Følg mig på TwitterFølg mig på Google+Følg mig på FacebookFølg mig på BloglovinFølg mig på InstagramFølg mig på Linked inFølg mig på RSS

TILMELD DIG NYHEDSBREV

Tips til sundere disneyslik

Share on Facebook0Tweet about this on Twitter2Pin on Pinterest26Share on LinkedIn0Share on Google+4

Hvis man ikke giver sine børn disneyslik, tangerer man til at være en dårlig forælder. Det har jeg hørt flere steder fra, når jeg har vovet mig ud i at sige, at jeg ikke giver mine børn slik. Når jeg har spurgt, hvorfor det er, man skal give sine børn slik hver fredag, er jeg blevet mødt med slagkraftige argumenter som at “børn skal have slik en gang om ugen, ellers ender de med ikke at kunne styre deres slikforbrug, når de pludselig står overfor en slikskål til børnefødselsdagen” eller at “disneyslik er noget socialt børnene imellem. De skal kunne tale sammen om, hvad de fik som disneyslik, og hvis de ikke fik noget, vil de føle sig udenfor.” Godt så. Vi ligger altså under for et socialt gruppepres her. What a load of crap!

Blev jeg lige grov der? Jamen, jeg synes simpelthen, det er det mest idiotiske, jeg har hørt. Og det er ikke det samme, som at jeg synes, at disneyslik er det dummeste, jeg har hørt om, selvom jeg godt kan afsløre, at jeg ikke er ubetinget fan af, at et TV-program skal diktere, hvad vi spiser. Men det er altså primært måden, det retfærdiggøres på, jeg anfægter.

Og nu fik jeg startet det her indlæg helt forkert, for min hensigt var egentlig at skrive om, at disneyslik kan være mange ting, og at man sagtens kan gøre sine børn glade og spændte og give dem denne her følelse af, at de får noget helt specielt ved ugens udgang uden at vælte sig rundt i sukker og e-numre.

Så jeg starter lige forfra og kommer her med nogle tips til bedre disneyslik. Eller disneyguf, som vi kalder det herhjemme. Den betegnelse passer lidt bedre, da vi ofte er ovre i guf/dessertgenren. But here goes:

Bananbidder med chokolade og kokos
Du går aldrig galt i byen ved at servere denne. En eller to godt modne bananer skåret i mundrette stykker og dyppet i smeltet chokolade. Kokos på, hvis du synes. I fryseren med hele herligheden og spis, inden de fryser sig helt hårde.

Uhm, uhm, uhm… Vis mig lige ét barn (eller voksen), der ikke vil synes, at det er toppen at få serveret sådan et par stykker! Eget chokoladehadende barn undtaget, naturligvis!

Popcorn med chokolade
Pop en omgang popcorn i kokosolie, du ved sådan på gammeldaws manér ved at købe majskornene og poppe dem i gryden. Ligesom du gjorde, da du var barn, og I ikke havde nogen mikroovn. Hæld popcornene ud på et stykke bagepapir, en smule salt på og lad dem køle af. Smelt lidt chokolade i vandbad og hæld det over de afkølede popcorn. Rod rundt i dem nogle gange, så chokoladen fordeler sig og lad herefter chokoladen stivne. Det tager temmelig lang tid, altså, så start ikke i sidste øjeblik. Mine ender ofte en tur i køleskabet, fordi jeg løber tør for tålmodighed. Popcornene bliver lidt seje af det, men det gør ikke så meget.

Raw chokolade. Købt eller hjemmelavet.
Denne nedenfor er en lys mælkechokolade fra the Raw Chocolate Company. Hvis mine børn deler sådan en, får de 7 små tern hver, svarende til ca. 20 g. chokolade. Og de synes, det er en total luksusoplevelse at få lov at fråse i chokolade på den måde. Jeg synes sgu, det er billigt sluppet! Og der er et mikrotern til overs til moren!

Æblemos med vaniljecreme à la trifli
Urtekram har en anstændig æblemos på glas, hvis du ikke orker at stå og koge æblerne selv. Jeg koger som regel tern af 1 æble med 1 tsk kanel og evt. 1 tsk smør og serverer den med lidt flødeskum med en mikrosmule sukrin i og lidt vaniljepulver. Dette er en klar favorit herhjemme!

Æbletrifli uden sukker

Bananmilkshake med valgfri chokolade
Frossen banan blendet med lidt fløde eller mælk og vaniljepulver giver en herlig milkshake eller bananmælk (alt efter tykkelsen), som selv drengebarnet kan lide! Pigen foretrækker at få lidt kakaopulver blendet med i sin, så det bliver en chokoladedrik.

Æbler med peanutbutter og kaneldrys
Og hvis du tænker, at det kraftsstejleme er for synd at give ungerne æbler til disneyslik, så tager du fejl. Eller også har du aldrig prøvet det helt simple trick med at smør lidt peanutbutter og drysse lidt kanel på æblebådene. Slikæbler, siger mine børn, og jubler. Okay, jubler er måske at gå lidt for langt, men de elsker dem og er glade. Phew…!

Børneguf

Chokomousse med banan og avokado
En stor eller to små bananer blendes med en moden avokado, lidt vaniljepulver, kakaopulver og en smule fløde/mælk. Stil den på køl, så den er gennemkold ved servering.

Brændte mandler – eller “sukkernødder” som de hedder herhjemme
Brændte mandler med kokossukker er også et glimrende alternativ til fredagsguf. De skal dog også laves i forvejen, da de tager pænt lang tid om at stivne helt.

brændte mandler

Hjemmelavet is
Og ellers er der selvfølgelig hjemmelavet is. De kan jo laves i flere varianter. F.eks. helt almindelige vaniljeis eller de mere avancerede mælkefrie is lavet på cashewnødder.

Vi er først for ganske nyligt begyndt at se Disney Sjov. Først efter mine børn fyldte 6, er de begyndt at kunne holde sig vågne til efter kl. 19.00. Så traditionen er derfor ikke så indgroet hos os og derfor er det heller ikke altid, at der serveres noget guf til overhovedet. Men når der gør, har I her et kig på repertoiret hjemme hos os.

Har I andre idéer til lidt sundere Disneyguf? Det vil jeg gerne høre om.

PS: Bare sådan for god ordens skyld, og inden jeg meldes til Børneværnet for mishandling. Mine børn får af og til slik. De får også is, helt almindelig is med sukker i og kage med mel og sukker. Det er bare ganske sjældent, at det er mig, der serverer det for dem. Hvis vi har slik i huset, bliver det spist. Af mig! Og derfor har vi det ikke i huset. Man må jo kende sine svagheder, ikke?

Share on Facebook0Tweet about this on Twitter2Pin on Pinterest26Share on LinkedIn0Share on Google+4

Trackback from your site.

Kommentarer (54)

  • Avatar

    heidi

    |

    Du er genial :-)
    P.S. Er der en chance for at du evt. en gang kunne finde på at lave sådan en funktion, så man kan se når der er kommet svar på ens kommentar i dit indlæg? Altså hvor man melder sig til at få en mail?

    Svar

    • Avatar

      Jane

      |

      Tak :-)

      Kan du bruge en RSS-funktion i stedet for mailfunktion på kommentarerne? For den ligger der nemlig allerede….

      Svar

  • Avatar

    Manja

    |

    Bliver glad hver gang jeg ser der er et indlæg fra madbanditten på Bloglovin’. :) dette indlæg er, ligesom alle andre, skønt, sjovt og inspirerende. Vil bare lige tilkendegive min begejstring for dine interessante og humoristiske måde at dele dine ting på. Tak!

    Svar

    • Avatar

      Jane

      |

      Ej tak, Manja. Sikke en dejlig kommentar :-)

      Svar

  • Avatar

    Mette

    |

    Tak! Tak! Tak! – får lyst til også at smide et Amen og et Halleluja ind, men vil nødig virke “religiøs” omkring det ;D Synes bare det er et fantastisk indlæg! Mine børn får også slik, men ikke af mig, de får mere end rigeligt alle mulige andre steder, så herhjemme er guffet også hjemmelavet og blodsukkervenligt eller består af frugt eller friske bær, sidstnævnte tager særligt kegler hver eneste gang (- og så bliver det jo nærmest heller ikke nemmere :D) Når min datter i supermakedet kan finde på at bede om slik el.lign får jeg altid tørret en bakke friske bær af på hende – “Se de her store lækre hindbær, vil du ikke hellere ha dem?” – og det vil hun!:-D

    Svar

    • Avatar

      Jane

      |

      Nej, fy da, tænk hvis man virkede religiøs. Det er så mærkeligt, at man føler, man skal undskylde for, at man tager et sundt valg. Og skriver om det. Undskyld.

      Friske bær er lækkert. Jeg tør ikke tælle, hvor mange kilo jordbær, vi har spist i år. Uhm.. :-)

      Svar

  • Avatar

    Eva

    |

    Ha :) Jeg må være verdens ondeste mor. Min søn får nemlig aldrig nogensinde slik. OG han ser heller ikke Disneysjov, for vi har slet ikke noget tv. Til gengæld er han vildt glad hvis han får en dadel eller en lille skål med gojibær og nødder. Eller et stykke frossen vandmelon på en pind. Der skal så lidt til, så hvorfor give dem dårlige vaner fra starten? Og med dårlige vaner mener jeg syntetisk slik med farvestoffer og sukker. Dine bud på disneyslik er lækre :)

    Svar

    • Avatar

      Jane

      |

      Shame on you, Eva! Ingen slik og heller ikke noget fjernsyn? Jamen sig mig, går I så heller ikke på McDonald’s? Tsk tsk… ;-)

      Og apropos, så har jeg hverken introduceret mine børn til McDonald’s eller Gud. To markante ikoner, ellers. Særligt sidstnævnte skal jeg dog finde en måde at få fortalt om. Føler mig bare lidt på udebane ift. hvordan jeg skal greje den snak…

      Og det kan man da kalde et sidespor!

      Svar

      • Avatar

        Eva

        |

        Den med Gud er altså også svær. Imponerende at du har undgået den snak så længe. Min søn er kun fire, men jeg er allerede (lidt ved en fejl) kommet til at sige noget om Jesus i forbindelse med påske, og siden har han været helt vildt optaget af kirker, hvilket jeg har det lidt underligt med…

        Svar

        • Avatar

          Jane

          |

          Jamen, den er svær. Særligt, hvis man ikke er troende selv og egentlig gerne vil give ungerne mulighed for at vælge ståsted selv. Vi har haft “hvad sker der når man dør” snakken. De mente, man kom op i luften (=himlen), for det havde de hørt i børnehaven. Jeg svarede vævende, at man ikke vidste det, men at kroppen blev begravet under jorden. Heller ikke et særligt fedt billede, vel?

          De har selvfølgelig (formoder jeg) hørt om Gud i forbindelse med krybbespil og den slags i børnehaven, men de har aldrig spurgt mig direkte: Hvem er gud? Til gengæld spørger de ofte om, hvordan de er kommet hhv ind i/ud af maven. Den historie bliver tilsyneladende aldrig kedelig…! suk… ;-)

          Svar

          • Avatar

            Eva

            |

            Åh altså, det med hvad der sker når man dør… Jeg er efterhånden gået med på at man bliver en engel og mødes med sin familie i himlen, for min søn er simpelthen så ked af tanken om at jeg skal dø (om mange mange år, for jeg har jo været nødt til at love at jeg bliver oldgammel). Og jeg har lovet at jeg kommer og henter ham når han dør, så vi kan være engle sammen. Jeg tror jo ikke selv på det og holder Gud helt ude af den snak.

            Svar

          • Avatar

            Mia Sørensen

            |

            Min søn havde nu en ret sød forklaring, da han var (noget) mindre. “Når man dør, kommer man i himlen. Så er man en af stjerne, som blinker ned til os. Når man bliver træt af at være på himlen, så falder man bare ned – i havet, altså. Og så er man en søstjerne.”
            Det er bare børne-logik, som ikke er til at stå for (for barnets mor, altså).
            Tak for endnu et godt indlæg, som kan ruske os andre lidt. Jeg synes bare, det er fedt, du er så konsekvent med de ting. Jeg er ligesom stadig bare lidt søgende og kan ikke rigtig finde ud af, hvilket ben der er bedst at stå på.
            Mia

            Svar

          • Avatar

            Jane

            |

            Nåårh en sød forklaring :-)

            Og tak, Mia for de fine ord. Jeg er ret konsekvent det meste af tiden. Men kun det meste af tiden, ikke? Man er vel bare menneske, og nogle gange er det bare så varmt, at man er nødt til at købe en is. Sådan må det nødvendigvis være :-)

            Svar

  • Avatar

    Lotte B

    |

    Hos os er frugtspyd med jordbær, blåbær, etc. på (og nogle gange får spydet også lige lidt smeltet choko over sig) og ananas med lidt mynte over fast slik. Og den halvfrosne banan – den er et kæmpe hit herhjemme også! Vi lavede også en gang snacks med dadler, rosiner, etc. – men det blev for sødt og blev ikke spist. Så vi spiser faktisk mest frugt (og popcorn…) til Disney sjov. Men vi skal da prøve æblemosen på fredag!
    PS – elsker din PS-bemærkning! Har det lidt på samme måde.

    Svar

    • Avatar

      Jane

      |

      Åh, ja selvfølgelig skal frugten på pind! Det skal jeg huske i morgen. Alt på pind holder, og hvis der er chokolade med i billedet, jamen altså, what’s not to like!

      Jeg er faktisk ikke så fanastisk, som jeg nogle gange kan lyde. Jeg holder mine fine idealer til det, der spises hjemme hos os selv. Og det er nogle gange lige vigtigt at få med ;-)

      Svar

  • Avatar

    Michael

    |

    Rigtig gode ideer og fin blog – tak for den. Men hvor pokker køber man Sukrin/Stevia uden at blive ribbet. Det er jo noget dyrere end alm. sukker.

    Svar

    • Avatar

      Jane

      |

      Tak Michael :-) Du har ret i, at det er dyrt, men til gengæld bruges jo kun ganske lidt af gangen. En pose hos mig holder et par måneder. Nogle bestiller det billigere fra udenlandske webshops. Fx er amerikanske iHerb populær. Sødemidlet i sukrin hedder erythiol, og det er det, du skal finde det på.

      Svar

  • Avatar

    Maja

    |

    Jeg har hverken børn eller ser Disneysjov, men hvor er det bare et inspirerede indlæg alligevel. Vi voksne kan jo også få brug for lidt tv-guf fredag (eller lørdag eller onsdag eller tirsdag) aften, og så er det rart at have nogle sundere alternativer :)

    Svar

  • Avatar

    Heidi

    |

    Jeg har lyst til at skrive en helt masse. Men tør ikke rigtigt. Jeg er SÅ enig med dig rigtig langt hen ad vejen, men alligevel ikke helt… Jeg ved, at du føler så stærkt for det her og jeg har ikke andet end beundring for, at du kan gennemføre det. Alligevel får jeg altid lidt ondt i maven over disse indlæg, fordi jeg føler der er en indirekte harme overfor mødre (som mig, mig mig ikk’), der ikke formår at leve helt så sundt. Jeg elsker din blog – laver rigtig mange af dine opskrifter (blomkålspizza i går:)). Jeg får sådan lidt lyst til at undskylde at mine børn kender McDonald’s (og Gud – men det må være fra børnehaven) … Og nu ved jeg ikke hvordan jeg skal afslutte. Men ja…

    Svar

    • Avatar

      Heidi

      |

      Men møder I virkelig så meget den holdning. Måske er det bare det jeg ikke forstår. Fordi når jeg foklarer min sukkerafhængighjed for andre, så har de ikke andet end respekt for, at jeg forsøger at gøre noget ved. Og jeg føler mig max skyldig, hver gang mine børn får noget usundt (og det gør de nogen gange) – jeg føler mig også selv skyldig, når jeg spiser noget, som jeg ved ikke er godt for mig. Jeg synes bare kun jeg møder det modsatte, altså de der ‘nå, nå’ blikke, NÅR (en sjælden gang – forsvarer jeg løs) der er is eller slush ice i de små børnehænder, eller man (læs: jeg) ved nattetide d. 1. januar sniger sig ind på McDonald’s:)

      Svar

      • Avatar

        Jane

        |

        Måske handler det om, hvad vi ser. Jeg taler så godt som aldrig om madvalg, problemer med sukker, børnemad, etc. med folk omkring mig. Men jeg får jo også rigeligt afløb her, kan man så sige. Men når jeg en sjælden gang bevæger mig ud i noget med børn og sukker, mødes jeg rigtig meget med, at vi jo også skal huske at hygge, eller at børn, der ikke får sukker får problemer med det senere i livet. Det samme kan så gøre sig gældende for børn, der får sukker, kan jeg lige afsløre. Rigtig ofte møder jeg denne her historie med, at en kender en, som altid har en skål slik stående derhjemme, og der har børnene lært selv at styre det, så de kun tager et stykke ind imellem. Og det anfægter jeg sådan set heller ikke. For det virker da helt sikkert for nogle børn. Her i huset ville den ikke gå, Mest fordi skålen hele tiden ville blive tømt. Af mig :-) Step away from the crime scene, siger jeg bare!

        Svar

        • Avatar

          stella

          |

          Det er simpelthen noget fis det der med, at børnene skal have fredagsslik til Disney. Det er endnu mere fis at sige, at børnene ellers ikke lærer at styre sliktrangen – især når vi her på bloggen jo godt ved, at det forholder sig på en helt anden måde! Åh jeg kan blive så træt på vegne af jer mødre, der skal mødes med sådanne tåbeligheder.

          - til gengæld synes jeg, det var nogle sindsygt lækre guf-ting, du serverer for din familie. Det kan man da kalde kærlig omsorg for børnene – så de både kan tale med og få noget, der gør kroppen godt.

          Svar

    • Avatar

      Jane

      |

      Søde, søde Heidi. Altså, jeg kan godt se, hvad du mener. Det kan jeg virkelig godt. Men jeg vil gerne understrege, at jeg ikke anfægter, at andre familier lever med disneyslik og McDonald’sbesøg. For det gør langt størstedelen, jo altså. Jeg vil bare gerne vise, at der er en anden vej. Og nu kender jeg jo så dig og dine lækre unger i virkeligheden og synes bestemt ikke, du behøver undskylde noget som helst. Jeg kan så ikke lade være med at ironisere over, at det altid er mig, der er i forsvar, hvis jeg en sjælden gang tager emnet op IRL. For det er stadig ømtåleligt, det her med mad, det er det bare. Og hvis der er en harme at læse, så findes den i, at jeg også helst vil være fri for at skulle sige undskyld for, at jeg ikke giver mine børn sukker (særligt tit). Ikke at andre gør det.

      Jeg kan heller ikke lige afslutte. Skal vi ikke bare kramme? ;-)

      Svar

      • Avatar

        Heidi

        |

        Og nu lyder det som om vi går på McD og fråder i e-numre. Det gør vi jo ikke… Men ja, jeg synes jo bare du er så beundringsværdig… så det er svært for mig at forstå, at du skal undskylde for dig selv..KRAAAAAAAm;)

        Svar

        • Avatar

          Heidi

          |

          Altså jeg mente ikke, at du får det til at lyde som om vi fråder…. Jeg stopper med at træde vande… Nu!:)

          Svar

        • Avatar

          Jane

          |

          PS: Jeg har allerede spist McDonalds mad for et helt liv. Det smager godt, det er nemt tilgængeligt og det er billigt. What’s not to like, når man er ung og fattig og fuld hele tiden? Nu er der jo så glutenudfordringen, men faktisk stoppede jeg af idealistiske grunde. Jeg læste Fast Food Nation eller lign. amerikansk litteratur og blev helt harm. Det er nu 8 år siden. Siden har jeg kun spist en McFlurry. En gang. Men fååårk, hvor er de gode, mand!

          Svar

          • Avatar

            Heidi

            |

            Det er også slut med det for mit vedkommende – kom på et tidspunkt til at kigge i de der foldere, hvor de beskriver hvordan næringsindholdet er fordelt. Pyyyh, det var noget af en øjenåbner. Så hellere spise en MASH burger, en gang om året, hvis det endelig skal være. Et hele andet spørgsmål. Hvordan fandt du ud af, at du er laktose intolerant. jeg har konstant mavepine for tiden o prøver at finde ud af hvorfor. Har svært ved at undvære min kærnemælk til frokosten, men har bare mavepine hele eftermiddagen og har en lille mistanke om at den er synderen… spiser ikke gluten mere, så det kan ikke være det….

            Svar

          • Avatar

            Jane

            |

            Laktosen var faktisk via eliminationsdiæt. Da jeg var i udredning på Nordic Clinic havde jeg seks uger uden mælkeprodukter, hvede, gær, sukker, alkohol, koffein og alle andre sjove ting. Efter prøven sagde, at jeg ikke kunne tåle gluten, genintroducerede jeg mælkeprodukterne et efter et. Smør, ost og fløde var dem jeg reagerede mindst på, og det er dem, der indeholder mindst laktose. Jeg reagerer dog nok en smule på i hvert fald fløde også, og også hvis jeg spiser for meget ost. Kill your darlings, lærte vi på retorik. Det gælder åbenbart også mad :-(

            Svar

  • Avatar

    frk. sveske

    |

    Hej Jane,
    Jeg er helt enig med Maja. Tak for tips til lækkerier uden sukker.
    Skønt indlæg med dit humoristiske/ kristiske tvist. Jeg er ENIG! Har ikke selv børn, men folks reaktion overrasker mig ikke, desværre.
    Mht. mit eget ‘nej tak’ til sukker, så begynder folk nærmest af forsvare deres eget – og vi lever kun en gang etc… Ja, netop, derfor vil jeg gerne passe på min krop.
    Jeg ville for eksempel ønske, at mine forældre havde gjort mit den tjeneste at holde det søde på lavt blus i min barndom.
    En ting er sikkert, jeg melder dig helt sikkert ikke for børnemishandling.
    KH
    - frk. sveske

    Svar

    • Avatar

      Jane

      |

      Tak sveske :-)

      Problemet her er jo også, at der ikke findes et facit. Der er ingen som helst garantier, når det kommer til børn og valg ift. mad, opdragelse, etc. Hvad betyder det for et barn at vokse op i en familie, hvor sundhed er så meget på dagsordenen? Det barn kan også få et problematisk forhold til mad. Så det er om at finde den der balance, som er så pokkers svær, synes jeg. Og mest handler det om, tror jeg, at gøre det, der føles rigtigt for en selv. Altså i hvert fald det meste af tiden. Kan du følge mig?

      Svar

  • Avatar

    Jonna

    |

    Takker bukker og nejer for inspiration. Størstebarnet har allerede sagt, at “slikæblerne” og bananmilkshaken skal laves til Disneysjov i morgen :-) Weehee… Har så meget brug for den her slags inspiration, så de få stykker slik de får om fredagen kan blive udryddet :-)

    Svar

    • Avatar

      Jane

      |

      Og velbekomme, Jonna. Jeg tror faktisk også det var dig, der ønskede dig et indlæg om netop dette i konkurrencen sidst. Hermed leveret :-)

      Svar

      • Avatar

        Jonna

        |

        Det var det nemlig lige præcis :-)

        Svar

  • Avatar

    Henriette

    |

    Skønne billeder:)
    - sender straks teenageren i sving .
    og vi har hverken tv !!!eller fredags slik ;) og hun er da faldet meget godt ud.
    Ja vi spiser lidt kage og is med sukker en gang imellem og det sker også 3-4 gange om året at hun smutter på MCD -og mor her spiser en burger …

    Svar

  • Avatar

    Karina

    |

    Tak for dit mod når du sådan stiller dig frem. Jeg elsker din blog og dine fantastiske opskrifter. Jeg er selv sukkerafhængig og kæmper med at slippe af med trangen. Jeg et så “heldig” at jeg har en sygdom jeg kan hænge det op på (pco) når jeg siger nej tak og en diagnose som særlig disponibel for diabetes virker åbenbart ift ikke at skulle forsvare mit valg om minus sukker og mel. Ift mine børn har jeg en der kan sige nej tak (fatter jeg jo slet ikke;-) ) og en sukkergris. Sukkergrisen reagerer dog efter Disneyslik i rigelige mængder ved at sove dårligt og være sur hele lørdagen. Det et løst ved at give små mængder øko slik og resten af guffen består af popcorn (på den gammeldags måde i en rigtig gryde ;-) ) samt lækker frugt – og de eeeeeeelsker det. Så tak for din kamp for bedre mad til os alle og tak for de gode forslag til Disney slik – en skik der stadig er aktuel herhjemme trods at de nu et for gamle til at se Disney ;-).

    Svar

    • Avatar

      Jane

      |

      Tak for din søde kommentar, Karina. Mine børn reagerer også helt forskelligt på sukker. Det er lidt pudsigt, ikke? Det undrer jeg mig ofte over. Men vi er nok alle født med individuel hjernekemi, eller hvad man skal kalde det.. ;-)

      Svar

  • Avatar

    Lisbeth

    |

    Åhh Jane … lækkerier! Der er så meget inspiration og hente her hos dig! Tak for det :) Jeg skal naturligvis have afprøvet … jo, jo, for og tilfredsstille mit indre barn ;o)

    Svar

    • Avatar

      Jane

      |

      Disneyguf er også for voksne ;-) De voksne behøver dog ikke se Disneysjov. Det program er jo så rædsomt. Hvis det ikke var for disneyslikket, tror jeg ikke, der var et eneste barn, der gad se det….

      Svar

  • Avatar

    Rikkeprikke

    |

    Tak for fin inspiration :) Dejlige opskrifter.
    Mht at forsvare sine valg, så synes jeg oftest, jeg skal forsvare det i forhold til familien, ikke så meget andre folk. Og jeg synes det er rigtig vært, når familien er samlet, og den ene halvdel spiser sukker, kunstige sødestoffer og farvestoffer, og den anden halvdel ikke gør. Det gælder både i min og min mands familie. Den kamp synes jeg ikke er rar. For det er jo altid mine børn, der ikke må få. Og jeg har virkelig nogle ting, de ikke må få!! Heller ikke en gang i mellem!!

    Svar

    • Avatar

      Jane

      |

      Vi har det faktisk ikke så vanskeligt igen med familien. De kender vores holdning og får som regel lov at servere en is for ungerne (én is og ikke en is og et stykke kage og en skål slik og sodavand), og så er alle glade. Det hold bedsteforældre, som ser ungerne hver uge, nøjes med at hygge med jordbær, melon eller andet sundt. Men på den måde er der forskel på hverdag og fest og det synes jeg er fint nok. Jeg møder ofte diskussionerne f.eks. på arbejdet, hvis jeg en sjælden gang melder mig som deltager i en diskussion om børns kost. Eller på Fritteren, som vi jo har været inde på før. Den sidste synes jeg er dødsvær, men det er jo netop fordi de spiser der hver dag.

      Svar

  • Avatar

    Jennie

    |

    Altså, nu har jeg ikke børn (endnu) men jeg har allerede for mange år siden besluttet at mit barn ikke skal have skovlet sukker ind. I know det er nemt nok at side her og sige det nu. Som barn af 80′erne, fik jeg lørdagssilk, for hel femmer!! Wauw det var jo helt vildt. Og den gang var der ikke noget der hed Disneysjov om fredagen. I takt med at min mor fik flere penge jamen så kom der også mere silk og chips på bordet i løbet af ugen. Ville ønske at min mor lærte mig den gang om måde hold, og at så fantastisk er chips nu heller ikke. (Who am I kidding?) Men ja, jeg vil langt hellere lave noget lækkert sammen med mine børn, og dermed holde e-numre og andet skidt væk fra dem så vidt muligt. Og jeg ville lyve hvis jeg sagde at der ikke være nogle dage hvor der blev valgt nemme løsninger.
    Tak fordi du tør at stå i mod Disney- og McD kulturen.

    Svar

    • Avatar

      Jane

      |

      Tak Jennie. Her i huset bliver der såmænd også valgt nemme løsninger ind imellem, men for det meste har vi en holdning til det vi selv og særligt ungerne får indenbords. Sagen er jo, at børn fyldes med underlødig mad så mange steder fra, at hvis man ikke sørger for at det, de får hjemme er ordentligt, så bliver det hurtigt for stor mængde dårlig mad. Sådan oplever jeg det i hvert fald.

      Svar

  • Avatar

    Helle

    |

    En meget nem snack som mine børn (5 og 7 år) virkelig holder af, er 2 store bananer skåret ud i skiver eller tern, og så skål med kokosmel til at dyppe dem i….altså ikke børnene, men bananerne. :o)
    En lille skål med frugt skåret i små tern og en tandstik til at fange dem med er også et hit. Det gør det lidt mere voksent (tapas-agtigt) og spændende at spise.

    Svar

    • Avatar

      Jane

      |

      Genialt med tandstikker! Nogle gange skal der bare så lidt til for at skabe en særlig oplevelse :-)

      Svar

  • Børnevenlig banan-ispind med chokolade

    |

    [...] inde med ispinde, kan du bare lave små chokoladeovertrukne frosne bananstykker, som du kan se HER sammen med en masse andre idéer til sundere [...]

    Svar

  • Avatar

    Joan

    |

    Hej Jane.. Mange tak for din blog. Det er en stor kvalitet, at det ikke er en kalorie-tælle-blog! Jeg orker ikke det med at tælle kalorier, og da jeg skulle til at spise glutenfri var det springbrættet til at give LCHF et go… Jeg begyndte selv for 1 1/2 måned siden med LCHF og tvivler på at jeg nogensinde får spist anderledes :)
    Men familien går fri.. Eller det vil sige, at manden nyder godt af at min fedtforskrækkelse er væk, og børnene er meget åbne for det mor spiser, hvilket betyder at der lige så stille bliver fyldt mere og mere sundt i dem – også hvad sunde alternativer ift. slik angår. I går havde jeg så en jeg-vil-spise-hele-dagen-dag og helst chokolade, nødder og andet lækkert.. Derfor fandt jeg også denne side ;) Og jeg har et godt bud på snaks til børnene (og andre der spiser gluten).. Faktisk er det min mor der skal have æren, for de var hende der introducerede mig for “rugbrøds-chips”… Nåh men man gør altså sådan:
    Rugbrød skæres i meget tynde skiver (det er ikke nogen ulempe at det er lidt tørt)
    Det drysses med kokossukker for at give lidt karamelsmag (og så kan man jo selv variere hvor sødt det skal være. Jeg drysser kun ganske lidt)
    Rugbrødsskiverne skæres så ud i stave, og ligges på en rist så de ikke rører hinanden.
    Så puttes de i ovnen ved 90-100 grader, indtil de er helt knassprøde.
    Tiden kan variere lidt, alt efter hvor friskt rugbrøddet er.. Jeg har prøvet at give dem alt fra 15 min til 40 min.
    Børnene elsker dem! Min mor laver dem med salt, så de får mere chips-smag..

    Derudover kan jeg tilføje ovntørrede tynde æbleskiver drysset med kanel – det er også et hit. Ligesom chokoladebetrukkede tørrede abrikoser (eller bare abrikoser i det hele taget)..

    Nåh, det var mine ideer til disney-snacks eller bare snacks i det hele taget :)

    Svar

  • Avatar

    Joan

    |

    hov… havde lige overset at du selv havde skrevet om kanelæblerne :O

    Svar

  • Avatar

    Julie

    |

    Nu spørger jeg måske lidt dumt, men jeg er ret ny i alt det her med glutenfrit og laktosefrit. Er der ikke laktose i chokolade (okay, mælkechokolade måske, men hvad med mørk chokolade?)?

    Svar

    • Avatar

      Jane

      |

      Der kan godt være laktose i chokolade men ikke hvis du vælger en ren chokolade. Maden her på bloggen er rigtigt nok glutenfri men den er ikke laktosefri. Bare for at undgå yderligere forvirring :-)

      Svar

      • Avatar

        Julie

        |

        Tak for virkelig hurtigt svar :) Ren chokolade, vil det fx være en på 86%?

        Svar

        • Avatar

          Jane

          |

          Du er nødt til at tjekke indpakningen fra gang til gang for at være sikker på at den ikke indeholder mælkepulver eller lign. Men jeg kan ikke huske, jeg har set det i de helt mørke men man ved aldrig… :-/

          Svar

  • Avatar

    Camilla

    |

    Melder mig også under dårlig forælder fanen! Sad faktisk i går aftes og talte med mine nu store piger på 15 og 13 om fænomenet fredagsslik. Jeg har ikke haft en decideret antiholdning til det, da de var små….men glemte det som regel bare. Ofte fordi vi har fået en god fredagsmiddag, nogle gange med dessert – og så lå det ligesom ikke i kortene med mere sukker. Undertiden har de fået lidt lækker frugt, mandler, nødder, lidt mørk chokolade – eller totalfavoritten: et glas oliven!! Hvis vi altså havde noget liggende i skabet ( sjædent chokolade!!) Men altså ofte ingenting, da alle har været mætte efter aftensmaden.
    De fortalte, at de som regel ikke har savnet det. Egentlig synes de, det er lidt underligt – især i retroperspektiv – med det tilsyneladende dogme, og de har oplevet, at kammerater måbende ikke har troet på dem, når de har fortalt om tilstandene herhjemme …. åbenbart et brud på en vedtaget naturlov

    Svar

  • Avatar

    KarenFB

    |

    Hejsa Jane,
    Må indrømme at min last er ting der knaser og gerne ting der knaser i chokolade

    Svar

SKRIV EN KOMMENTAR