am

    Jimmi

    Hmm, måske man skulle overveje at udskifte Odense i år…. :-)


    • dec 3, 2012
      10:38 am

      Jane

      Selvom de juletræer, de laver i reklamen er så fine! ;-)


  11. dec 3, 2012
    10:44 am

    randi

    Du er fantastisk – har reddet min jul, for jeg vil ikke spise sukker og troede så at julekonfekten måtte springes over i år.

    Lige et spørgsmål til når du laver mandelmel. Hvilken dims putter du på foodprocessoren?

    Mange tak for din inspirerende blog og god jul til dig og familien

    Randi


    • dec 3, 2012
      10:47 am

      Jane

      Randi, jeg bruger den store kniv i foodprocessoren til at male mandlerne til mel!

      Og der skal nok komme flere julegodter her på bloggen :-)


  12. dec 3, 2012
    11:05 am

    Louise

    Hej Jane
    Tror du man kan bruge mandelmel fra ikke-smuttede mandler? Jeg er jo nok lidt for doven til at gide smutte ;-)
    Tak. /Louise


    • dec 3, 2012
      11:55 am

      Jane

      Det kan du sagtens. Men marcipanen bliver lidt brun af det. Smagen er den samme :-)


  13. dec 3, 2012
    12:53 pm

    Jane

    Hej Jane.

    Ser superlækkert ud! Lyder godt med æggehviderne – ved du om man kan få dem øko nogensteder?
    Jeg har lavet en hindbær-marcipan – den er virkelig også god. Du kan se den her (http://janeryberg.blogspot.dk/2012/11/hindbr-marcipan.html), hvis du har lyst. Jeg bruger mest den nederste opskrift med dadler, da den er hurtigst ;-) .
    Tak for meget god inspiration fra din pen :-) .
    Kh Jane


    • dec 3, 2012
      1:07 pm

      Jane

      Sikke et fantastisk tip! Hindbærmarcipan ryger absolut på min liste til næste portion. Tak for tippet! :-)


  14. dec 3, 2012
    1:02 pm

    Jonna

    Uha uha… Vi skal have nabo-julehygge på lørdag, hvor der med garanti er sukker med sukker på. Så jeg medbringer da disse :-)
    Meeen, jeg har ikke sukrinmelis. Kan det erstattes af alm sukrin eller måske noget ahornsirup, og så mindre æggehvider? Eller noget helt tredje?


    • dec 3, 2012
      1:06 pm

      Jane

      Du kan sagtens bruge almindelig sukrin eller ahornsirup. Når jeg har valgt melis, er det for at det ikke knaser. Kør evt. sukrin igennem kaffemøllen, hvis du har sådan en, så får du noget, der ligner melis. Rå honning kan også bruges, hvis man er til det :-)


  15. dec 3, 2012
    1:11 pm

    Christina P.

    Tror du man kan søde det med f.eks flydende sødemiddel fra isis? Jeg kan nemlig slet ikke med den kolde smag og fornemmelse som sukrin har :(
    (Nu ved jeg selvfølgelig ikke om det også gælder for sukrinmelis).


    • dec 3, 2012
      2:31 pm

      Jane

      Så ville jeg hellere vælge lidt ahornsirup eller rå honning. :-)


  16. dec 3, 2012
    1:44 pm

    Jane

    Nogen tip til at handle øko. pasteuriserede æggehvider?


    • dec 3, 2012
      2:30 pm

      Jane

      Nej, desværre :-(


  17. dec 3, 2012
    3:14 pm

    Losarinas mor

    Jeg elsker marcipan ! og spiser det året rundt :)
    Holder af den helt almindelige råmarcipan fra Odense :)
    Men den hjemmegjorte er bare bedst !
    Læser lidt med her hos dig, fordi jeg er vildt betaget over alt dit kød og fedt – altså ikke dit, men din mad´s :)
    Jeg spiser ikke selv kød, højst lidt fisk og meget sjældent lidt fugl. så det er en helt ny verden jeg kigger ind i og det er fascinerende :)


    • dec 4, 2012
      7:00 am

      Jane

      Hvor hyggeligt med en hilsen. Velkommen til :-)


  18. dec 3, 2012
    3:47 pm

    Anne

    Hvis man nu smider kokossukkeret i en morter, kan det så mon ikke også bruges? :)
    Og hvordan er smagen så af dette marcipan til forhold til almindelig købemarcipan? Ville jo være rart at kunne spise marcipan med lidt bedre samvittighed, når man som jeg ingen problemer har med at spise det lige fra rullen – og gerne store mængder!


    • dec 4, 2012
      7:02 am

      Jane

      Det tror jeg sagtens. Grunden til at jeg ikke valgte kokossukker var for farvens skyld.

      Smagen af denne marcipan er mere mild og neutral end den fra købemarcipan pga. det væsentligt lavere indhold af sukker. For at få lidt marcipansmag putter jeg lidt mandelessens i.

      Det fungerer derfor også bedst, hvis det er overtrukket med chokolade. Så smager det bare som mindre søde julegodter :-)


  19. dec 3, 2012
    8:15 pm

    Piskeriset

    Uha – det ser godt nok fristende ud :-)
    Er sukrinmelis let at få fat på?


    • dec 4, 2012
      7:25 am

      Jane

      Det fås i helsekosten. Men du kan sagtens bruge alm. flormelis eller rå honning i stedet :-)


  20. dec 4, 2012
    9:42 pm

    Tina

    Hmm.. De har past. æg + æggehvider + æggeblommer hos Hedegaard: http://www.hedegaard-foods.dk/produkter/foodservice/oekologiske-aegprodukter.aspx
    Men ved ikke hvor man kan købe det henne? Har ikke set det i butikkerne..


  21. dec 10, 2012
    10:17 am

    helle sandby

    Hej Jane
    Jeg har netop kastet mig ud i en dobbeltportion og den smager utrolig godt. Men jeg synes altså den smuldrer. Nu har jeg samlet det med hænderne og det står trygt i køleskabet. Mon det så er godt efter nogle timer, eller mon jeg har givet for lidt æggehvide? Men nøj, hvor smager det godt.
    KH
    Helle


    • dec 10, 2012
      10:52 am

      Jane

      Jeg har lavet den nogle gange efterhånden, og jeg oplever slet ikke, at den smuldrer på samme måde som de opskrifter jeg har forsøgt mig med de andre år, og det tilskriver jeg æggehviden. Det er svært at sige, om der skal mere æggehvide i. Den må jo heller ikke blive for våd. :-/


      • dec 10, 2012
        11:57 am

        helle sandby

        Nu har jeg netop trillet hele portionen og de er SÅ gode. Ingen problemer. Så nu står der varianter med hindbær og appelsin på køl. Mums. Rigtig del sne-dag til dig, jane!
        PS: Havde noget frysetørret hindbærpulver, som jeg æltede i – det kan anbefales.


        • dec 10, 2012
          12:16 pm

          Jane

          Åh, hvor godt! Jeg har en lille rest i køleskabet men den skal altså blandes med nougat, inden denne forsvinder. Og det gør den altså hurtigt, kan jeg afsløre :-)


  22. dec 11, 2012
    9:53 pm

    Annika Libak Hansen

    Hejsa

    Følger med glæde din side og afprøver dine lækre opskrifter :-D
    Skal prøve at lave marcipanen i weekenden og skal i den forbindelse lige høre dig om, hvor mange gram marcipan, der bliver, når man anvender 300 gram mandler.

    På forhånd mange tak :-)


  23. dec 16, 2012
    3:30 pm

    Marianne

    Uhm, den marcipan smager godt! Jeg kom til at komme lidt for meget mandelessens i, så i stedet for at dyppe dem i chokolade trillede jeg dem i rå kakao som modvægt til det søde. Det blev slet ikke ilde…


  24. okt 11, 2013
    2:31 pm

    Christina

    Hej Jane.
    Jeg faldt lige over dette “gamle” indlæg, og synes det lyder super lækkert! Har du nogen idé om, hvor længe marcipanen kan holde sig (hvis nu vi antager, at man ikke når at spise det hele inden det bliver dårligt)? :-)


    • okt 12, 2013
      9:24 am

      Jane

      Et par dage til en lille uge vil være mit bud..


  25. dec 5, 2013
    11:48 am

    Anne Kirketerp

    Marcipan når den er ægte er mandler. Det støder mig altså lidt at mandelsessens kan komme på tale – det er jo for at efterligne et kunstigt produkt lavet på abikoskerne, eller hvad de nu bruger. Jeg bruger selv denne opskrift – der er kun ganske lidt sukker i,

    225 g mandler ( man kan købe afskallede mandler – de spanske er bedst)
    Mandlerne males fint på en foodprocessor
    Sukkervand lavet af
    ½ – 3/4 dl vand
    30 g sukker (jeg har brugt øko rørsukker)
    ½ spsk glykose
    som koges langsomt op og derefter mindst et par minutter med høj varme – man bruger kun til massen er samlet.
    Start foodprocessor igen, og hæld sukkerlage i en tynd stråle og kun til massen er samlet. Alt den færdig sammen i hånden.
    Jeg har prøvet at lave pistachemarcipan ved at tilsætte 50 g. pistachenødder. – også rigtig god.
    Jeg har ikke prøvet med de andre sødemidler endnu

    Tak for en masse gode opskrifter :-)


    • feb 7, 2014
      2:12 pm

      Emilie Hansen

      Hej, det er også med sukkersirup jeg plejede at lave marcipan og det bliver superlækkert og smuldrer ikke selvom der ikke er æggehvide i.
      Jeg bruger nu altid også et par bitre mandler for det giver lige den sidste marcipansmag som mandelessensen også giver. Så det er en mulighed hvis man gerne vil undvære mandelessensen. Men Janes marcipan er da så hjemmelavet som det, selvom der er essens i?
      Jane, tak for en dejlig inspirerende blog!

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *