Følg mig på TwitterFølg mig på Google+Følg mig på FacebookFølg mig på BloglovinFølg mig på InstagramFølg mig på Linked inFølg mig på RSS

TILMELD DIG NYHEDSBREV

Hvad skal vi dø af? Kulhydrater, protein eller fedt?

Den sidste tids skræmmekampagner i medierne om, at vi (ja, eller rettere svenskerne) kommer til at dø af deres højprotein-højfedt diæter, fik læser Maja til at spørge, hvad min holdning er til det. Baggrunden var denne artikel som Politiken bragte i dag om, at et nyt svensk studie har vist, at proteinrige diæter øger risikoen for blodpropper. BT bragte for en måneds tid siden en skræmmeartikel om svenskernes overdrevne smørforbrug og danskernes fornuftige mådehold, og det er samme sag. Og jeg kan sagtens forstå, at det er forvirrende. Det kræver mere end almindeligt mod at turde stå fast på den vej, man har valgt, når der konstant kommer nye studier, som viser det modsatte af, hvad man lige har besluttet sig for at tro på.
Jeg har ikke sat mig grundigt ind i studiet, men jeg har alligevel en holdning til det.

 

For det første er LCHF ikke en proteinrig diæt. På LCHF spiser du almindelige mængder protein, men øger på fedtet på bekostning af kulhydraterne, som du vælger at få fra grøntsager, mælkeprodukter, bær og nødder. Men hvad er “almindelig” mængde protein? Tommelfingerreglen med, at man skal spise mellem 1-1,5 g protein pr. kilo, man vejer, holder meget godt stik for mig. Henriette har skrevet et fint indlæg om dette også, som du kan læse her. Protein udråbes rigtigt nok som det nye sort ift. slankekure og vægttab, men jeg synes, man gør ret i ikke at gå på deciderede køddiæter. Men altså, nu synes jeg jo sådan set ikke, man skal gå på diæt overhovedet. Men det var måske lige et sidespor.

 

Der er andre problematiske elementer af det omtalte studie. Dels er studiet i sig selv usikkert, da det ikke er udført i et kontrolleret miljø. Det betyder, at testpersonerne skulle rapportere deres kost ind via spørgeskemaer, og dem kan man jo så altid diskutere validiteten af. På Marks Daily Apple, som I godt allesammen kan lægge til jeres favoritter, hvis den ikke allerede er der, skriver den kloge Denise Minger et indlæg om studiet. I indlægget spøger hun med, at udsigten til at kunne svælge i alle de hidtil “forbudte ting” som kød og smør og fløde, kan fremmane helt nye slankepersonligheder. Hun nævner bl.a. Low Carb Weekend Warriors, Low Carb As Long as There’s Not a Cookie in Front of Me, and Why Don’t I Just Put Butter on Everything Edible and Buy New Pants When They Get Too Tight. Folks who jump on the “high fat” bandwagon while still living in high-carb land may indeed find themselves gaining weight and frightening their doctors with ominous lipid panels. 

 

Gør dig selv en tjeneste og læs hele Denise’ indlæg til ende. Det er ustyrligt morsomt, hvis du når helt i bund.

 

For noget tyder på, at testpersonerne i studiet ikke skar i kulhydraterne i takt med, at de øgede på protein og fedt. Og HCHF (high carb high fat) er en farlig og fedende kombination. Testpersonerne fik angiveligt helt op til 45,9 % af deres energi fra kulhydrater, og så har vi altså bevæget os et stykke væk fra noget, der kan kaldes lavkulhydratskost. Desuden ligger det også mig meget på sinde, at vi ikke kun går op i at tælle antal gram af det ene og det andet i vores kost. Vi må ikke glemme madkvaliteten. En diæt bestående af bacon og smør er måske nok low carb, men sund vil de færreste nok kalde den. Og det synes jeg ikke studiet tager højde for, når det tillader fedtet at komme fra osten på pizzaen eller fra fritureolien, som maden er stegt i. Læs evt. et andet sjovt indlæg her.

 

Så jo. Jeg har bestemt en holdning til den sidste tids skræmmekampagner, også selvom jeg ikke har læst det fra ende til anden. Men de får mig ikke til at ændre en milimeter i min egen kost. LCHF beskrives af og til som en “ekstremdiæt”, og det får mig altid til at trække lidt på smilebåndet. Det sker f.eks., når jeg kigger på min smukke tallerken mad med godt kvalitetskød og masser af farvestrålende grøntsager. Skulle det her være ekstremt? spørger jeg mig selv. Og dropper så egentlig yderligere spekulationer om, hvad det mon er, man mener, jeg går glip af i min kost ved ikke at spise korn.

 

 

 

 

Trackback from your site.

Kommentarer (14)

  • Avatar

    Mims

    |

    Tak Jane, sagligt og super formuleret, skulle lige bruge lidt modargumenter til manden, der var noget alarmeret og som ikke har samme lyst som mig til at spise LCHF. Tak for din blog i det hele taget, læser den dagligt, selvom jeg ikke får kommenteret så tit at det gør noget:)

    Svar

  • Avatar

    Sheila Nielsen

    |

    *Suk*.. Ja, jeg ser også de artikler om emnet der pt. popper op rundt omkring. Der er ikke meget baggrund bag dem, desværre. Og så har de samme virkning på folk, som så meget andet:
    “-Jeg tror på hvad medierne serverer, uden at forholde mig kritisk til hvad jeg læser”
    Det er nok også derfor folk kan finde på at købe en pille, der (efter sigende) kan gøre dem tynde. Eller aktier på månen. Eller……
    Men godt indlæg, Jane, flot skrevet. Det er altid rart med en second opinion :-)

    Svar

  • Avatar

    Trine

    |

    Hørt! Havde selv tænkt at skrive et indlæg om samme – er ivrig Politiken læser, men blev lidt irriteret over vinklingen i artiklen… Nå, men jeg linker bare til dig i stedet, for du siger det så fint.
    Der er noget andet, jeg har tænkt på…
    Nu er det jo gluten, du ikke tåler (ikk’?). Har du så prøvet at leve gluten, men ikke kornfrit?

    Kh Trine

    Svar

    • Avatar

      Jane

      |

      Hej Trine. Jeg levede glutenfrit i et halvt års tid, inden jeg skippede kornet helt. Det var ok men jeg havde svært ved at føle mig rigtig mæt og jeg måtte spise hver 3. time for ikke at slå nogen ihjel. Hvad tænker du på, siden du spørger?

      Svar

      • Avatar

        Trine

        |

        Hej igen

        Ja så er det jo meget bedre, som det er nu.
        Jeg spørger, fordi jeg savner nogle ting lidt. Det ville f.eks. være dejligt
        at kunne spise quinoa engang i mellem, men måske jeg bare ikke kan styre det.
        Har fået konstateret PCOS, så lige nu går jeg også lidt i en mellemtilstand, fordi jeg venter på at høre, hvad jeg “må” spise. Er lidt i tvivl, om det er for
        meget fedt i LCHF…
        Kh Trine

        Svar

        • Avatar

          Jane

          |

          Der synes jeg bare, du skal prøve dig frem, Trine. Min personlige holdning er, at vi også er nået langt, hvis vi skærer korn/stivelsesrige produkter fra i alle måltider på nær et, medmindre det så betyder, at man vælger at spise fire skiver franskbrød til sin eftermiddagsmad, men det er jo slet heller ikke det, du er inde på. Men hvis lidt quinoa til din aftensmad er det, der gør, at dine kostændringer bliver varige, er jeg sikker på, at den portion hverken vil gøre dig tyk eller usund eller dårligere stillet ift. PCOS. Mest af alt gælder det jo om at finde en vej, der virker for dig, og her er du jo allerede langt. Jeg kan godt følge dig i behovet for at få at vide, hvad du “må” spise, men jeg ønsker for dig, at du forholder dig skeptisk til de råd, du får. Hvis du fik konstateret diabetes, ville de anbefale dig fedtfattig kost med meget korn. I Sverige anbefaler Sundhedsstyrelsen lavkulhydratskost til diabetikere. Ikke ligefrem samme sag, vel?

          Svar

  • Avatar

    Stefan

    |

    Interessant inlæg. Vi bor i Sverige, så vi har læst ganske meget om den undersøgelse i de forskellige medier herovre. Både Aftonbladet, Svenska Dagbladet m.fl. havde de helt store overskrifter fremme! Men faktum er, at det er en gammel undersøgelse og rimelig undermålig, som du også nævner. Hvis nogen vover sig på lidt svensk læsning, så prøv dette link: http://www.kostdoktorn.se/dagens-ateruppvarmda-lchf-larm. Det er en læge som går ind for LCHF og han driver en blog om det. Der er desværre så mange misforståelser om LCHF, men kendetegnende for dem som taler imod er ofte, at de ikke har sat sig ind i tingene. Hvilket ganske mange LCHF’ere har!

    Svar

    • Avatar

      Jane

      |

      Hej Stefan, mange tak for linket til kostdoktorns omtale af undersøgelsen. Jeg havde faktisk ledt efter den uden at finde den. :-)

      Svar

  • Avatar

    frk. sveske

    |

    Hej søde Jane,
    Super indlæg og tak fordi du deler din mening om alle de forskellig rettede undersøgelser, hvor tingene typisk fordrejes.
    Jeg prøver stadig at finde ‘min vej’, men jeg kan jo mærke alle positive af intet korn/ lav kulhydrat og mere fedt på min krop – så kan LCHF ikke være helt forkert. ‘Min vej’ bliver i hvert fald aldrig diæt igen – men det er, som du skriver, en helt anden snak.
    KH
    – frk. sveske

    Svar

  • Avatar

    Rikkeprikke

    |

    Jeg ved et sgu ikke. Jeg har hverken viden nok til eller muligheder for at grave i undersøgelser der kommer fra alle mulige retninger, så ind i mellem er jeg da også en af dem, der rimelig ukritisk tager imod det som medierne serverer, og det kan man vel næppe bebrejde folk? Jeg kan godt finde ud af at forholde mig kritisk og føle efter om jeg synes det virker rigtig eller forkert, men jeg kan altså ikke vide hvor meget der er korrekt og hvad der ligger til baggrund for alle undersøgelser og det kan man vel heller ikke forlange af en lægmand? Så måske tager jeg ofte undersøgelser for gode varer, og så mærker jeg efter hvad jeg kan bruge det til.
    Hvad vi skal dø af? Jeg ved det ikke. Hvis jeg skal komme med et bud, så tror ikke det er for meget af noget, der er problemet, men for få grøntsager. Hvis man får nok grønt, så udelukker det for det meste behovet for alt mulig lort. Og så tror jeg processed food er den helt store synder. Kemisk og kunstig mad tror jeg er det farligste. Og om man så spiser pasta, olie eller andet, tror jeg handler om præferencer og hvad man selv befinder sig godt med.

    Svar

    • Avatar

      Jane

      |

      Jeg har det som dig, Rikke, og sætter mig heller ikke ind i den slags. I hvert fald ikke tilbundsgående. Der er jo alt for meget af den slags. Men jeg orienterer mig, og tager stilling derefter. Men egentlig kigger jeg på min tallerken og ser om den ser sund ud. Og det gør den, hvis den stråler i mange farver fra grøntsagerne. Grønt er godt for øjnene. Det er det bare. Og så er jeg helt enig i, at den største synder er alt det “ikke-mad”, som bliver spist. Problemet er bare, at mange fortsat anser en skive toastbrød for reel mad.

      Svar

  • Avatar

    Christian F.

    |

    Nu kan man jo bare tage det roligt og vente til Arne Astrup “slanke-orakel-vendekåbe” skifter standpunkt endnu en gang. Når det så er sagt, så har jeg en ide om at jeg ikke er en eneste mærker den usikkerhed der handler om evnen til at modstå kulhydraterne. Man kan have levet nok så fornuftigt et stykke tid. Så er det lige at lysten til et par (mange) glas rødvin eller et stykke (som ender med at blive et kæmpe stykke) chokolade overmander en. BANG og bliver hurtigt bombet et par kilo tilbage. Er jeg den eneste af os, der går rundt med mine LCHF umættede fedtsyrer i kroppen og frygter et “svaghed/tilbagefald”, som får skidtet til at hænge ved?
    LCHF hjalp mig med at smide en del kilo på nul tide, men de kom sindsygt hurtigt igen.
    Fint nok at latterliggøre det med med weekend LCHF warriors og cookie retorikken. Ikke desto mindre består livet at en del valg og en del svære fristelser. Nogle af dem gør at indtaget af mængder af umædtet fedstoffer måske ikke er det smarteste move.

    Svar

  • Avatar

    Lone s jørgensen

    |

    Hvis vi siger 50-100 G kulhydrat. Hvor meget fedt og protein skal jeg så ha i G ? Hilsen lone

    Svar

    • Avatar

      Jane

      |

      Det har jeg ikke lige noget præcist svar på. Et bud kunne måske være 1-1,5 g protein pr. kilos kropsvægt og så fedt for resten af pengene?!

      Svar

SKRIV EN KOMMENTAR