Levering fra Rawandmore
I går fik jeg en levering fra Rawandmore. Åååh, sikke nogle lækkerier
Rawandmore har ellers en butik i Istedgade, men den har jeg endnu til gode. Faktisk er jeg lidt urolig for, hvad jeg kunne finde på at købe, hvis jeg stod face to face med alle deres lækkerier.
Anyway, jeg havde bestilt en pakke kokosmel. De norske lavkarbo bloggere bruger ofte kokosmel i deres opskrifter, og det er ikke helt den samme som den, man kan købe i Kvickly. Denne har et meget højt proteinniveau og en meget høj fiberandel. Og er i øvrigt malet helt fint.

Og så kan jeg vist godt løfte sløret for, at mit chokoladeindtag i øjeblikket er lige vel højt. Og det er jo frygteligt vanedannende, og derfor tænkte jeg, at jeg måtte sikre mig, at mit køkken indeholdt ingredienser til at lave den gode chokolade fra bunden, så jeg i det mindste fyldte god kvalitet på. Jeg har flere gange lavet pragtfulde chokolader med kakaosmør, men jeg var nysgerrig efter at prøve at lave det med kakaomasse. Så jeg købte hele molevitten. Kakaomasse, kakaosmør og kakaonibs.

Sidst men bestemt ikke mindst røg der en raw chokoladetrøffel i kurven. Og må jeg sige: Det var som at høre englene synge. Det er til dato et af de lækreste stykker chokolade, jeg har smagt. Så her kommer en varm anbefaling. Hvis du får lejlighed til at smage raw chokolade fra Booja-Booja, så slå til. Det er det bedste raw chokolade, jeg hidtil har smagt.
Tilbage






Pingback Gufguf chokolader – eller: raw chokolader med ristet kokos