Igen havde Middagsfred leveret kuller som ugens fisk, og det er godt, for hele familien er vilde med denne skønne, hvide, faste, klimavenlige fisk. I dag fik den lov til først at marinere i en blanding af olie, stødt ingefær, karry, salt og peber og 1 spsk ananassaft, hvorefter den røg i ovnen og fik 15 min. på 225 grader.
Tilbehøret blev sauterede grøntsager med chili og karry og lige før grøntsagerne var færdige, vendte jeg nogle stykker ananas i. Dejlig, let og smagfuld mad.
Jeg lavede også lige en hurtig ostetærte til ungerne (og manden). Bare fordi jeg ikke spiser mælk og gluten, kan de andre jo godt gøre det. Denne smagte efter sigende rigtig godt.
Bunden bestod af:
2 dl fuldkornshvedemel (fra Skærtoft Mølle men det er næppe afgørende)
100 g smør
1 spsk vand
Dejen mases ud i en smurt tærteform (lille), og der prikkes huller med en gaffel. Giv bunden 10 min ved 225 grader alene. Imens rører du ægge/ostemassen.
Jeg brugte disse ingredienser:
3 store æg
1 dl creme fraîche 38%
100 g Västerbotten ost (eller anden ost)
salt, peber og oregano
Massen hældes over bunden og drysses med yderligere 50 g ost. 25 min. ved 225 grader. God sprød bund og god ostesmag, sagde dommerpanelet.
Hejsa, har du en opskrift på en tærtebund til en broccoli tærte eller lignende?
Jeg har to lækre madtærter i SPIS DIG MÆT & GLAD
Så investerer jeg da lige i den 🙂 tak for hurtig svar
Hej Jane
Rigtig god hjemmeside og mega gode opskrifter, virkelig inspirerende.
Der findes rigtig mange opskrifter i LCHF livsstilen, som indholder Cremefraiche eller græsk youghurt.
Dette er bare noget jeg virkelig har svært ved at spise. I meget få tilfælde kan jeg spise det forklædt i mad, men jeg kan smage syrligheden igennem det meste.
Er der nogle alternativer jeg kan bruge?
Åh det er lidt svært fordi disse produkter gør noget forskelligt i forskellige opskrifter Nogle gange kan du bruge fløde eller kokosmælk i stedet, andre gange er det et ekstra æg, der skal til. Det er ikke helt til at sige noget generelt om…