Nå, men så dribler jeg lige et par dage til Paris. Desværre ser vejrudsigten pænt trist ud, men så må man jo bare besøge nogle flere restauranter og vinbarer. Der er allerede bestilt bord på yndlingsrestauranten i aften til en god middag og fejring af, at Søren nu har overlevet at være gift med mig i 10 år. Jeg har lovet ham, at de næste 10 år bliver nemmere, og det tror jeg ærligt talt ikke bliver så svært at holde..
Imens kan du fornøje dig med min bog. Det gælder også dig, der ikke har købt den endnu. Du kan nemlig bladre lidt i den ved at klikke på billedet her nedenfor, inden du beslutter dig for, om du vil købe den.
Vil du læse mere? Så kan bogen købes til favorabel pris hos Saxo.com eller hos Plusbog, hvis du abonnerer på det. Du kan selvfølgelig også købe den hos din boghandler.
À bientôt, mes amis! 
Indlægget indeholder affiliatelinks.
Læs mere
Og det er blevet mandag, helt uden jeg opdagede det, og derfor er det tid til at trække vinderne af de to Kähler Limone citruspressere. Og jeg har brugt ugen på at afprøve en række af jeres mange gode forslag, og det er derved lykkes mig at få brugt alle mine mange citrusfrugter. Tak for det!
Det var ikke nemt at vælge de to vindere, men efter nøje granskning, faldt mit valg på disse to glimrende forslag:
LOUISE, som foreslog en lækker bodyscrub af kokosolie, salt og citron/appelsin. I LOVE IT! Jeg er normalt glad for enten Urtekrams sukkerscrub, eller hvis det skal være fint Tromborgs saltscrub med citrus. Men pengene er få her i det fattige forfatterliv, så den slags luksus er der skruet ned på. Indtil nu, hvor jeg har min helt egen überlækre scrub oppe på badeværelset. Jeg skal vise jer den senere.
MIE, som foreslog mig en lækker koldskål lavet på kokosmælk og med udelukkende naturlige ingredienser. Jeg er helt solgt til den og har spist den hele ugen, hvor temperaturen har været høj og vejret sommerligt. Koldskål uden mavepine. Tak for det
Vinderne får direkte besked.
Tak for jeres mange, gode forslag. Jeg kommer til at bringe flere af dem på bloggen i den kommende tid!
Læs mere
I USA står de magtesløse overfor en fedmeepidemi, der er ude af kontrol. 35, 7 % af amerikanske voksne og næsten 17 % af amerikanske børn lider af fedme, og det koster samfundet mange, mange milliarder dollars hvert år. Men hvad gør man som samfund, når sundhedskampagner har slået fejl, og man bliver ved med at se tendensen gå den gale vej? Jo, man bliver vel desperat. Og det fører nogle helt vanvittige idéer med sig.
En af dem er såkaldt “Fat Shaming”, som har været heftigt debatteret i starten af året. Fat Shaming går ud på, at man skal mobbe fede mennesker for at motivere dem til at tabe sig. Udsætte dem for socialt pres, diskriminere og stigmatisere dem for at få dem til at indse, at fedme er socialt uacceptabelt. Lidt ligesom man har gjort med rygerne. Som dog ikke bærer deres last uden på tøjet. (Læs mere HER)
Jamen, det er ikke noget, jeg finder på! Idémanden bag forslaget hedder Daniel Callahan, og han møder ikke overraskende meget kritik. Alligevel er idéen blevet testet tilbage i 2012, hvor en gruppe, som bl.a. talte Disney og Blå Kors iværksatte et projekt, som skulle hjælpe fede børn på rette spor. Projektet mødte dog så meget kritik, at det blev lukket efter bare tre uger. Du kan læse mere om det HER.
Jeg bliver helt abnormt ked af det, når jeg læser sådan noget. Ingen vil gerne være hverken overvægtig eller fed. Det er faktisk ikke et valg, hvis du spørger mig, og alle, som er det, ville give deres venstre arm for at slippe for at være det. Eller mere faktisk. En undersøgelse blandt patienter, som havde gennemgået gastric bypass operation, viste, at næsten alle hellere ville miste hørelsen, et ben eller få en alvorlig hjertesygdom end at tage de tabte kilo på igen. Alle svarede, at de ville vælge et liv som normalvægtig over et liv som multimillionær. Alle. Lyder det som en gruppe, der er fede pga. dovenskab, glubskhed eller bare af valg? Ikke i mine ører. (Læs mere HER).
Hvis det hjalp at mobbe eller stigmatisere fede mennesker, ville vi så ikke allerede se effekten af det nu? Fede diskrimineres og stigmatiseres allerede i en række sammenhænge.
Men heldigvis findes der også fornuftige mennesker, der protesterer mod vanvittige tiltag som dette. En af dem er en amerikansk psykolog med speciale i spiseforstyrrelser, som udtaler:
“For him [Daniel Callahan] to argue that we need more stigma, I don’t know what world he’s living in. He must not have any contact with actual free-range fat people.”
Ingen har endnu fundet den forkromede nøgle til vægttab, og så længe man leder i antal kalorier spist mod antal kalorier forbrændt, tror jeg heller ikke, man finder den. For hvis det var så simpelt, ville alle jo bare gøre det. Men det er det tilsyneladende ikke. Jeg hælder meget til idéen om, at fedme ikke er en sygdom men snarere et symptom på noget bagvedliggende. Og det bagvedliggende kan være en række forskellige ting. For det forklarer, hvorfor ikke alle responderer på den samme metode, og hvorfor det at justere i kosten kun er ét ben af løsningen. Det kan man læse meget mere om i den gode Robert Lustigs bog Fat Chance.
Læs mere
Vi hører det hele tiden. Drikker du nok vand? Dine kropsfunktioner og din ydeevne nedsættes med X- antal procent, hvis din krop ikke er hydreret. Du får sukkertrang, hvis du ikke drikker nok vand, fordi din krop forveksler behovene. Din hud bliver grå og rynket, hvis du ikke får væske nok. Og så videre, ikke? Jamen, vi ved det godt. Vand er godt. Men derfor kan det altså godt være svært at få drukket nok af det. Det er jo lidt… ehreem… kedeligt.
Selv drikker jeg meget danskvand. Det, synes jeg, er lettere. Men danskvand virker syredannende i kroppen, hvor almindeligt vand virker basedannende, og hvis vi gerne vil efterstræbe en bedre syre-base-balance i kroppen, vil langt de fleste skulle gøre deres kost mere basedannende. Så jeg har øvet mig i at pimpe mit almindelige vand, så jeg fik nemmere ved at drikke det. I dag vil jeg dele mine favoritter med jer.
Husk at det er bedst at bruge økologisk frugt, grønt og krydderurter, når du skal pimpe dit vand!
Hvad er din favorit?
Læs mere
Hver gang det bliver lunere i vejret, begynder mit Instagram-feed at svømme over af de lækreste morgenmadsanretninger med yoghurt med granola og frække toppings eller farverige smoothie med smukke sugerør og gejl. Og så kigger jeg på mine egne blege æg og tænker, at det da ikke kan være rigtigt, at jeg ikke også ind imellem kan spise den slags til morgenmad. Og så bliver jeg lidt trodsig og begynder at eksperimentere med yoghurtmorgenmad, selvom jeg godt ved, at der så som regel sker en af to ting: 1) Jeg får ondt i maven af de laktoseholdige mælkeprodukter eller 2) Jeg begynder at blive sulten om eftermiddagen eller crave sukker.
Men indtil det sker, nyder jeg sådan en lækker morgenmad her:
Håbet var, at et par æg på sidelinjen kunne give lidt mere mæthed.
Ingredienser – 2 portioner
150 g frosne hindbær (jeg lever livet farligt og bruger dem direkte fra frost – køber dog udelukkende øko-bær)
200 g græsk yoghurt
200 g fuldfed kokosmælk
1 tsk vaniljepulver
skal af 1 øko-citron
Valgfrit: 1 spsk chiafrø, bipollen (don’t ask) eller hvad du ellers har af mærkelige ingredienser i dit køkken…
Topping: fx ristede kokosflager og kakaonibs
Sådan
Blend hele balladen og drys med toppings.
Men jeg må igen erkende, at det ikke fungerer optimalt for mig, så for mig må det blive en weekend-ting, eller også må jeg servere den som dessert. Den har selv i hvert fald et af børnene godtaget herhjemme.
Og så skal jeg vist ellers ud og skaffe mig en kopi af Jyllandsposten. De bringer nemlig to store flotte sider LCHF i dag med opskrifter og fineste omtale af min bog i livsstilstillægget Viva.
Læs mere
