I gang med LCHF – hvordan?
Jeg modtager ofte spørgsmål omkring, hvad man må og ikke må, når man spiser LCHF. Jeg er jo hverken ekspert eller ernæringsuddannet, så jeg kan kun fortælle om, hvordan jeg har valgt at gribe det an, og hvad jeg har fundet frem til passer til min kropstype og min hverdag.
LCHF fortæller dig ikke nødvendigvis, hvor mange gram kulhydrater, du må spise om dagen. I det hele taget synes jeg, at diskussionen omkring kulhydrater gerne måtte glide lidt i baggrunden. I stedet så jeg gerne, at fokus flyttede mere over på naturlig mad. Kød, fedt og grøntsager, suppleret med lidt bær/frugt og nødder. Fede mejeriprodukter, hvis du kan tåle det. Voilà!
LCHF handler i lige så høj grad om at lære sin krop at kende og finde det niveau af kulhydrater, der passer til en. Der kan være forskel på tolerancetærskel både fra person til person men også fra dag til dag. En, som træner meget, har ofte en højere tolerancetærskel end en, som lever et mere inaktivt liv.
Selv tæller jeg ikke kulhydrater. Jeg vejer heller ikke min mad, inden jeg spiser den. Jeg vil skyde på, at jeg spiser mellem 20-50 g kulhydrater om dagen. Nogle dage det ene, nogle dage det andet. Ved festlige lejligheder mere. Mit niveau afhænger meget af, hvor stabil jeg føler mig. I øjeblikket er jeg ved at komme fri af sukkerets klamme fængsel, og det betyder for mig, at jeg snævrer helt ind på kulhydratindtaget i en periode, indtil jeg kan mærke, at det har sluppet sit greb i mig. Det betyder, at min kost i den periode består af kød, æg, fedt og grøntsager og en smule smør/fløde.
Dette er for mig en temmelig striks LCHF diæt. Jeg trives fint på det. Jeg er mæt og tilfreds og har god energi hele dagen igennem. Sover som en drøm om natten. Men det sætter jo nogle begrænsninger for kreativteten i madlavningen, og derfor tilføjer jeg rodfrugter og nødder til ovenstående, så snart jeg er føler mig parat igen.
I starten syntes jeg også, det var svært pludselig at skulle spise mere fedt, og det er også det, jeg hører fra flere af jer. Man er jo vokset op med altid at skulle vælge det magreste alternativ, og den idé skal man pludselig vende på hovedet. For mig har det også været en rejse. Jeg startede med at tilføje et olieshot til min morgenmad (1-2 spsk) og mærkede hurtigt, hvor godt det gjorde mig. Så gik jeg over til at vælge federe udskæringer af kød og begyndte at spise noget af fedtkanten. Jeg begyndte at spise skindet på kyllingen. Jeg puttede en ekstra klat kokosolie på panden, når jeg stegte mine æg om morgenen. Jeg lavede salatdressinger på koldpressede olier og brugte dem med løs hånd. Herudover lavede jeg forskellige dips af fx avokado, oliven, mayobaserede dips og dressinger, etc. En tyk skive ost, hvis jeg blev sulten mellem måltider. Fløde og smør fik ikke så naturlig plads i min kost som hos mange LCHF’ere, men det skyldes måske lige så meget mine manglende evner ud i sovse-tilberedning. Men alle de andre ting tilsammen var med til, at jeg fik banket fedtprocenten op, uden at jeg egentlig havde en følelse af at spise “fed mad”.
Hvad så med rodfrugter og frugt? Det er også et spørgsmål, jeg ofte mødes med. Er de inde eller ude? Jamen, jeg kan bare tale for mig selv, og jeg spiser gerne rodfrugter. Særligt her om vinteren er rodfrugter geniale som tilbehør. Jeg mærker ikke, at mit blodsukker påvirkes af rodfrugter. Frugt kan til gengæld godt skyde mit blodsukker afsted, så det spiser jeg ikke så ofte. Hvis jeg gør, er det oftest i madlavning (æblestykker i salaten, appelsinmarinade til rødkålen, etc.), eller som en dessert sammen med noget fedtholdigt (flødeskum fx).
Og hvad så med motionen? Kan man dyrke meget motion og samtidig spise få kulhydrater? Da jeg først startede LCHF, føltes det brutalt at løbe. Jeg havde betonben og følte mig ude af stand til at lette røven so to speak. Men efter en kort periode vænnede min krop sig til at bruge fedt som brændstof i stedet for kulhydrater, og i dag løber jeg uden problemer, selv i perioder, hvor jeg spiser meget få kulhydrater. Jeg løber gerne langt og længe, og her fungerer det fint. Skal man konkurrere på 100 m løb, kan det godt være at man skal bruge lidt raketbrændstof (=kulhydrater). Så også her er man nødt til at prøve sig frem. Både Sverige og Norge har sportsfolk, som vinder OL medaljer på LCHF kost.
Mange oplever lidt overgangsbesvær, når de skifter fra en kulhydratrig kost til en LCHF fordeling. Det varer som regel højst et par uger, hvorefter kroppen har vænnet sig til den nye kostsammensætning. Andre oplever øget energi fra starten, så heller ikke her kan man sige noget generelt.
Fordelene ved at spise en kost med en øget mængde fedt er mange. Mine favoritfordele er, at maden smager bedre, mætter mere, mindsker sukkertrangen, at fokuseringen på mad forsvinder (fordi man er mæt), og at ens hud bliver så blød, at man ikke længere behøver at bruge fugtighedscreme. Huden er i øvrigt også et udemærket pejlemærke for, om man spiser tilstrækkeligt fedt. Lider man af tør og skællende hud, kan man med fordel skrue op for fedtet.
Min anbefaling vil altid være: Prøv det! Giv det tre uger eller en måned. Det behøver jo ikke være herfra og livet ud. Måske får du det bedre, måske finder du af, at det slet ikke er noget for dig. LCHF er ikke nødvendigvis for alle. Men lider du af maveproblemer, træthed, sukkertrang, usund madfokusering, overvægt eller svingende vægt, uforklarlige humørsvingninger og sover du dårligt om nattten, er der stor sandsynlighed for at du vil trives på LCHF.
Tilbage
Siden har jeg levet det skønne LCHF liv og spist alt hvad jeg har savnet under de tidligere diæter.
