Margarine eller smør?
I Danmark har vi lært, at vi skal vælge margarine, fordi margarine er lavet af de “sunde planteolier” og ikke af det “farlige mættede fedt”. Det blev cementeret, da vi fik Nøglehulsmærket, et slags idiotsikkert mærke, så forbrugeren kunne vælge såkaldt “sunde” produkter uden at behøve tænke selv. Smør kan ikke opnå Nøglehulsmærket pga. sit indhold af mættet fedt, men det kan til gengæld margarineprodukter.
Det går jo fint i tråd med, at Danmark for lidt over et år siden fik den meget udskældte fedtskat, hvorved varer med indhold af mættet fedt blev endnu dyrere. En skat, som vi forhåbentlig kan vinke farvel til inden alt for længe. Idéen om, at mættet fedt er farligt er for længst blevet tilbagevist, men det hænger stadig fast som en blodsugende igle i store dele af både befolkningen og beslutningstagerne.
DTU-forsøg antyder, at smør kan være bedre end planteolie
Fedtskat undermineret af ny forskning
Smør er måske ikke så usundt som først antaget
Nyt studie: Fedt-beskattet ost er sund
Når man skal fremstille margarine, gennemgår olierne forskellige processer for at fjerne lugt og smag og for at hærde den flydende olie til et fast produkt. Derved ændres planteoliernes fedtsyrekæder, som nu ikke længere er gavnlige for os. Desuden indeholder margarine store mængder omega 6, som virker inflammatorisk i kroppen, og som danskerne i forvejen får alt for meget af.

Smør fremstilles ved at kærne fløden.

Illustrationer lånt herfra.
Gad vide, hvilket produkt, kroppen bedst kan genkende som mad?
Det kontroversielle i LCHF er jo ikke alene, at korn og sukker er dømt ude, men i høj grad også, at mættet fedt inviteres ind i varmen. I Sverige, som jo er foregangsland ift. LCHF, har de forlængst kunne se, at salget af smørbare margarineprodukter er faldet, mens salget af smør er steget.
Så hvis der skal kage på bordet i weekenden, så gør dig selv, din krop og din familie den tjeneste at lade margarineproduktet blive på hylden og i stedet bruge den gode, økologiske smør.
Tilbage
























