EmediateAd
LCHF – Madbanditten

Om at stå på rulleskøjter

24 april , 2012 - af Jane - Kategori: Alt det andet, Træning - Skriv kommentar

Det er stadig småt med madlavningen i dette hjem, og jeg er begyndt at savne det. Bedre halvdel er godt nok bortrejst, ungerne er næsten friske pånær drengebarnet, der lige får en sidste dag hjemme med farmor og farfar. Og så tror jeg, vi er ved at være kørende igen. I hvert fald på familiefronten. Phew! Det var en drøj omgang…

 

I går havde jeg en snak med min chef om stresssymptomer, trivsel og fremtid. Jeg har svært ved at vurdere, hvad der kommer ud af det, og jeg gik da også derfra med en tom fornemmelse, men nu hvor jeg har sovet på det, føles det faktisk godt nok. Det er ikke sådan, at jeg føler, jeg har parkeret det hos ham, men jeg føler ro i, at jeg har addresseret problemet hos rette vedkommende.  Det værste er næsten at gå og have det skidt uden at sige det til nogen. I hvert fald kan man ikke forvente nogen hjælp så.

 

Nåmen jeg har ikke noget mad, jeg kan vise frem, og det må også være nok med sjove billeder af lykkemodeller eller ræve i deep shit. Så i stedet kan jeg jo skrive lidt om træning. Selvom jeg heller ikke har haft så meget tid til det på det seneste, som jeg gerne ville.

 

Jeg døjer stadig med skinnebenet og løber derfor ikke. Løb er jo ellers lige mit game. Jeg har besluttet at holde en lang pause denne gang og så starte op i sensommeren/efteråret og så virkelig denne gang holde mig til at starte stille og roligt op. De andre gange har jeg øget distancerne alt, alt for hurtigt. Og det må jeg erkende er dumt. Tatjana, som har bloggen Mad Med Mere (nydelse), hvor der i øvrigt er masser af lækre LCHF opskrifter at lade sig inspirere af, har anbefalet at bytte de få lange løbeture ud med flere korte, hurtige løbeture.  Og selvom alle ved, at det er dejligt at løbe langt og langsomt, og rædsomt at løbe hurtigt, så synes jeg, det er et forsøg værd. Så det er tankerne på det område.

 

Den nye passion er jo så yoga, og jeg holder meget af at komme til yogatimerne, men jeg har det også meget svært ved at få presset motion på bestemte tidspunkter ind i mit program. Og hvorfor er det i øvrigt, at størstedelen af timerne ligger i arbejdstiden? Går folk ikke på arbejde? Altså hvem pokker kan gå til yoga kl. 10, 11 eller 14? Well, not me. Så jeg hænger på aftentimen onsdag aften eller morgentimen tirsdag morgen – forudsat at jeg ikke er alene med ungerne. Og så weekenderne. Nå.

 

Men nu er det jo blevet forår sådan for alvor, og det betød for mig i weekenden, at jeg fik fundet de gamle rulleskøjter frem og smurt dem. Og jeg kørte da også en tur på dem i søndags, hvor jeg godt nok blev overrasket af en regnskylle, så de blev møgbeskidte. Men rulleskøjtning er jo simpelthen også genial motion. For det er jo pissesjovt. I hvert fald er det væsentligt sjovere end at løbe, fordi man har hele adrenalinrushet med også. Man er jo som barn igen, når man suser derud af, og det kilder lidt i maven. Og der er i forvejen så meget i vores dagligdag, som er så pokkers alvorligt, og hvis man ikke passer på, kommer man let til at tage sig selv alt for højtideligt. Og her er rulleskøjterne altså et genialt værktøj til at få pillet sig selv lidt ned igen. For let’s face it! Medmindre man er ualmindeligt godt rullende, så ligner man en spasser, hver gang man skal op af en kantsten eller over en gang brosten. Og risikoen for at ende på jorden er bestemt til stede. Eller hvis man nu virkelig har fået meget fart på, og der pludselig er en sten, som bremser den ene fod, så styrter man jo også så lang man er. Så en ikke helt ufarlig sport. Til gengæld er det god motion. Jeg skal love for at sådan en tur kan mærkes i balder og lår, og det er nogle helt andre muskler, man har fat i end med andre motionsformer, jeg har dyrket.

 

 

 

 

Jeg startede med at stå på rulleskøjter, da jeg boede i Paris. Set i bakspejlet aner jeg ikke, hvordan det kunne lade sig gøre, for Paris er jo fuld af hæsblæsende trafik og brosten. Men man kan mange ting, når man er 20 år gammel. Siden er jeg blevet lidt en forsigtigper og ruller mest på trafiktomme tidspunkter. Weekendmorgener og -eftermiddage eller aftener. Det er desværre ikke sådan, at jeg liger tager dem på arbejde og drøner ned af Vesterbrogade i myldretiden.

 

Til gengæld deltager jeg gerne i Friday Night Skate. FNS er et koncept, hvor man løber en ca. 20 km lang tur i Københavns gader på udvalgte fredage mellem 20-22. Ruten er fastlagt på forhånd, og det topfede ved det er, at man løber med politiekskorte og altså ude midt på vejen! Hvor fedt er det lige at komme drønende på rulleskøjter ned gennem Nørrebrogade? Det er så fedt. Og det er en superfed måde at opleve København.

 

Og det fører mig jo hen til at spørge, om der er andre rulleskøjteamatørerentusiaster derude?

 

Tilbage

6 kommentarer


  1. apr 24, 2012
    2:33 pm

    Lisbeth

    Hvor er det dejligt, at i er ved og komme på benene igen. Endda så meget, at du kan rulle på dem ;) Hvor kunne jeg ønske, at jeg turde! Men det gør jeg altså ikke! Jeg er en stivlemmet 50 årig, som helt sikkert ville vælte og i bedste fald blot ende ud med nogle gigantiske hudafskrabninger! Men jeg husker fornemmelsen! Suset og den dejlige kildren i maven! Åhh ja, det kunne være så dejligt. Nyd det Jane :)


    • apr 24, 2012
      7:23 pm

      Jane

      Ork lisbeth, alder er ingen hindring her. Stive lemmer måske, men de kan vel smidiggøres en smule eller hvad? Jeg kender faktisk ikke særligt mange, som løber på rulleskøjter, så jeg løber som regel friday night skate med min far, Han er 57 og hurtigere end mig :-)


  2. apr 24, 2012
    2:36 pm

    Inger Andreasen

    Super at du fik snakket med chefen.
    Som barn var jeg rulleskøjteløber, men det var før inlinernes tid. Sidste sommer prøvede jeg min datters nye, men de var så “livlige”, at jeg præsterede at sidde ned på trappen og vælte :-( , så hvis det skal have en chance skal jeg have et par begynderinlinere eller et par firehjuls.


  3. apr 24, 2012
    3:33 pm

    Tatjana

    Dejligt at du skriver om træning – det pønser jeg også på at skrive mere om… :-)

    Nå, men ud over at jeg synes, du skal intervalløbe, forekommer du mig også at være kettlebell-typen – kender du kettlebells?
    Man bruger kugler med håndtag i et par forskellige størrelser, og så kører man ellers forholdsvis få, men benhårde, øvelser, der træner hele kroppen på samme tid. Således kan du på under en halv time 3 gange om ugen få superstramme baller (seriøst!) og samtidig få høj puls og sved på panden. Se f.eks. Jacob Søndergårds (ham med sixpack på 6 uger) hjemmeside: http://www.jacobsondergaard.dk/video/traening/

    Jeg planlægger,at jeg snart skal skrive lidt om den form for træning. Den er virkelig effektiv – og guld værd, hvis man ikke har tid til at slide i fitnesscenteret en time om dagen. En god løsning for travle, løbeskadede kvinder ;-)

    Tak for omtalen, i øvrigt :-)

    Knus fra Tatjana


    • apr 24, 2012
      7:22 pm

      Jane

      Mjaah… umiddelbart tænder jeg ikke helt på de der kettlebells men det kunne være jeg skulle give dem en chance. Jeg hører mange positive histórier om dem allevegne fra, Nogle gange skal man bare se forbi sin umiddelbare modstand og komme i gang ;-)


      • apr 24, 2012
        8:53 pm

        Tatjana

        Jeps, præcis som med intervalløb ;-)

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *