Følg mig på TwitterFølg mig på Google+Følg mig på FacebookFølg mig på BloglovinFølg mig på InstagramFølg mig på Linked inFølg mig på RSS

TILMELD DIG NYHEDSBREV

Levende lasagne – raw og hjemmelavet

Share on Facebook0Tweet about this on Twitter1Pin on Pinterest493Share on LinkedIn0Share on Google+0

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg er totalt sucker for 42Raw og især deres lasagne. Jeg er virkelig tiltrukket af raw konceptet. Ikke så meget det med de 42 grader, men mere det med at man kan konstruere så smuk og smagfuld mad af rene, naturlige ingredienser. Jeg synes, det er vildt fascinerende! Jeg har længe puslet med at ville prøve at lave en lasagne selv, og det fik jeg endelig gjort i går. Hold. Nu. Op. Hvor blev det godt! Min egen levende lasagne.

Det tog en times tid at lave, og jeg havde en opvask af en anden verden bagefter, men det var bestemt det værd. Jeg tog udgangspunkt i opskriften fra bogen Glød & Glæde med RAW FOOD – den, som man kan få som app. Jeg vidste ikke helt, hvor mange personer, den skulle dække, og hvordan selve lasagnen skulle konstrueres, så jeg havde lidt rester til overs af de forskellige ting. Men nedenfor er opskriften, som jeg lavede den.

Ingredienser (reelt til 3-4 personer, vil jeg tro)

Tomatsauce (dobbel evt. op på denne)
2½ dl tomater uden kerner (hakkede)
1½ dl soltørrede tomater (i olie eller iblødlagte)
10-15 friske basilikumsblade
1 tørret dadel (gerne en af de store bløde)
½ dl olivenolie (øko og koldpresset selvfølgelig)
1 spsk friskpresset citronsaft
1 fed hvidløg
Lidt urtesalt

Nøddeost
2½ dl cashewnødder uden salt (læg dem evt. i blød en 4-5 timer før)
1 dl pinjekerner
1 spsk friskpresset citronsaft
1 gul peberfrugt
2 tsk tørret timian
1 spsk frisk persille
½ dl vand (eller efter behov)
1/4 tsk salt

Grøn pesto (kan udelades – jeg brugte den, jeg havde i køleskabet)
3 dl friske basilikumsblade
1 dl persille
1 dl pinjekerner
1 tørret dadel
1 dl olivenolie
1 spsk friskpresset citronsaft
½ fed hvidløg
1/4 tsk salt

Valnøddelag
3 dl valnødder (som har ligget i blød i min. 5 timer)
2 dl soltørrede tomater (udblødte eller i olie)
80 g brune markchampignon
2 spsk olivenolie
1 spsk tamari/soya
1 spsk agavesirup
2 tsk tørret salvie eller persille
2 tsk tørret oregano
1 knsp cayennepeber

Spinatlag
4 dl frosset spinat (optøet)
2 spsk olivenolie
1 dl usaltede cashewnødder
Lidt vand
1/4 tsk salt

Pasta
3-4 hele squash

Sådan
Tomatsauce: Kom alle ingredienserne i foodprocessoren og blend indtil den får en lækker, sauceagtig konsistens. Skrab saucen ned af siderne et par gange undervejs, hvis det er nødvendigt.

Nøddeost: Kom alle ingredienserne i foodprocessoren og blend, imens vandet langsomt tilsættes. Tilstræb at bruge så lidt vand som muligt.

Grøn pesto: Kom alle ingredienserne i foodprocessoren og brug pulsefunktionen, så du ikke finblender den men bevarer den grove sturktur.

Valnøddelag: Kom alle ingredienser i foodprocessoren og brug pulsefunktionen til du har en grov, kødagtig konsistens.

Spinatlag: Kom alle ingredienserne i foodprocessoren og forsøg at blende det til en rimelig ensartet masse. Min blev lidt sær i konsistensen, men smagen var helt fin.

Pasta: Del squashene i to stykker og skær i helt fine, tynde skiver på langs.

Og så skal lasagnen samles

Det er ikke helt nemt. Især hvis man ikke ved, hvor mange portioner, man skal lave. Jeg lavede to portionsanretninger, og de blev nok lige i den store ende. En anden gang vil jeg ikke lave den helt så høj. Men anyway, min bestod fra toppen af flg. lag:

Tomatsauce
Squash
Spinatlag
Tomatlag
Nøddeost
Valnøddelag
Squash
Pesto
Tomatlag
Nøddeost
Valnøddelag
Squash

Man kunne godt have lavet den halve højde, ikke?

Faktisk blev mine portioner også så store, at hverken jeg eller bedre halvdel kunne spise op. Men lad mig bare sige, at det ikke var med min gode vilje, at jeg levnede.

Jeg var mæt og tilfreds hele aftenen og natten. Til gengæld var jeg dødsulten, da jeg vågnede i morges. Sådan hul-i-maven-agtig sulten. Og det er altså en følelse, man sjældent mærker, når man spiser LCHF. Men så ved jeg da det. Alligevel er det nok ikke sidste gang, jeg har lavet raw aftensmad. Valnøddefarsen var jeg jo allerede begejstret for, da jeg forleden lavede rå ruller, men også nøddeosten og tomatsaucen var helt enormt lækre. Jeg glæder mig allerede til jeg skal konstruere en lækker frokost af resterne.

Share on Facebook0Tweet about this on Twitter1Pin on Pinterest493Share on LinkedIn0Share on Google+0

Trackback from your site.

Kommentarer (10)

  • Avatar

    frk. sveske

    |

    Uhm Jane! Man skulle tro, du kunne læse mine tanker. Jeg sad netop og surfede efter opskrift på raw lasagne weekenden efter succes’en med de rå ruller.
    KH
    – frk. sveske

    Svar

    • Avatar

      Jane

      |

      Hvor heldigt! Opskrift hermed serveret :-)

      Svar

  • Avatar

    Michelle

    |

    Det ser alt for lækkert ud – det kunne jeg godt spise lige nu og her selvom der er 1½ time til frokost ;)

    Svar

  • Avatar

    Charlotte Rasmussen

    |

    Jane – du er en engel. Har dømt om en opskrift på raw lasagne MEGET længe :-*

    Svar

  • Avatar

    Henriette

    |

    Nej hvor ser det lækkert ud- men jeg ved ikke om jeg orker arbejdet og opvasken LOL
    Måske skulle jeg lokke teenageren til at lave det til hendes maddag ;) men hun får nok angstneuroser når der ikke er ægte ost i …

    Svar

  • Rul din mad!

    |

    [...] er f.eks. et par frokostruller bestående af rester fra den overdådige raw lasagne, jeg lavede fornyligt. Valnøddefars, nøddeost og spinatfyldet. Det mætter fint, men jeg må ty [...]

    Svar

  • Raw lasagne og tirsdagsbobler

    |

    [...] madlavning – og en foodprocessor. Men herefter er det ret nemt. Jeg fulgte opskriften på den levende lasagne, som oprindeligt stammer fra den lækre bog Glød & Glæde med Raw Food. Det er den bog, der [...]

    Svar

  • Avatar

    Mette M. N.

    |

    Wow hvor ser det lækkert ud! Jeg fik for ikke så længe siden en lasagne hos RawSum på Østerbro. Den smagte SÅ godt og den ligner den her temmelig meget :) Hvis du ikke har været der, vil jeg stærkt anbefale dig at tage et smut forbi. Jeg har spist der flere gange, og det er altid super super lækkert.
    Jeg har dog ingen foodprocessor, vil jeg kunne lave de forskellige dele med stavblenderen tror du?

    Svar

    • Avatar

      Jane

      |

      Det skal jeg huske! Tak for tippet! Tror godt du kan lave den med stavblender hvis du har en god en af slagsen :)

      Svar

SKRIV EN KOMMENTAR