21 dages yoga challenge
Nåmen, kan I huske, da vi prøvede at lave push up challenge? Hvordan gik det egentligt? For mit vedkommende ikke fantastisk. Eller det skal jeg måske modificere lidt. For jeg nåede aldrig i mål med at lave armbøjninger hveranden dag, og jeg er vist også kun nået til uge 5 i programmet, selvom jeg startede i november, og alle mine armbøjninger foregår stadig på knæene, men jeg er faktisk blevet stærkere, og på ét af vores feriebilleder ude fra Thailand så det næsten ud, som om man kunne skimte en muskel i min overarm! Og én gang på ferien lavede jeg faktisk også programmet og besluttede mig til lige at prøve kræfter med en rigtig armbøjning. Og jeg ku’ sgu! To faktisk! Og jeg prøvede ikke så hårdt igen, for det var jo ferie. Men før jeg startede programmet, kunne jeg jo ikke tage én eneste voksenarmbøjning uden at splatte helt sammen i udmattelse. Så det kan man da kalde fremskridt. Jeg har derfor besluttet at udråbe den udfordring til en succes! Og kipper lidt med flaget for indsatsen. Også for jer andre, som jeg godt ved var langt sejere end mig! Jow, jow…
Og nu bliver det lige lidt langhåret. Ude i Thailand føler jeg mig helt anderledes. Der er en ro i min krop, som jeg slet ikke kan genkende herhjemmefra, og jeg kan mærke mig selv langt bedre. Jeg kan mærke forskel på sult, tørst, træthed, sorg, glæde, rastløshed, kedsomhed, og jeg kan mærke små stik af lykke. Det føles i øvrigt som små bobler i maven, hvis du skulle have glemt det. Herhjemme har jeg tit så travlt, at jeg bliver helt signalforvirret og ender med at tolke ethvert signal som et fysisk behov for chokolade. Lyder det bekendt? Godt så! Så skal du læse videre. På min ferie (og alle de andre ferier, jeg har haft derude) bruger jeg derfor en del tid på at spekulere over, hvordan jeg kan få overført noget af den dejlige ro til min hverdag herhjemme. Og det er ikke, fordi det hele skal være zen og lotusstilling, men bare at kunne mærke sig selv lidt bedre, ville være en forbedring. Det udmønter sig altid i forskellige idéer og tiltag. Nogle er helt praktiske og sådan noget som at farmor og farfar skal hente ungerne en fast dag hver uge, mens andre kan handle om at se mindre TV eller slukke for PC’en, indtil ungerne sover. Og så er der de mere ambitiøse, og dem vender jeg lige tilbage til…
Jeg fik en del thai-massage derude. For de af jer, der ikke har prøvet thai-massage, så er det en kombination af massage, pres og udstrækning, hvor man har en lille thai-dame, som kravler rundt ovenpå en, imens hun strækker ens krop ud i stillinger, man kun havde drømt om var mulige. En slags passiv yoga, om man vil. Og det er simpelthen så pragtfuldt. Jeg har i årevis gerne villet i gang med yoga, for jeg er sikker på, at bedre fleksibilitet i kroppen og mere vejledning i at bruge åndedrættet vil give mig en øget kropsbevidsthed, som jeg vil have stor gavn af. Jeg elsker tanken om yoga. Jeg kan lide tanken om, at man bruger kroppen, som den er beregnet til, og jeg holder endda af de mere spirituelle dele, som at man frigør energier eller giver plads i kroppen til, at de kan strømme frit. Yoga, det lyder da bare alletiders! Eneste problem er bare, at det er fuldkommen rædsomt at udføre, når man – som jeg – er stiv som et bræt. Og derfor kommer jeg sjældent særligt langt i mine bestræbelser på at komme i gang med det.
Men denne gang skal det være anderledes! Jeg er gået all in på yogafronten og har lånt og læst bøger om yoga og buddhisme, for man skal ikke beskylde mig for at gøre noget halvt, når det endelig er. Jeg har sågar investeret i en rigtig yogamåtte, et yogabælte og et par skridsikre strømper, og så har jeg siden vores hjemkomst, stået op før familien (i vores rytme betyder det kl. 5 – jep, makker, kl. 5!!) og har lavet yoga i fred og ro i stuen. Og hold nu op, hvor er det vildt at mærke de hurtige fremskridt, der sker. Både i selve dagsformen, altså hvor meget man kan strække sig fra første øvelse til sidste men også de fine fremskridt fra dag til dag. Herudover så giver det en virkelig særlig følelse i kroppen at blive varmet op og strukket igennem fra morgenstunden. Det opvejer faktisk, at vækkeuret skal ringe en halv time tidligere end ellers.
Det hører måske med til historien, at jeg 1) er A-menneske af dimensioner og elsker at stå tidligt op, og 2) har haft jetlag den sidste uge og derfor har været vågen fra ved 3-4 tiden alligevel. Men ikke desto mindre har det været pragtuldt, og jeg er gået i seng om aftenen og har glædet mig til jeg skulle op og lave yoga. Det er faktisk rigtigt.
Kender I solhilsnen? Det er denne her:
Dette illustrerer en halv solhilsen. Bagefter gentages øvelserne med det modsatte ben, så der er balance i kroppen. I alt laver man så mellem 3 og 12 solhilsner pr. dag. Jeg har lavet lidt opvarmende øvelser først for overhovedet at kunne bevæge mig krop ud i stillingerne og har derefter lavet 3-4 solhilsner. I alt har det taget mig 25-30 min., inkl. afslapning og udstrækning til sidst. Hvis man er mere øvet, kan man helt sikkert nå mere på den samme tid, men jeg er lidt klodset i det endnu.
Og så var det egentligt, at jeg ville udfordre jer, verdens bedste og sejeste læsere, til en 21 dages yoga-challenge. Siger man ikke, at det tager 21 dage at skabe en ny vane? Stå op en halv time tidligere hver dag i 21 dage og lav det antal solhilsner, som din krop kan holde til. Ville det ikke være en skøn udfordring? Og hvis min stive krop kan indfinde sig i noget, der bare tilnærmelsesvist ligner en yogastilling, så kan din også!
Min gulerod er, at når jeg har gennemført mine 21 dages morgenyoga, så melder jeg mig til et yogahold, hvor jeg kan få rigtig undervisning og lære det af en professionel. Tid er jo en ubegrænset ressource i mit liv. Eller noget…
Nu er mit eget problem så, at en pokkers gammel museagtig skade i mit tommelfingerled er blusset op. Det sker sjovt nok, hver gang jeg laver nogle vægtbærende øvelser. Som f.eks. armbøjninger eller nu også solhilsnen. Og jeg var faktisk lige blevet så glad for øvelserne. Så lige nu overvejer jeg, om jeg skal ignorere smerten (det ved alle jo, er det klogeste!), eller om jeg skal sammensætte nogle øvelser, som ikke er vægtbærende og lave dem i stedet. Det sidste er nok det bedste. Men så er det jo lidt sværere at lave en decideret challenge.
Men hvad siger I? 21 dage med 20-30 minutters valgfrie yogaøvelser udført hver morgen på tom mave inden morgenmaden? Hvem vil være med?
Kom nu… du vil jo gerne! 
Tilbage
Hav en dejlig weekend!
Pingback Om yoga